Femi-nichen vovede sig, trods smittefare, på Bogforum Comics 2021. Blandt vellykkede og velbesøgte indslag trængte et spørgsmål sig på: Skal det altid være tegneserien, der er i fokus?
Det danske tegneseriemiljø aner ikke, hvad vi skal stille op med Pernille Ørum.
Ikke fordi hun ikke er dygtig. For det er hun. Virkelig dygtig.
Heller ikke fordi hun ikke er et rart menneske. Min egen (og andres) erfaring er, at hun er nem og sjov at interviewe, have på scenen, og så videre.
Hun kommer nemlig på scenen – senest på Bogforum Comics, hvor hun deltog i paneler om at lave superheltetegneserier og om feministiske tegneserier. Tidligere er hun blevet interviewet om samme emner, bl.a. på Copenhagen Comics. I 2019 blev hun og Line Jensen interviewet om deres virke på Instagram til Dansk Tegneserieråds generalforsamling. De danske tegneseriefans har taget Ørum til sig.
Eller hvad?
For Pernille Ørum er ikke tegneserietegner, i hvert fald ikke primært – og det er hun selv den første til at understrege: ”Jeg kastede mig ud i at lave tegneserier med en stor ydmyghed og var åben for, at det måske ikke var der, min styrke lå”, fortalte hun mig efter Bogforum.
Et udpluk af Pernille Ørums Instagram-opslag.
Pernille Ørum er animator og character designer. Hun tegner smukke og ekstremt stilsikre karakterer, primært piger og kvinder, på sin Instagram-profil, der i skrivende stund har 970 tusinde følgere. Hendes eneste tegneseriearbejde, indtil videre, er de fire numre af Hit-Girl, som hun lavede sammen med Kevin Smith. På Comics-scenen på årets Bogforum gjorde hun det klart, at hun ikke ubetinget var interesseret i at lave flere tegneserier, medmindre det helt rigtige projekt bød sig til.
Lad mig understrege: i mine øjne dømmer det ikke Pernille Ørum ude på nogen måde – snarere tværtimod. I et interview med Ørum i 2019 spåede Malene Hald, at Ørums stil og succes vil trække piger og unge kvinder til feltet. Jeg har selv, med glæde, haft Ørum på scenen og jeg synes altid, at hun har spændende input til diskussioner af karakterdesign, visuel fortælling og kvindelige heltefigurer.
Men vi vil altid gerne have hende til at tale om tegneserierne. Selvom vi bagefter bliver lidt, ja, skuffede, når det viser sig, at hun måske havde mere at sige om alt det udenom.
Panel om superheltetegneserier på Bogforum Comics 2021. Fra venstre: moderator Maria Månson, tegnere Pernille Ørum, Peter Snejbjerg, Esad Ribić. Foto af Carsten Olsen.
En unavngiven person talte med mig efter Ørums optrædener på Bogforum Comics om, at det da var lidt skørt at sætte hende sammen med tegnere som Peter Snejbjerg og Esad Ribić, som har lavet bunker af superheltetegneserier. Interessant nok var der heller ingen af de to herrer, der synes reelt at kunne lide det arbejde – Snejbjerg finder arbejdsbyrden for stor, og Ribić synes vist at genren er lidt for underlødig, trods han stadig lever af det. Men de har en kvantitet bag sig, som er sværere at forklejne. Og ingen af dem er unge kvinder, der har fået succes ved at tegne Disney-skønne piger på Instagram.
På samme måde gik der 20 minutter – næsten halvdelen af den afsatte tid – før Ørum fik et spørgsmål, da panelet om feministiske tegneserier indtog Comics-scenen. De andre deltagere havde tydeligt mere at sige og fik mere plads af moderatoren. Ørum selv oplevede det som en ret naturlig konsekvens af, at man aldrig rigtigt kan forudsige dynamikken i et panel:
Pernille Ørum (yderst til venstre) på scenen til panel om feminisme i tegneserier. Foto af Carsten Olsen.
”Jeg er meget glad for tegneserier og grafiske udgivelser og har altid en masse at sige om emnet, så det kan være en spændende udfordring at komme i et panel hvor man måske er lidt på udebane, så længe det er inde for et medie jeg holder af og kender. Samtidig ved arrangørerne jo aldrig om dem, man sætter sammen i et panel, passer sammen eller kan komme med et godt sammenspil før de er på scene, så jeg tror de tog en chance med mig”, reflekterede hun.
Det er prisværdigt, at Bogforum Comics har taget den chance. Men det afslører også, at man har forsøgt at få Ørum til at passe i nogle kasser, der ikke er lavet til hende.
Og det er det, jeg kalder ’Pernille Ørum-problemet’. Ikke fordi hun er et problem, men fordi vi, som I os der arrangerer talks og interviews og andre events for tegneserie-Danmark, ikke aner, hvad vi skal gøre med hende. Og fordi det problem peger på en tendens, der er større end Pernille Ørum selv.
Lad os vende tilbage til Dansk Tegneserieråds generalforsamling i 2019. Her var Ørum sat sammen med Line Jensen, fordi de begge har bygget en karriere på rasende populære Instagram-profiler, der på en eller anden måde krydser over med tegneserier. Det kom der er spændende samtale ud af – ikke mindst var den spændende, fordi den handlede om det, de to tegnere faktisk bruger deres tid på.
Det er det, jeg kalder ’Pernille Ørum-problemet’. Ikke fordi hun er et problem, men fordi vi, som I os der arrangerer talks og interviews og andre events for tegneserie-Danmark, ikke aner, hvad vi skal gøre med hende.
Dansk Tegneserieråd har gjort det før. Til min første generalforsamling, i 2017, blev Maren Uthaug interviewet om sine striber. Der kom det frem, hvad kun er blevet tydeligere siden, at hendes egentlig passion er at skrive romaner, og at stribearbejdet er en måde at tjene til dagen og vejen. Jeg var begejstret, men den udtalelse faldt mange deltagere for brystet.
Selvom det er meget mere tydeligt, at Line Jensen (blandt andet) er tegneserietegner, så bliver hun stadig somme tider dømt ude, ligesom Ørum bliver det. Er det nu rigtigt tegneserier, de der hverdagstegninger på Instagram? Jensen har selv været loren ved betegnelser som ’tegneserie’ og ’graphic novel’ om sine bog-værker, fordi tegningerne ikke har været tænkt som et langt, sammenhængende forløb fra starten. Jensens opslag er dog tydeligt cartoons, med en historie og sommetider talebobler. Pernille Ørum laver primært virkelig flotte karakterdesigns – og hun har aldrig påstået at ville andet.
Line Jensen og John Kenn Mortensen efter stil-bytte på Bogforum Comics. Foto af Carsten Olsen.
I år var Line Jensen også på scenen på Bogforum Comics. Hun var sat sammen med en anden Instagram-darling, John Kenn Mortensen, i et genialt format hvor de skulle bytte universer. Det handlede ikke om de få tegneserier, der har udgivet, men om netop det, der har gjort dem populære. Tænk, hvis Pernille Ørum havde kunnet deltage i sådan et format!
I vores iver efter at give tegneserien en helt særlig status har vi skabt et paradigme om, at man kan og bør hellige sig tegneserien helt og fuldt. Vi kæmper for tegneseriens inklusion, på egne vilkår, i skoler og på biblioteker. Vi laver prisuddelinger, vi får folk i fjernsynet, vi kickstarter udgivelser, der alle kunne tjene penge på almindelige markedsvilkår. Vi hylder især dem, der laver hele lortet selv, som ægte auteurs. Vi har endda lavet en fireårig uddannelse gearet til netop tegneserien – ikke illustration, ikke grafisk design, ikke animation, men ’grafisk fortælling’ (man skal jo også lige tænke på akkreditering og arbejdsmarked…). Indsatsen er prisværdig, på alle fronter. Jeg er selv med i den kamp.
Modsat ser vi flere og flere eksempler på, at dem der får succes, ikke er dem, vi regnede med. Mainstream-udbredelse betyder flere hybridværker, flere forfattere der prøver mediet af, flere boder på tegneseriemesser hvor der kun sælges art prints. Flere mennesker, der laver én tegneserie og så alt muligt andet.
Foto af Carsten Olsen.
Lad mig være helt tydelig: jeg elsker det. Jeg er maksimalist, når det kommer til tegneserien og alle dens gerning og al dens væsen. Jeg elsker dem, der udfordrer vores idé om, hvad en ’rigtig’ tegneserie, hvor ’pænt’ man skal tegne, hvilke historier man skal fortælle.
Pernille Ørum understreger selv, at hun er meget beæret over modtagelsen af Hit-Girl i det danske tegneseriemiljø, og kalder det en ” meget positiv og åben oplevelse” at deltage i promoverings-arrangementer i Danmark. Og der er da noget star quality over at have en kendt-i-udlandet-dansker med. Jeg ville bare ønske, at vi kunne finde nogle formater, hvor hun ikke skulle undskylde for, at hun altså kun har lavet én tegneserie.
Når man placerer Pernille Ørum på en scene under overskriften ’tegneserietegner’, er man også med til at udfordre idéen om, hvem sådan én kan være. Hun er en person, der har tegnet tegneserier. Selvfølgelig skal hun sidde på den scene. Og lad os så spørge hende til alt det andet, hun laver, og se, om vi ikke lærte noget om tegneserier alligevel.
