Den danske deltagelse i Erlangen-festivalen var så stort et hit, at vi efter Simon Petersens tegnede (og hudløst ærlige) beretning, nu bringer ENDNU en rapport fra det tyske. Denne gang fra tegneserieskaber Tatiana Goldberg. Take it away, Tatiana…
Comic Salon Erlangen er en både stor, velbesøgt og professionelt organiseret og udført festival, der alligevel formår at bevare en hyggelig stemning. Festivalen afholdes hvert andet år, her i 2014 var det for 16. gang og med over 25.000 besøgende henover fire dage. 2014 er både 30-året for festivalen og samtidig også 100-året for starten på 1. verdenskrig, sidstnævnte et stort tema på årets messe med bl.a. en flot indrettet udstilling af Jacques Tardi og en 70 meter lang panoramategneserieversion af slaget ved Somme af Joe Sacco på Erlanger Schlossplatz. Derudover var der omkring 30 tegneserieudstillinger rundt omkring i Erlangen, samt 200 udstillere og 300 kunstnere på selve messen. Desuden finder en ækvivalent til vores danske Ping-pris uddeling sted under festivalen – Max und Moritz-prisen.
Der er i det hele taget gjort meget ud af rammerne omkring festivalen, den er bredt ud over hele byen, og der var fyldt med telte, musik og cosplayere på pladsen foran hallerne, hvor messen fandt sted – fantastisk stemning og en hyggelig by.
Den danske delegation bestod i år af Frank Madsen, Sussi Bech, Ingo Milton, Lars Jakobsen, Ina Korneliussen, Thierry Cappezzone, Johan F. Krarup og undertegnede, samt Signe Parkins, Kim Bjørnholt og Simon Petersen, der også sluttede sig til. Der har ikke været dansk deltagelse på Erlangen siden 1992, og det må siges at være et tab for både den tyske messe og os selv. Den danske stand var meget velbesøgt, og flere gæster kom hen og gjorde opmærksomme på, at det var fedt at se, hvad dansk tegneserie havde at byde på, og at de ikke vidste ret meget om, hvad der foregår på den danske tegneseriescene. Samt at de var interesserede i at lære mere om det.
Der var rigtig godt salg fra standen – der var ikke meget sprogbarriere til fansene, og der var flyvende salg af de engelsksprogede udgivelser. Der blev fx udsolgt af både de ”Nofret”, Sussi havde med og af Simon Petersens to udgivelser ”I was a Hippie Cartoonist” og ”Hackers of Fate”. Der blev også langet den ene ”Kurt Dunder” efter den anden over disken og flere grupper tyske tegneseriefans udtrykte at Frank og Sussis ”Mis med de Store Kugler” var ”sehr geil!”. Også Lars Jakobsens serie om Mortensen tiltrak stor opmærksomhed, og mange fans var ærgerlige over, at de ikke kunne få lov at stikke af med bladreeksemplarerne. Både Thierry og Ingo signerede løs i deres udgivelser og ivrige fans stod og ventede på de forskellige tegnere, når de var væk fra standen. Også et par dansksprogede udgivelser fra Ina og Kim fløj over disken til købelystne tyske fans. Jeg selv deltog primært med henblik på kontakt til tyske forlag med min tegneserie ”Anima”, der udkommer i Danmark på forlaget Tellerup til september, og jeg havde derfor kun postkort og plakater til salg på standen, men dem fik jeg da også langet en del af over disken.
Vi oplevede en rigtig god tysk fankultur, hvor det er meget populært at få signeringer i skitsebøger, men hvor folk køber tegnernes udgivelser eller merchandise for at få lavet en tegning. Jeg selv solgte fx mange tegneseriepostkort til folk, der gerne ville have en tegning i deres skitsebog.
Derudover blev vi glædeligt overraskede over, hvor meget de tyske forlag er til stede på messen – inklusive forlæggerne selv. Der er god stemning, og forlagene er til at tale med og kigger gerne på de ting, man har med. Det var tydeligt en god idé at besøge og networke med forlag torsdag og fredag, hvor der ikke var så meget run på. Især lørdag er meget travl rundt om på standene, og der er ikke ligeså meget overskud til snak om udgivelser hos forlagene. Flere af de danske udsendinge havde også gode erfaringer med at kontakte forlag før messen via mail og sende PDF’er med deres tegneserier m.m. og gøre opmærksomme på, at de ville tage kontakt på messen.
Derudover skal man selvfølgelig ikke undervurdere networking-effekten af at få sig noget god mad og nogle (store) tyske øl med andre tegnere og med forlæggere. Eller eventuelt nogle Strawberry-daiquiris og Rhubarbarellas…
Der var bred enighed i den danske delegation om, at det var en meget positiv og udbytterig tur, som på sigt kan få flere danske tegneserier ind på det tyske marked. Det var ret tydeligt, at det kræver tid og tålmodighed at opbygge kontakter til udenlandske forlag, og at det, der virkelig giver noget, er at komme igen over flere gange. Et eksempel er, at en forlægger, Frank Madsen havde snakket med på St. Malo, faktisk selv kom til den danske stand og bad om en aftale med ham og med Lars Jakobsen.
Alt i alt var det en tur, der gjorde rigtig meget, ikke kun for de individuelle tegneres kontakt til udenlandske forlag, men også for dansk tegneserie som helhed – den store samlede stand med det brede spekter af udgivelser og tilstedeværende danske tegnere genererede rigtig meget opmærksomhed og positiv feedback.
– Tatiana Goldberg
