Hvad vil de i Dansk Tegneserieråd? Formand Marianne Eskebæk Larsen om priser, forskning og det at ville have plads om bordet med resten af kulturlivet.
Dansk Tegneserieråd har siden etableringen i 2009 været central i skabelsen af nye institutioner og initiativer på tegneserieområdet i Danmark.
Rådet, der i praksis er en frivillig forening med både tegnere, branchefolk, forskere og frivillige blandt medlemmerne, har blandet andet været involveret i etableringen af af tegneserieskaber-uddannelsen “Graphic storytelling” i Viborg, Pingprisen, en årlig hvidbog for tegneserieudgivelser i Danmark, samt at etablere Storm P.- Museet som tegneseriemuseum.
Siden 2016 har kvinden i front for rådet været Marianne Eskebæk Larsen, der efterfølger de to tegneserieskabere Thomas Thorhauge og Stine Spedsbjerg på posten. Hun har blandt andet stået i spidsen for Copenhagen Comics børn- og unge satsning i 2015, hun anmelder billedbøger og tegneserier for Information, og er redaktør og skribent på fagartikler og undervisningsmateriale om tegneserier. Hun sidder i år også i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og i Pingjuryen (sammen med undertegnede).
Marianne Eskebæk Larsen var i 2015 ansvarlig for at løfte B&U-delen af Copenhagen Comics. Foto: Carsten Olsen.
Med Marianne Eskebæk Larsen som formand, har Dansk Tegneserieråd i løbet af det seneste år blandt andet været involveret i at skabe et tegneserieområde på Bogforum, det har indledt et samarbejde med nonprofit-organisationen Læs for Livet, og har etableret et netværk af tegneseriekyndige bibliotekarer. Rådet har desuden taget initiativ til en tegneseriepris i forbindelse med den litterære Blixenpris – en pris der i år gik til Halfdan Pisket for “Dansker”.
Vi har spurgt Marianne Eskebæk Larsen om rådets arbejde, og nye og fremtidige initiativer:
I har været involveret i at etablere en tegneseriekategori ved uddelingen af den litterære Blixenpris. Der er jo efterhånden masser af tegneseriepriser – hvorfor har det været vigtigt at få en til?
Ved at være med i Blixenprisen er vi også med i litteraturmiljøet som sådan, hvilket understreger at tegneserier ikke er et afsondret kredsløb for albumentusiaster men en del af det samlede kulturliv. Det afspejler også den brede accept mediet efterhånden har opnået og som, det kommer vi vanskeligt udenom, skyldes hele graphic novel bølgen. Uden at jeg vil åbne op for en længere begrebsdiskussion, som jeg ved at miljøet elsker at hade, ha ha.
Selvfølgelig skal dygtige tegneseriekunstnere have del i den almene kulturstøtte.
Jeg har lagt mærke til, at tegneserier er begyndt at komme i spil, når der f.eks. uddeles litterære priser og ift. støtteordninger til litteraturen (det er bl.a. kommer Halfdan Pisket, Karoline Stjernfelt og Rikke Villadsen til gode) Er den udviskning af grænserne noget du bifalder, eller ser du hellere, at tegneserier som kunstform har sine egne priser og støtteordninger?
Selvfølgelig skal dygtige tegneseriekunstnere have del i den almene kulturstøtte. Mediet selv har jo for længst vist at grænserne er meget flydende.
Joe, men støtten er jo som udgangspunkt målrettet noget andet end tegneserier – litteratur eller billedkunst, f.eks. Giver det ikke nogle problemer? – f.eks. med støtteudvalg uden kompetencer ift. tegneserier – eller at det især gives støtte til værker og kunstnere der lægger sig op af andre kunstarter?
Altså, man kommer ikke uden om den her vekselvirkning mellem på den ene side at opdyrke egne privilegier/institutioner som museum, uddannelse og priser og på den anden side også hele tiden forsøge at få på plads rundt om bordet sammen med de andre kunstarter. Begge dele er nødvendige. Faren for udvalgsmedlemmer uden reel indsigt i mediets fortælleform er naturligvis til stede, men der bistår vi gerne med råd og vejledning. Problemet kan også være, at der nu er flere om at dele kagen. Efter uddelingen af den treårige støtte faldt jeg over et indlæg fra en forfatter på Facebook, som var irriteret over, at der var færre penge til dem, når tegneseriekunstnere også skulle have andel i støtten. Frem for at slås indbyrdes ser jeg mere fremtid i at vi (de forskellige kunstarter) presser politikerne til at gøre kagen større.
Efter uddelingen af den treårige støtte faldt jeg over et indlæg fra en forfatter på Facebook, som var irriteret over, at der var færre penge til dem, når tegneseriekunstnere også skulle have andel i støtten.
I sine første år synes fokus i Dansk Tegneserieråd især at være at etablere tegneseriens egne institutioner: Graphic storytelling-udannelsen, Storm P- Museet som tegneseriemuseum, Ping-prisen, mv. Men her år et med dig i formandsstolen synes fokus at være flyttet til aktiviteter der rækker ud over tegneseriemiljøet – hvor tegneserien bliver en del af noget større. Her tænker jeg på Blixenprisen, bibliotekar-samarbejdet, og opgraderingen af tegneseriedelen af Bogforum Comics. Er det rigtig set, og hvorfor det justerede fokus?
Man kan sige, at der er en nødvendig strategisk rækkefølge: først fik vi museum, uddannelse, hvidbog og Pingpris på plads, nu udvider vi territoriet. Og derfor har vi opgraderet vores deltagelse på Bogforum, gået ind i arbejdet med Copenhagen Comics, sat fut på undervisningssitet på DTRs hjemmeside, indgået i forskningsnetværket ViLD og fået etableret et netværk af tegneseriekyndige bibliotekarer, foruden midler til at deltage ved næste festival i Angouleme.
Bege dele (at konsolidere og række ud) er nødvendigt for at tegneserien kan konsolidere sig og det er jo det, som det handler om for Dansk Tegneserieråd.
Dansk Tegneserieråd var med til at give tegneseriedelen af Bogforum en kraftig opgradering i 2016 – med andetegneren Don Rosa som det store trækplaster. Foto: Carsten Olsen.
Det synes, at den mere institutionaliserede formidling er vigtig for jer: tegneserieforskning, undervisning i tegneserier, biblioteksformidling. Hvorfor det?
Det sikrer tegneseriens kredsløb. Vi oplever en stor interesse for tegneserier blandt undervisere, skolebibliotekarer og bibliotekarer (de sidste har nu altid være ret meget på banen) og den interesse vil vi gerne være med til at styrke og fastholde. For år tilbage var Rikke Cortsen og Anne Magnussen med til at stifte forskningsnetværket NNCORE, som jeg var så heldig at deltage i, og det viste at man efterhånden er ret godt med i forhold til den diversitet man kender fra fx litteraturvidenskab og andre ældre forskningsdiscipliner. (Netværket har været stille noget tid men der er rygter om at der snart sker noget igen). Et forholdsvist nyt forskningsfelt som visuelle studier peger jo også på at tegneserier er del af en større visuel drejning. Vi er med i netværket ViLD, hvor vi sammen afholdt en gratis workshop om hvordan man kan bruge grafisk facilitering og storytelling i undervisningen. På den måde har tegneseriemediet nogle didaktiske potentialer som vi forhåbentlig kan hjælpe med at folde ud.
Det her netværk af tegneseriekyndige bibliotekarer lyder spændende. Kan du fortælle lidt om hvordan det skal fungere?
Tanken med bibliotekarnetværket er at skabe en platform for bibliotekarer som ønsker at styrke tegneserieformidlingen. Visionen er en digital platform med kuraterede anmeldelser og nyheder, hvilket vil sige at artiklerne er blevet udvalgt af en lille gruppe af bibliotekarer. Vi udnytter altså den eksisterende viden fra bl.a. Nummer9.dk og målretter den ved bl.a. at knytte kommentarer til.
Der bliver også mulighed for at dele formidlingstiltag som egen producerede videoer eller udstillingstips. Alt i alt kvalitetskontrolleret og tidsbesparende videndeling. Man kan eksempelvis forestille sig at man diskuterer den måde Kbh. Hovedbibliotek for øjeblikket på 1. sal har en udstilling som minder om boghandlernes. Ville det fungere for tegneserier og bør man i det hele taget bevæge sig væk fra de tegneseriekrybber, man bruger mange steder på bibliotekerne?
Hvis du nu tager spåhatten på, hvordan tror du så tegneserien, både som medie, og ift. dens placering i kulturlandskabet, vil udvikle sig?
Tegneserien på dansk grund vil uden tvivl blive påvirket af de netop udklækkede dimittender fra Animation Workshop i Viborg. Her er en kolossal talentmasse, som jeg virkelig glæder mig til at se udfolde sig de kommende år. Man kan forestille sig at de dygtigste af dem vil få en international karriere, som det er sket for kunstnere som Jeppe Hein, Olafur Eliasson og den tegneserieglade arkitekt Bjarke Ingels og hvor selve tegneserieproduktionen ikke nødvendigvis er det primære.
Tegneserien kommer aldrig til at blive det massemedie den var engang.
Tegneserien kommer aldrig til at blive det massemedie den var engang, til gengæld vil den fortsætte med at inspirere andre kunstarter og også selv lade sig inspirere af disse. Det er interessant at se hvordan folk som eksempelvis kun har lavet billedbøger eller som kommer fra en design/arkitektur-tradition forsøger sig med tegneserier.
Jeg synes også det er interessant at se hvordan tegneseriebloggere er en faktor, man slet ikke kan komme udenom længere. Især kvinderne har førertrøjen på, såvel herhjemme som i udlandet. Det sjove er så at det trods alt ikke udelukker en fysisk samling efterfølgende, tænk blot på Super Mutant Magic Academy af Jilian Tamaki eller Hark a Vagrant af Kate Beaton. Så altså selv om vi hele tiden råber ulven kommer hver gang et nyt digital medie har set dagens lys, lader bøger og tegneserier på tryk til at være kommet for at blive.
Kvindelige tegneseriebloggere som Maren Uthaug har vist nye veje for tegneserien. Foto: Carsten Olsen.
Hvad bliver Dansk Tegneserieråds fokusområder i de kommende år?
Vi ønsker at fortsætte med at konsolidere tegneserien bl.a. samarbejder vi med Storm P. Museet om en kommende udstilling, som kan gøre dele af Anders Hjort Jørgensens samling tilgængelig og vi er i færd med at sikre et nyt team til at håndtere Pingprisen, nu hvor det første er gået på pension. Derudover er vi som nævnt optagede af et godt samarbejde med uddannelser og biblioteker, også for at sikre næste generation af læsere og udøvere. Og fordi vi mener tegneserien har et uudnyttet potentiale i forhold til fx læselyst, indvandrere, didaktik etc. Det hænger også sammen med at vi ønsker en tydeligere social profil jf. samarbejdet med Læs for Livet og forhåbentlig andre relevante sociale aktører.
