I over to år har tegneren Thomas Thorhauge beriget læserne af Politikens Ibyen-sektion (og af hans Instagram-profil) med en ugentlig Mood-tegning. I alt 120 visuelle dryp af dansk hverdag, fortalt med melankoli, hjerte og underspillet humor.
Men nu er det slut. Sidste tegning blev bragt den 24. februar.
Det er ikke helt tegneserie, men dog tæt nok på, og så unikt i Danmark, at vi på Nummer 9 har bedt tegneren selv om at vælge og kommentere 10 af sine yndlings-Moods.
Her er corona-jul og Tour de France-jubel, silende regn i pisserenden og solslikken på Dronning Louises bro. Det er et portræt af hovedstaden og dens borgere, som den og de har set ud de seneste par år. Alt det smukke og lidt af det grimme. Hverdagen som den er, men også fest, farver og forelskelser.
I 2022 vandt Mood prisen som ‘Årets bladtegning’.
For de hurtige: For at markere afslutningen på Mood-serien, holder Thorhauge udsalg på print af Mood-tegningerne frem til midnat tirsdag den 7. marts – se mere på hans hjemmeside.
Mood nr 1. Efterårsblade og mundbind, november 2020
– Den første Mood kom efter snak med min redaktør Helene Navne, som var redaktør på tillægget Ibyen og Morten Hjortshøj, som er webredaktør på Ibyen. Det var en opgave, som alle andre opgaver, men et fast format hver fredag i Politikens Ibyen, og derfor blev opgaven grundigere forberedt end normalt. Tegningen her ser jeg for mig på Rådhuspladsen, der er metro og bus, og der er efterårsstemning og naturligvis Corona, som kom til at præge formatet det første år.
Mood nr 3. Metrokys, december 2020
– Det ordinære, det banale, det trivielle, det dagligdags er min hovedfascination i Mood. Jeg kan også godt lide hysterisk satire og action og alt muligt andet – men det var en ambition at lave et format, der virkelig gjorde noget genremæssigt anderledes end det, man normalt forbinder med tegninger i aviser. Og i Politikens ånd, woke-venligt ;-).
Mood nr 7. Nedlukningsjul, december 2020
– Vi kiggede, som man tydeligt kan se, på The New Yorkers forsider, ligne claire a la Hergé, japanske træsnit, især Hiroshige og den realistiske amerikanske malertradition med Edward Hopper og Erik Fischl. “Vi vil gerne være en blanding af New Yorker og Se & Hør” blev der sagt, og “Husk mange af vores læsere er mest interesseret i guide til kaffe, sex og nye billige cafésteder” tror jeg også der blev sagt. Men som det ses på denne, var Mood også et fint format til at anslå sårbarhed, afmagt og ensomhed – de tunge konsekvenser af nedlukningen. Her en omvendt pige med svovlstikkerne, hvor julen er udenfor.
Mood nr 13. Natkaffe, februar 2021
– Her Nørreport station, som vist er tegnet et par gange, den (ned-)lukkede kaffebar, mundbind og alt det sne, vi fik i København det år, og naturligvis… kaffe! – som er det mest Ibyen-agtige tegnevenlige objekt, jeg overhovedet kan komme i tanke om
Mood nr. 44. Genåbningen, september 2021
– Hovedmotivet i Mood er en kombination af et mere eller mindre genkendeligt københavnermotiv og så noget hverdagsagtigt. Men Corona, restriktioner, politik (Mette Frederiksen er tegnet i hele to Mood-tegninger), kuppet i Afghanistan, ulighed, hjemløse og afslutningsvis krigen i Ukraine sneg sig hele tiden med, men på en anden måde end i dagens tegning og anden tegnet satire. Her genåbningen, som den så ud i Nørrebroparken ved caféen Friheden.
Mood nr. 72. Dronning Louises bro, marts 2022
– Min kone fandt på navnet “Mood” som var et populært smånarcissistisk hashtag på de sociale medier, tit bragt under en selfie. Mit ideal er at gå en tur i byen og holde antennerne ude, og se et eller andet, der føles autentisk repræsentativt, whatever that means. Jeg tager masser fotos, realismekontrakten i Mood kræver research, og jeg støtter mig meget til de detaljer, som er umulige at huske, men indfanget på stedet. Her en masse typer på broen, der vel er tidens mest ikoniske københavnerlocation, baseret på smugfoto over en halv time på årets første varme dag.
Mood nr. 83. Frisørsalonen, juni 2022
– Her Vian Salon på Nørrebrogade. Når man gør de 120 tegninger op, er der klart en overvægt af motiver fra mit eget kvarter, Nørrebro. Det er jo meget ægte og autentisk, plus at Nørrebro uomtvisteligt er landets mest omtalte og vilde bydel på godt og ondt, men retrospektivt burde der have været mere fra andre steder. Faktisk gad jeg godt lave noget fra forstæderne, både Vestegnen og nordpå.
Mood nr. 86. Grand Départ, juli 2022
– Det vildeste der skete i København i Mood-perioden, udover nedlukningen naturligvis, var Tour de France i Danmark som jo startede med enkeltstart i København. Vild stemning, der indtog hele indre by, Nørrebro og Østerbro, som her på Trianglen. Fire uger senere væltede Tour de France København igen, da Jonas Vingegaard high-fivede alle københavnere fra sin åbne vogn fra lufthavnen til fejringen på Rådhuspladsen. Jeg high-fivede ham naturligvis også.
Mood nr. 114. Barnevogne i regn, januar 2023
– Den her er som tegning en af mine egne favoritter. Den er fra Latinerkvarteret eller Pisserenden, kvarteret hvor Fantask ligger (den er med på tegningen, hvis man kigger efter), som jeg elsker. Det fede ved Mood har været det tekstløse og det tegningsbaserede, og denne her var en af de mest indviklede at udtænke, faktisk blev den trykt i avisen uden regnvejrsringene, som jeg først kom i tanke om efter deadline, men SÅ faldt den på plads. Med et nik til Beatles’ Abbey Road cover.
Mood nr. 120. Adieu, februar 2023
– Den sidste Mood så jeg ikke. Der findes ikke blå matroser og piger i polkaprikkede kjoler der afskedskysser med vintage-feel. Men den sidste Mood blev bragt nøjagtig på årsdagen for krigen i Ukraine, som Danmark spiller en ikke ubetydelig rolle i, og det kunne ikke ignoreres, og passede fint til en afskedsstribe fra den bygning i København, flest danskere har været i. Bemærk cello-kassen, der som de øvrige medvirkende var på stationen, da jeg tog billeder, som binder sløjfe til guitar-tasken på den allerførste Mood.
