Ingen undergrund uden ildsjæle – og denne gang har Under-Danmark en af de største i tale: Sandra Sundquist, tegner, zineskaber og ikke mindst arvtager til mastodonten CPH Zinefest. Læs med om Sandras vej fra standholder til tovholder og om hvorfor zines stadig kan blæse hende bagover.
Fotos er af Morten Møller og Sandra Sundquist.
”Det var lidt random…”
Hej Sandra! Du er medarrangør af CPH Zinefest, og derudover kan du også kalde dig selv både grafiker og tegneserieskaber. Men kan du ikke lige beskrive dig selv med et par ord om, hvor du kommer fra og hvad du er for en størrelse?
Jo, jeg hedder Sandra og er vokset op på Fyn i en lille forstad. Jeg tror ikke helt jeg turde at drømme stort, men det gjorde jeg alligevel på en måde, selvom jeg følte mig meget lille! Nu er jeg her i København, i mine 30’ere, og gør alt muligt jeg aldrig troede jeg ville gøre!
Til næste år har CPH Zinefest 10 års jubilæum – du har så vidt jeg ved været med som arrangør de sidste fem. Hvordan blev du involveret i CPH Zinefest, og hvordan har festivalen udviklet sig?
2024 bliver vildt! Jeg fejrer både mine egne fem år som arrangør og CPH Zinefests 10 år. Det er sgu lidt stort! Jeg kom ind i CPH Zinefest gennem Anna Mørch, som fandt på det hele i selskab med Tobias Bendixen. Jeg havde været med som standholder selv og hjalp så til et år, og derefter spurgte Anna om jeg ville tage over. Så det var lidt random!
Men du kunne være løbet skrigende bort fra alt det ansvar. Hvad fik dig til at tage udfordringen op?
Ha ha, det er sandt! Det lyder lidt underligt, men da jeg kørte hjem fra det første frivilligmøde, blev jeg slået af sådan en følelse af, at det her ville ændre mit liv. Så da Anna året efter spurgte, vidste jeg bare, at jeg blev nødt til det! Men jeg ville ikke gøre det alene, så jeg spurgte min ven Astrid, og hun ville heldigvis gerne med på rejsen.
Og det ændrede i den grad mit liv! Hele min tilgang til mit kreative arbejde ændrede sig, og jeg fik arbejdet med mit kreative mindreværd gennem det her community af zine-skabere! At se deres arbejde har virkelig inspireret mig!
Hvordan er infrastrukturen bag et arrangement som CPH Zinefest? Prøv at tage os med ind i maskinrummet, og giv os en ide om hvad det egentlig er, sådan en som dig laver, for at vi andre kan komme og more os?
Jamen altså, her fem år efter har jeg nu Anders Fjølvar på mit hold, og vi ranter en del over talebeskeder om alle vores planer og drømme. Så tager vi først ud og spørger vores location, som i øjeblikket er Blågården i København og Ungdomshuset i Odense (i foråret holder vi Zinefest i Odense). Så finder vi én i vores zine-community, der vil lave plakat, og derefter laver vi open call, hvor vi vælger ud fra et først-til-mølle-princip. Vi er ikke kuratorer, vi vælger ikke ud fra smag, kun ud fra om man laver zines eller small press! Derefter spammer vi løs på sociale medier!
Antikapitalistisk ånd
Hvad holder dig kørende som frivillig? Det er jo et kæmpe ulønnet arbejde du laver.
Det der driver mig, selvom det er ulønnet og jeg egentlig ville ønske det var mit fuldtidsjob, er faktisk fællesskabet af zine-skabere. Den energi der er i de mennesker, som skaber for egen glæde, ikke for at tjene penge. Det er den antikapitalistiske ånd, den kreativitet, kærlighed og vilje de har, som jeg synes er så vigtigt for den grumme verden vi lever i. Zines er et politisk værktøj til at tage kunst tilbage til kunstneren og ikke give magten til forlag, gallerier etc. Alt det her har hjulpet mig så enormt meget med at sætte mig selv fri for de indre restriktioner, jeg skabte for mig selv, fordi jeg aldrig har følt mig god nok kreativt. Det er derfor jeg gør det; i håb om at sætte andre fri kreativt, måske også åndeligt.
Som du også skriver på din hjemmeside, er zines et demokratisk værktøj og del af en antikapitalistisk ideologi om at være non-profit. Kan du fortælle lidt mere om hvad det betyder, både generelt og specifikt for CPH Zinefest?
Fordi zines er selvudgivne, små hjemmelavede magasiner eller bøger udgivet i et lille oplag, er man ikke styret af mellemmænd, forlag, som også kan tage magten over dine værker og tjene penge på det. Derfor giver det heller ikke mening, at vi skal tjene penge på at lave Zinefest, og derfor kører vi det stadig non-profit.
For nogle år siden blev vi spurgt af Chart Art Fair, om vi ville lave en talk om zines og også have et bord. Der snakkede vi længe om, hvorvidt det gav mening at være på en stor kunstinstitution, som tjener en masse penge på de her festivaler. Vi ønsker nemlig ikke zines i fine montrer, det skal være for folket! Men vi endte med at insistere på at blive honoreret og have en gratis bod. Måske lidt dobbeltmoralsk, men i det mindste syltede vi lidt af deres penge!
Man kan godt nogle gange tænke, at zines er lidt overfladiske og slogan-agtige, fordi det tit er meget korte udgivelser. Men hvad er formens styrker og svagheder i dine øjne?
Zines’ svagheder er helt klart det “overfladiske” element. Mange tænker nok: hvad skal jeg med det her lille mini zine om fugle? Men det er et nichemiljø, et nørdemiljø, som jo er det fine ved det. Det er derfor, det også er ret essentielt, at kunstneren sidder overfor dig til Zinefest for at fortælle, hvorfor de har lavet det zine. Styrken ligger lige så meget i mødet med kunstneren og at finde det helt unikke, som du måske også finder interessant. Det er jo det fede ved zines, at det kan indeholde alt fra fotos, digte, kunst, essays, tegneserier og personlige oplevelser. Så det føles ret specielt, når du finder noget helt unikt. Jeg har selv nogle gange fået gåsehud over at finde et helt specielt zine, der talte til mig. Derudover er der en masse minoritetsgrupper i zinemiljøet, som kan fortælle deres historier på en helt anden måde end på digitale medier, hvor de er restricted. Der er en hel del aktivistiske grupper der bruger zines som politisk redskab.
Nu handler Nummer 9 og Under-Danmark jo om tegneserier, og derfor skal vi også lige vide hvad dit forhold til tegneserier er – og mere konkret, hvordan din debut, Usikker selvudlært ikke-kunstner, blev til.
Jamen, mit forhold til tegneserier er ikke kæmpestort, jeg er selvfølgelig vokset op med at læse Anders And og Basserne, men det var først i 2010’erne jeg begyndte rigtigt at læse tegneserier, og det var som oftest de helt store “graphic novels” jeg lånte på biblioteket. Så jeg havde på ingen måde tænkt, at jeg kunne lave tegneserier! Da jeg så kom ind i zinemiljøet og fik arbejdet med mit kreative selvværd, fik jeg et flip en dag. Jeg var så vred over mit selvhad, jeg var virkelig træt af at høre på mig selv! Så jeg skrev en meget vred tekst, som blev til drømmen i min tegneserie Usikker selvudlært ikke-kunstner. Først troede jeg, jeg skulle lave et zine med et skriv omkring det, for det var det jeg normalt gjorde. Men pludselig sad jeg og tegnede karakterer, og pludselig skrev jeg dialoger. Altså det var helt random! Så indså jeg, at jeg måtte lave en tegneserie.
Det var meget vigtigt for mig at få humoren ind, fordi der er noget ironisk ved imposter syndrome eller det at tænke, at man ikke er god nok. Og der er det, at man bliver meget selvobserverende og tror, at alle kigger på hver eneste bevægelse man laver. Altså det er sgu da absurd at tænke ‘jeg er så dårlig, ser de jeg er dårlig? Åh nej, nu kigger de på mig og opdager hvor dårlig jeg er’. Man er så meget oppe i sin egen røv, ha ha!
Zinefest – en ekspansionshistorie
Under corona var du også med til at afholde ”Zines on wheels.” Jeg deltog jo selv, men kan du ikke lige forklare konceptet til dem, der måske ikke hørte om det?
Åh nej, det var ikke et så heldigt projekt, he he. Vi legede jo postbud under corona, vi ville have cyklet rundt i byen og afleveret zines til døren, men altså det silede jo ned – så vi lånte en bil, hvilket endte med at tage to dage, fordi… ja, alle ved, hvordan det er at køre i bil i København!
Konceptet var, at man hjemme i sin sofa kunne bestille zines fra de kunstnere, der ville være med. Så afleverede alle kunstnerne det, de solgte, hos mig, og Anders tog det med der skulle sendes med posten, for det kunne han nemt gøre gennem sit forlag, og så kunne vi også få det spredt mere ud end bare til København. Så hvis vi skulle ende i en pandemi igen, tror jeg bare, vi skal sende og så måske cykle til det, der gav mening.
Og så var der noget med et zinebibliotek en gang. Var det noget Anna startede, og hvad blev der af det (hvis du ved det)?
Anna startede med at samle ind til det, så fik vi en kæmpe sæk med zines fra alle årene hun havde kørt det. Så har vi samlet mere ind fra årene og har solgt zines for 20 kr til forskellige events og zinefester. Derfor kalder vi det en distro i dag – pengene går til de få ting, vi bruger penge på: plakat og pynt.
CPH Zinefest startede i Ungdomshuset, ikke? Men siden sidste år har det været Blågårdens Bibliotek. Hvad er grunden til skiftet?
Det var lidt tilfældigt, da Ungeren havde fødselsdag de to weekender, vi havde gemt som mulige datoer til Zinefest og så måtte vi række ud til andre steder. Michael fra Blågården har i mange år spurgt os, så derfor valgte vi dem, og nu bliver vi sgu nok der. Vi gør det i hvert fald i år igen. Det er dejligt med nogen, der har kæmpe ja-hat på! Men vi vil stadig gerne støtte Ungdomshuset, så det kan være vi gør noget der igen, måske til næste år, til den store 10-års!
Her til sidst, hvad glæder du dig så selv til på næste CPH Zinefest?
Jeg glæder mig til forhåbentlig at kunne fylde Blågården op med borde på en bedre måde. Det var helt presset sidste år, så vi fordeler det ud på to etager. Jeg er spændt på at se hvordan det virker! Vi holder det okay low key i år, fordi vi har så mange ambitioner for ‘24. Men man kan glæde sig til en masse zinestande, workshops og muligvis bingo en gang til 🙂
CPH Zinefest 2023 foregår på Blågårdens Bibliotek 21/10 kl. 14-17 – se mere info på Zinefests Instagramprofil
UNDER-DANMARK er Nummer 9s blog om small press, zines & undergrundsblade med tegneserier, skrevet af forlægger Paw Mathiasen og tegneserieskaber Lars Kramhøft.
Hvis du kunne tænke dig at få dit blad anmeldt på Under-Danmark, så send en mail til Lars1284@gmail.com. Bemærk: Under-Danmark er for små, uafhængige udgivelser der normalt ikke bliver anmeldt andre steder. Med andre ord: Etablerede forlag skal holde sig væk!
