Bladtegneren Morten Voigt tegneserie-debuterer i år med “PYT”. Vi har kigget Pingpris-vinderen over skulderen mens han arbejder.
Morten Voigt har altid drømt om at lave en tegneserie, men Årets Journalistiske Tegner 2017 har haft for travlt med at lave smukke illustrationer til Kristeligt Dagblad.
Men nu skal det være, og debuten PYT forventes at udkomme midt i marts på forlaget Fahrenheit. Vi har fået lov til at Morten Voigt over skulderen på tegnestuen “Gul Stue” i Københavns indre by, hvor han arbejder til dagligt.
Hvorfor du har givet dig i kast med PYT netop nu?
Jamen projektet gik jo i første omgang ud på at opfylde en drøm jeg har haft i alle mine år som illustrator. At lave en tegneserie. Det trængte sig jo så på, og når jeg ikke har gjort det før (jeg er jo 55 år) er det fordi mit arbejde som illustrator har fyldt det hele. Det blev imidlertid et must for mig på et tidspunkt, og jeg begyndte at skitse på det om aftenen når jeg kom hjem. Jeg havde haft skelettet til en historie hængende i hovedet et stykke tid, og det blev så udgangspunktet.
Hvad går PYT ud på?
PYT handler om en mand som på mange fronter er i knibe, og som i en snæver vending ifører sig lånte fjer for bare et øjeblik at mærke berømmelsens og rigdommens sødme. Og så handler den om bearbejdning af skammen når fortiden indhenter. Der er vel tale om en tragedie.
Hvordan adskiller det at lave en tegneserie fra dit arbejde med illustration?
I mit arbejde som illustrator laver jeg som regel en, måske to, illustrationer af gangen og stemningen kan godt skifte fra opgave til opgave, alt efter emnet. Så det har selvfølgelig været anderledes, og vigtigt, at få skabt et flow i farve og streg til et længere forløb som en tegneserie er.
Til PYT har jeg valgt en noget “stram” stil, i og med jeg kun arbejder i sort/rød/hvid. Jeg syntes enkeltheden i det, holder sammen på projektet. Også fordi jeg ikke har nogen fast sideopbygning. Det svinger fra 1 til 10 billeder pr. side og uden fast “grid”.
Jeg starter med en en regulær skitse/tusch fase, og så ender billederne i Photoshop hvor de med sorte og røde strukturer bliver færdiggjort.
Kim Schou er jo medforfatter på PYT. Hvordan har samarbejdet foregået?
Jamen, jeg startede ud med at skrive og tegne 70 sider, hvorefter jeg gik i stå. Jeg havde på det tidspunkt kastet massivt mange bolde op i luften og kunne ikke rigtig finde ud af at gribe nogen af dem.
Projektet endte i skuffen og lå der et par år, indtil jeg tog mig sammen og en dag smed de 70 færdige sider ned til Paw Mathiasen på Fahrenheit. Paw var på, men der manglede en slutning/afrunding på historien. Til en tegnestuefest havde jeg på et tidligere tidspunkt fortalt Kim Schou om det hele. Han tilbød at læse skidtet og komme med kommentarer. Det endte med at Kim skrev 70 sider mere, som jeg lavede over et års tid.
Hvordan har det været anderledes at arbejde alene, som du gjorde i starten, og så at få en forfatter tilknyttet?
Der har været meget stor forskel. De sider jeg selv skrev/tegnede, hvad de skulle fortælle og hvordan de skulle bygges op, opstod hen af vejen og der var aldrig noget der lå fast i forvejen, men Kim skriver siderne helt ud. Hvor mange paneler på hver side,
hvad der skal ske på hvert billede o.s.v, Der har jeg haft et helt fast story-board at forholde mig til. så det er meget nemt at gå til. Men jeg har selvfølgelig lov til at bryde grid’et hvis jeg har lyst.