I weekenden løb Københavns første Zine Fest af stablen i Ungdomshuset, og Nummer9 kan bevidne, at det var en stor succes for arrangørerne. Så vi har grebet fat i dem og stillet dem nogle opklarende spørgsmål om festivalen og dens fremtid.
Vi lod dem lige puste ud og komme sig oven på strabadserne, men allerede få dage efter den fine efterårslørdag i undergrundstegneseriernes tegn, var Tobias Birger Mørch Bendixen og Anna Mørch Bendixen klar til at besvare vores spørgsmål.
Kan I fortælle lidt om baggrunden for Zine Fest? Hvordan opstod ideen?
Ideen opstod, da Copenhagen Comics offentliggjorde, at deres festival nok ville blive aflyst i 2015. Vi ville gerne lave en festival, der var nem at afvikle, en vi selv kunne stable på benene, og som vi kunne holde hvert år, uden noget specielt budget. Det skulle være en festival med en udpræget undergrundsmentalitet. Og så var det oplagt med en Zine Fest. Det er jo et kendt format, og København har aldrig haft en før. Så det skulle vi sørge for kom til at ske. Det var i slutningen af marts at vi besluttede os for at lave Zine Fest. Vi havde begge to først tid til at gå rigtigt i gang med arbejdet omkring juli, så vi besluttede, at festivalen skulle ligge i efterårsferien.
Udvalget på festivalen var nærmest overvældende for os deltagere. Der var både bredde og diversitet for alle pengene. Som jeg forstår det, var der “udsolgt” i forhold til stande. Hvordan fik i hvervet zineskabere fra både indland og sågar udland til festivalen? Og så endda på så kort tid?
Det var absolut også virkelig overvældende for os. Vi var meget i tvivl om, hvor stor interesse, der ville være for det her arrangement – og egentlig også bare hvor mange, der rent faktisk lavede zines i Danmark. Til at starte med skrev vi rundt til de folk vi vidste, vi rigtig gerne ville have med. Men langt de fleste har selv henvendt sig til os, og det til sidst i en så høj grad, at vi blev nødt til at lukke for tilmeldinger, hvilket vi slet ikke havde set som en mulighed til at starte med.
Det fede ved at arrangere en festival for noget som zines, er at alle de folk, der er interesserede i at deltage, i forvejen har en fed DIY-mentalitet, det gør det så meget nemmere for os. Vi ved at folk er indstillet på at samarbejde og få ting til at fungere, og at alle føler sig medansvarlige for projektet. Der er ikke nogen, der møder op og spørger “hvor er mit bord”, alle møder op og hjælper med at stille bordene op i stedet. Det er fedt.
I forhold til tidsaspektet har vi sådan set ikke set det som, at vi har haft specielt kort tid til at stable arrangementet på benene. En af tankerne vi havde fra starten var jo netop, at det forekom bizart at Copenhagen Comics kunne blive aflyst (og heldigvis af-aflyst igen) halvandet år i forvejen. Vi er sikre på, at det giver mening i forhold til den type arrangement som Copenhagen Comics er, men vi ville netop gerne vise, at det ikke behøver at være svært at starte noget nyt op. Man behøver ikke altid hænge sig i enhver detalje og have gennemkomponeret alt, før man sætter i gang. At det så alligevel endte med at blive større, end vi havde regnet med, er jo bare fedt.
Der var langt flere zines derinde, end jeg havde råd til, men jeg var stadigvæk sulten, da jeg gik hjem. Har I nogen tips til, hvordan man køber alle de fede zines, man ikke fik med hjem? Eller var det en onetime deal, hvor man skulle have slået til på stedet?
Hvis man tænker specifikt på zines, man så til festivallen og ærger sig over ikke at have fået med hjem, er det bedste bud nok at tjekke deltagerlisten (http://zinefest.tumblr.com/artists) og kontakte kunstnerne/grupperne direkte. Derudover købte Ungdomshusets bogcafé en del forskellige zines fra standene på festivalen, så dén kan man også kigge forbi og se, om de har, hvad man leder efter.
I forhold til at opstøve de fede zines sådan helt generelt, så er det et tricky spørgsmål, da zines jo per definition ikke har den helt vilde distribution. Det kan betale sig at klikke rundt på f.eks. tumblr. Når først man har fundet nogle stykker, der laver noget man interesserer sig for, vil man typisk blive ledt videre til flere igennem reblogs og lignende, og så gælder det bare om at skrive til folk og få dem til at sende dig deres zines. Hvis man synes, det lyder som for meget arbejde, må man nok bare glæde sig til Zine Fest næste år.
Der kom I mit sidste spørgsmål i forkøbet. Vi ses altså til næste år. Men med den store interesse i baghovedet tænker I så på at udvide eller er størrelsen på festivalen en del af charmen?
Det er ikke rigtig noget, vi har snakket så meget om. Vi regner med at fortsætte med at afholde festivalen i Ungdomshuset, så det giver en vis grænse for størrelsen af f.eks. standområdet, men der kan nok godt presses lidt flere ind næste år med lidt omrokering. Vi har selvfølgelig nogle idéer til, hvad der skal være lidt anderledes næste år, men i det store og hele kan man nok godt forvente et arrangement i nogenlunde samme skala.
