MILANO – Det er feriens sidste dag. Kun en enkelt overnatning, og så går det hjem til det danske sommervejr. Men hotelværelset er ikke parat, så vi trasker tilbage ud i den stegende middagshede. Carl i klapvognen har allerede efterspurgt en banan flere gange, men vi har intet spiseligt, og situationen kan potentielt eskalere. Og så er det at miraklet indfinder sig. Ganske pludseligt, og helt tilfældigt, står vi foran en udstilling om italienske tegneserier!?
Udstillingen “Fumetto Italiano” har til huse på Palazzo della Permanente, der ligger lidt nord for den gamle bydel. I alt fyrre italienske tegneserietegnere vises frem, og hver tegner bidrager med en håndfuld originalsider. Plancherne er hængt op i kronologisk rækkefølge, således at hver tegner repræsenterer et udvalgt år. Der lægges hårdt ud. Året er 1967, og vi bydes velkommen med fem orignalsider fra “Balladen om det salte hav”, udført af Hugo Pratt (1927-95), inklusiv top-autentiske plamager af 50 år gammelt retteblæk.
Hugo Pratt
Samme periode dækker også over den mindre kendte, men teknisk dygtige tegner Dino Battaglia (1923-83). En anden interessant italiener ved navn Magnus står for året 1975 – den naive tju-bang-stil minder om amerikanske Banjamin Marra, som har genopdaget 1970’er pulp. Sergio Toppi (1932-2012) afslutter årtiet, med et sæt orignalsider fra en af hans grafiske fortællinger, inspireret af “Tusind og en nat”.
Sergio Toppi
I 1980’erne skruer italienerne op for pastelfarverne, og andre henter inspiration fra manga’en. Og vi når frem til året 1988, hvor Milo Manara er placeret i kronologien. Og nej, det er ikke skamløs porno, med i stedet originaler fra “Giuseppe Bergmans eventyr”, fra en tid hvor Manara, rent tegneteknisk, var i topform. Så følger bidrag fra 1990’erne, hvor det introverte er blevet cool, og hvor påvirkningen fra den nordamerikanske graphic novel er tydelig. Vi når helt frem til nutiden, og nu lukkes der op for selvsikre grafiske eksperimenter, retro-tendenser, foto, og alt muligt andet. Gabriella Giandelli står for året 2013, og hun er en tegner der er værd at holde øje med. En anden italiener, der går under navnet Gipi afslutter festen med en flot afdæmpet palet, og er også værd at se nærmere på.
Gabriella Giandelli
Gipi
Konceptet med, at hver tegner repræsenterer et enkelt år, er selvfølgelig kunstig, da de fleste tegnere jo er aktive gennem flere årtier, men det fungerer faktisk godt, og man får en stærk fornemmelse for hvor enormt tegneseriemediet har udviklet sig. Det er kun fundamentet der er lagt, og uendelige grafiske muligheder ligger foran os.
Udstillingen “Fumetto Italiano” kan i høj grad anbefales, men varer kun indtil 10.juli. Se flere billeder på udstillingens hjemmeside.
Fortsat god sommer!
