”Ceci n’est pas une Tegneserie!” – Copyright Helmgast
Det svenske rollespilsforlag Helmgäst forløser en gammel drøm for mange tegneseriefans med udgivelsen af bordrollespillet The Troubleshooters; et action og adventure-rollespil der trækker på den fransk-belgiske tegneserietradition.
Mange kender nok til klassiske bordrollespil som Dungeons & Dragons eller Call of Cthulhu, men der findes et væld af lignende spil i andre universer. De fleste af den slags spil har det fælles kendetegn, at de foregår som en slags hvad-nu-hvis leg, hvor spillere kan påtage sig rollen som helte i fantasiuniverser og fortælle historier sammen med en spil-leder (populært kaldet GM) der beskriver den verden, de færdes i og spiller rollen som de personer, spillerne møder. Historien bliver fortalt af alle de deltagende, og terningkast afgør om spillerne har held med at udføre forskellige handlinger undervejs.
I bordrollespillet The Troubleshooters, som udkom sidste år fra det svenske spil-forlag Helmgast, får spillere muligheden for at lege nævenyttig snushaner, glamourøse spioner med gadgets i brillestangen, eller måske endda eventyrlystne piccoloer, sammen med deres venner. Det eneste det kræver er blyant, papir, masser af fantasi og et par terninger.
(Copyright her og alle steder hvor intet andet er angivet: Ronja Melin)
Nummer 9 har sat sig ned med spillets forfatter og spildesigner Krister Sundelin, illustrator Ronja Melin og grafiker Dan Algstrand – til en online snak om de stærke grafiske og narrative traditioner fra den fransk-belgiske tegneserietradition, som spillet trækker på, og om hvordan man kan oversætte disse traditioner til bordrollespillets verden, hvor terningkast og karakterers evne-point frem for tuschpen og viskelæder afgør handlingen.
Spillets ophavsmand Krister Sundelin fortæller, at ideen til at skabe et spil baseret på de klassiske fransk-belgiske tegneserier var længe undervejs hos ham. Han havde altid ønsket sig et spil i den der Splint & Co.-setting. Da så Cobolt forlaget udgav serien i samlebind, blev der endnu engang pustet til ønsket. Men efterhånden som der ikke skete noget tilsvarende på spiludgiverfronten, forstod Krister, at sagen måtte tages i egen hånd:
– Jeg forstod ikke, at der ikke kom sådan et spil. Til sidst fattede jeg at jeg måtte gøre det selv. Så det gjorde jeg.
Krister satte sig ned og designede spillet The Troubleshooters, der foregår i den samme type universer som Splint & Co., Vakse Viggo, Franka, Tintin og Agent 327 bebor. Undervejs har han fået hjælp fra grafiker Dan ”Dante” Algstrand og illustrator Ronja Melin til at ramme et visuelt udtryk, der ikke efterlader tvivl om, hvad spillets ramme er. Begge har bidraget til at ramme den helt særlige stil, som de fleste (i hvert fald europæere) kan kende så snart de ser et par streger.
Den helt rigtige røde farve
Krister Sundelin præsenterer spillets grafiske designer Dan ”Dante” Algstrand med ordene: ”Der findes stort set ikke det rollespil udgivet i Sverige, som Dante ikke har haft fingrene i!” – og ganske rigtigt, når man begynder at grave lidt i de svenske rollespilsudgivelser tegner der sig hurtigt en slags mønster, der ser nærmest konspiratorisk ud; Dante har blandt andet lavet grafisk design til det officielle Ringenes Herre-spil, The One Ring, det nordiske horror-spil Vaesen, Call of Cthulhu – Sverige og horror-rollespillet Kult: Divinity Lost. Skiftet i tone har været velkomment, fortæller den travle designer:
– Jeg har lavet andet, der er meget mere dybsort og dystert. Det var rart at lave noget, der var lyst og legende. De farver jeg valgte – blå, gul og lilla – to blå, faktisk – er alle nærmest direkte hentet fra mine gamle tegneserier, og jeg tonede den røde farve på ryggen og bagsiden lidt ned for at det skulle føles som en lidt gammel tegneserie.
Dante er ligesom Krister vokset om med Carlsen Comics’ udgivelser, og hans kærlighed til forlæget for dette spil, og dybe ønske om at ramme tonen helt, bliver understreget en ekstra gang, da han fortæller at han havde i omegnen af 2000 forskellige skrifttyper installeret på sin computer, men alligevel havde svært ved at finde den helt rette til at ramme Bedé-udtrykket med.
(Copyright Interpresse)
Til sidst lykkedes det dog at finde en font for den detaljefokuserede grafiker, der har trukket meget på sine egne varme erindringer om netop de gamle udgivelser af Splint og Co., Vakse Viggo og Benny Bomstærk, hvor han blandt andet har ”lånt” det hvide bånd med titlen i til sit eget omslagsdesign.
Som grafiker havde Dante en særlig glæde af processen, med den klare visuelle reference som de fransk-belgiske tegneserier på Carlsen Comics og Interpresse gav:
– Det var lidt sjovt at lave layoutet først og så bestille kunsten ud fra det. Jeg ville lave en grå kasse og skrive ”Vi skal bruge noget her – et lægebesøg, for eksempel – og så tegnede Ronja det bedste hun havde lært, og resultatet blev denne smukke bog”.
En anden grafisk finesse, der er med til at slå stemningen af tegneserier an, kan ses i dette opslag fra bogen:
Dante udviklede 120 forskellige talebobler til layoutet for at kunne rumme al dialogen.
Idéen med talebobler fik Krister Sunderlin fra gamle Star Wars-rollespil, hvor man brugte et lignende greb. De er med til at gøre spillet relativt let at gå til selv for nybegynder-rollespillere. Vanskelige regler bliver eksemplificeret i en fingeret samtale mellem spillerne og spil-lederen, som i bedste tegneseriestil bliver spillet af skurken fra spillets univers – lederen af den verdensomspændene forbryderorganisation ”The Octopus” – Graf Von Zadrith. Undervejs i de små billeder, der ledsager taleboblerne, er der små skiftende detaljer som hoved-illustrator Ronja Melin håber på, at opmærksomme læsere vil opdage.
Håndværk så hånden værker!
Ronja Melin, der har leveret stakkevis af tegninger til både grundbogen The Troubleshooters – Core Rulebook og til det første trykte eventyr eller ”scenarie” man kan spille, The U-boat Mystery, har ikke selv prøvet at spille rollespillet endnu, men fortæller, at det nok er det største projekt, hun har været en del af som illustrator, med over 300 individuelle illustrationer til spillet.
Det gør ikke så meget, at hun ikke har prøvet spillet selv endnu, synes Melin, for som hun siger: ”Jeg holder af at tegne persongalleriet (af eksempel-karakterer fra spilbogen, red.). Det er lidt som at spille rollespil, men med mig selv. Lige nu er det nok den stil, jeg kender bedst. Jeg var lige ved at ødelægge hånden på det til sidst.
Det har med andre ord ikke været ren komik, at tegne de mange sjove figurer og situationer, som illustrerer spillet og maler den verden op, der udgør den visuelle reference for dem, der giver sig i kast med at spille The Troubleshooters, fortæller Ronja, som dog – ligesom grafiker Dan Algstrand – har nydt at dykke ned i den ikoniske stil og lære karaktererne og finesserne at kende.
Ronja har især taget inspiration fra Tintin, Splint & Co. og Vakse Viggo, og kombineret det til noget, der er hendes eget, et sted i krydsfeltet mellem ligne-claire stilen og Franquins dynamik. Selv kan hun se en tydelig forskel mellem sine tidlige og senere billeder til projektet: ”De seneste billeder er bedre, for jeg kan tegne dem hurtigere.”
Det store tegnearbejde, med op til fem skitselag for en figur, var måske nok hårdt for hænderne, men de mange mange skitser var netop en vigtig del af processen for Ronja Melin, der er en stillistisk kamæleon og vant til at bevæge sig i mange stilarter. De mange gentagelser har nemlig bidraget til den genredefinerende sikkerhed i stregen, der er med til at skabe så meget ”action” i billederne, fortæller Ronja:
– Franquin er et godt eksempel på, hvordan figurerne er dynamiske, selv når de står stille. Sådan er det med meget af den belgiske tradition. En stor del af det har nemlig med den måde stregen bliver ført på at gøre. Stregen skal være selvsikker, hurtig og bestemt for at fange udtrykket. Alt skal se simpelt ud, men det er kompliceret at nå dertil. Små ting kan ændre hele følelsen af et billede.
Ronja fremhæver desuden, hvordan hun har gjort noget ud af at lave sine kvinder mere naturlige og forskelligartede, end de typisk har været i kildematerialet:
– Jeg har for eksempel sørget for at give opfinder-studenten Elöise hænder, der ikke levner tvivl om, at hun er vant til at bestille noget.
Et system, der kan bære både Splint og Co., Agent 327 og Tintin
Men ét er at genskabe det grafiske udtryk fra de belgiske og franske klassikere, noget andet er at oversætte formatet fra tegneseriernes kulørte sider til et spil, hvor spillerne selv kan få lov til at skabe deres karakter og – for The Troubleshooters’ vedkommende – udfylde det ”karakter-pas”, der indeholder en oversigt over spiller-figurernes egenskaber og personlighed, med forskellige point for styrker og svagheder.
Det er et arbejde, der kræver et mindst lige så indgående genrekendskab som den stilsikre streg kan fordre, så man ved, hvor der er behov for lidt elastik i reglerne, der kan give spillerne plads til at justere spillet i forskellige retninger, men også hvor tøjlerne skal holdes stramt, så spillerne ikke pludselig står med et scenarie der ligner ”Blodbad i Champignac”.
Der skal være noget på spil for de deltagende, men det skal samtidigt passe til den tone man kender fra forlægget, hvor anakronistisk teknologi og halv-fjollede skurkagtige planer om verdensherredømmet (eller i det mindste en autograf på månen) ofte spiller en væsentlig rolle. Derfor har Krister også valgt at lade spillet foregå i de glade tressere, hvor verden emmede af teknologisk optimisme, men hvor der stadig var enkelte hvide pletter på verdenskortet. Dog har han tilføjet den spidsfindige lille kontrafaktiske detalje, at det var franskmændene og japanerne, der var de første på månen. På den måde bliver spillerne sat fri til at skrue på realismens linse, når de går i gang med spillet.
Idémand og spildesigner Krister Sundelin fremhæver i øvrigt det faktum, at det er meget sværere for spiller-karakterer i The Troubleshooters at afgå ved døden, end det typisk er i bordrollespil med en højere grad af realisme:
– Man kan selvfølgelig dø, ligesom man kan dø i Oberst Clifton-tegneserier eller Modesty Blaise, men der skal gå meget galt, eller en spiller skal ønske det selv, for at kunne spille en ny karakter.
Et anden væsentligt element, som Sundelin har opfundet til lejligheden, er at bringe såkaldte historie-points i spil, som spillerne kan optjene ved at spille på deres karakterers svagheder eller sjove fejltrin:
– Det giver spillerne et incitament til ikke at kæmpe til døden. Der er nemlig masser af historie-points i at blive fanget. Fangenskab er med til at drive historien fremad, for skurken kan så tage spillernes karakterer med ind i den hemmelige underjordiske base og fortælle dem alt om sine planer i en lang monolog.
Disse optjente historie-points kan spillerne så spendere på ting undervejs i spillet, som for eksempel at flippe et mislykket terningkast til måske at lykkes, eller til at ændre på visse elementer af den fælles historie som man sidder og udspiller i bordrollespillet.
Både den lave dødelighed og anvendelsen af historie-points er i høj grad med til at give The Troubleshooters en duft af ”bedé” der rækker ud over tegningerne og ind i den fantasiverden, som spillerne skaber hen over spisebordet, siger Krister, der selv har afprøvet elastikkens spændstighed ved spillebordet:
– I en af vores spil-test brugte jeg engang alle mine optjente historiepoints på pludselig at gøre min karakter – opfinderen Elouise Giraud – til overskurkens fremmedgjorte datter.
Det greb kostede mig 6 historiepoints at lave. Midt i skurkens monolog råbte Eloise pludselig ”Far, nu er du altså pinlig!” Ideen var at skurken så ville slippe vores gruppe fri igen, men det skete ikke. I stedet fik Elouise husarrest, og så kunne vi så kunne vi spille videre på det.
Selv om det plot-twist var skønne spildte historiepoint for Krister Sundelin alias Eloïse Giraud, illustrerer Kristers anekdote godt hvordan den lette, komiske og action-prægede stil fra Franquin og Fournier m.fl. har fundet vej ind i spillets stemning.
Mere på vej
Til interesserede i krydsningen mellem bedé-tegneserier og rollespil kan vi fortælle, at der er flere The Troubleshooters-udgivelser i støbeskeen. De vil blive udgivet af Helmgast via fundraiser-siden Kickstarter. Der er for eksempel en Scooby-Doo beslægtet spøgelseshistorie, som Ronja Melin også arbejder på forsiden til.
På https://helmgast.se/the-troubleshooters/ kan du læse mere om rollespillet. Her findes også en kortfattet udgave af spillereglerne samt forskellige såkaldte oneshots (kortere eventyr, som bruges til at promovere spillet på festivaler mm.) til fri afbenyttelse. Her ligger blandt andet jule-scenariet How Robo Santa Stole Christmas og det Blake & Mortimer-agtige eventyr The Minoan Affair.
