Serien om Jerry Spring blev startet helt tilbage i 50’erne af Jijé, nyligt afdøde Jean “Moebius” Girauds læremester. Nu rider cowboyen igen på det danske tegneseriemarked – men hvorfor egentlig?
Jerry Spring var en populær, veloplagt og smukt tegnet western, der løb fra 1954 til 1977 – med et enkelt genoplivningsforsøg i 1990. Manden bag var Jijé, der ikke alene regnes for en af tegneseriehistoriens fermeste tegnere, men også var med til at oplære en serieskaber, der skulle blive endnu mere navnkundig, nemlig Jean “Moebius” Giraud (Blueberry, Inkalen).
Alligevel var Jerry Spring selv i det danske albummarkeds storhedstid tyndt repræsenteret herhjemme. Tre album nåede at udkomme på Interpresse, og det med års mellemrum: 1976, 1980 og 1988. Noget kunne tyde på, at cowboy’en ikke rigtig bed på de danske tegneserielæsere.
Alligevel vender Spring nu tilbage, og det endda i stor stil: Hele serien genoptrykkes af Forlaget Fahrenheit over fem bind, hvor det første netop er udkommet. Nummer 9 hev fat i forlægger Paw Mathiasen for at blive klogere på det ambitiøse genoptrykningsprojekt. Der viser sig at have en hemmelighedsfuld kvindelig bagmand …
Hvad er dit personlige forhold til “Jerry Spring”?
– Som teenager voksede jeg i 70-80’erne op med det såkaldte albumboom, og jeg læste og tjekkede alt ud i den lokale kiosk og på biblioteket. Da Jerry Spring ganske sporadisk blev udsendt, fangede den min opmærksomhed, da den mindede mig om de første Blueberry-album. Senere fandt jeg ud af sammenhængen og blev bekendt med Jijés status, og når man nærstuderer hans tegninger, forstår man godt hvorfor.
Hvis du skulle forklare en helt historieløs tegneserielæser, hvad det særlige er ved netop “Jerry Spring” – hvad ville du så sige?
– Det er først og fremmest meget tydeligt, hvor Jean Giraud – der på mange måder siden har overgået Jijé som tegner – er kommet fra. Men Jijé tegner Jerry Spring tilbage i 50’erne, og allerede der gør han op med den klassiske drengefortælling og viser cowboys, der sveder i solen og generelt ikke er til at stole på. Og så er den lækkert tegnet, fordi det var Jijés egen kreation og ikke noget, han blev hyret til – som Splint & Co. i de unge år, Kaptajn Rødskæg og Luftens Ørne. Han er herre i eget hus og viser, hvor saloonklaveret skal stå.
“Jerry Spring” er dårligt nok udgivet på dansk før – hvorfor skal den egentlig genudgives?
– Fordi det er en klassiker, og klassikere må man ikke glemme, ellers bliver nutidens tegneserielæsere historieløse, og når mennesket ikke kan huske sin egen herkomst, ender det altid i katastrofer. At det sker lige nu, skyldes helt konkret, at serien er under genudgivelse i Belgien, så materialet ligger klar. Og tiden er til denne type samlinger, fordi den generation, der voksede op med Fart og Tempo nu har nået en alder, hvor tid og penge er blevet frigjort til den slags fornøjelser.
Hvordan kom projektet i stand?
– Oprindeligt var det ikke min ide, men jeg blev kontaktet af en, der så sig om efter en udgiver til at ordne det praktiske. Denne person er ikke interesseret i at stå frem, men vil bare gerne have en af sine favoritserier udgivet, og det har jeg så støttet hende i.
Samlingens enkelte bøger udkommer i et lavt oplag og med løfte om, at de ikke genoptrykkes. Hvorfor det, egentlig?
– Først og fremmest henvender dette projekt sig til dem, der har et forhold til Jerry Spring, og den gruppe er forholdsvis begrænset. Da det er et dyrt projekt, skal der sælges forholdsvis mange eksemplarer, før det går i nul, og sjovt nok har bøger det ofte med at stoppe med at sælge, når man lige har trykt et nyt oplag!
Hvad er egentlig de fem bedste westerntegneserier nogensinde?
– Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg er for lidt westernfan til at kende så mange, at jeg kan trække de fem bedste ud. Det er ikke en genre, jeg er dedikeret til, jeg går ikke med cowboyhat og mit hjem ligner ikke en saloon, selv om jeg godt kunne savne en spytbakke ovre i hjørnet. Og så kunne jeg godt bruge en seksløber, når jeg står i kø i supermarkedet. Blueberry er jo oplagt at pege på, mens alle opkogene på serien samt Lone Ranger, Red Kelly og Bouncer aldrig rigtig har fanget min interesse. Blueberry er ikke blot den bedste westernserie, men en af de bedste tegneserier overhovedet. Jean-Michel Charlier var plotmesteren over dem alle, og senere gav Giraud kød og blod til hovedfiguren, så den nu ved hans død står som en utrolig helstøbt fortælling.
Westerngenren har skrantet i mange år efterhånden, både på film og i tegneserier. Er den moden til en revival?
– Jeg ved ikke, om det er nu, den genre skal revitaliseres. Det er en genre, som altid har levet sit eget liv i diverse medier. Der er jo om noget tale om såkaldt genrelitteratur, og om alle pludselig skal til at interessere sig for det amerikanske vesten og hvad det indeholder af allegorier, skal jeg ikke udtale mig om. Men jeg vil gerne udtale mig om den revival, countrymusikken har gennemgået de sidste 15 år. Gamle stemmer har fået ny energi, off-Nashville-scenen sprudler, Johnny Cash ophøjes til Gud og Lambchop fusionerer genrene. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve en kunstner som Terry Allen. Men okay, det er jo ikke Gaffa, det her …
Første bind af Jerry Spring komplet er netop udkommet. Stay tuned for en forsmag på Nummer9.dk i morgen.
