I Italien regnes Bologna som den mere progressive tegneseriekulturs hovedstad, og i det norditalienske opland forefindes et netværk af tegneseriefestivaler. En af de bedste – siges det – er den meget veldrevne i Treviso, tæt på Venedig.
Den ugelange festival fejrede i år sin 10. ombæring med en vifte af udstillinger spredt over hele byen, hvor den danske – “SKYER” – nød prominent placering i Benetton-fondens hovedbygning.
Udstillingen byder på originaltegninger, prints (efterhånden som digital tegning vinder frem) og skitser af Rikke Bakman, Simon Bukhave, Ole Comoll Christensen, Henrik Kim-Rehr, Teddy Kristiansen, Thomas Engelbrecht Mikkelsen, Miwer, Søren Mosdal, Palle Schmidt, Mårdøn Smet, Peter Snejbjerg, Thomas Thorhauge og Rikke Villadsen. Udstillingen er kurateret af festivalens Alberto Corradi.
Billederne nedenfor er taget af Ole Comoll Christensen og Thomas Thorhauge. Se festivalens Facebookside for flere billeder her.
Treviso ligger 25 minutters kørsel fra Venedig, og er en ganske idyllisk norditaliensk by, hvor bl.a. Benetton og Diesel har deres hovedkontorer, og er ellers kendt som stedet hvor tiramisu blev opfundet.
Den danske udstilling forefindes i nyrenoverede Fondazione Benetton, hvor hhv. udstillingens kurator, Alberto Corradi, Festivalens chef, Nicola Ferrarese og undertegnede, som ud over at rapportere for Nummer9 også er formand for Dansk Tegneserieråd.
Peter Snejbjergs originaler skimtes her og der.
Sneak peak af Rikke Villadsens nye western-tegneserie.
Mårdøn Smet i hjertet af det hele, med pap-blowup.
Comoll begejstrer!
Hmmm, er det nu Teddy Kristiansen på billedet? Vi synes det ligner Fahrenheit-redaktør Allan Buhl Madsen. Men frisuren og brillerne er klart Teddy K.!
Gamle danskere inspicerer unge Thomas “Einherjar” Mikkelsen.
Miwer lures af.
Udstillingen er uden anden tematisk forankring end den rent danske, og showcaser lige ud ad landevejen 13 vifter af værker.
Delegationens stramme program bød også på interviewseance i bygningens auditorium, hvor Rikke Villadsens lille, men velopdragne søn Benny charmerede de fremmødte.
Samt signering i messeområdet, hvor Ole Comoll foldede sin skarpe designsans ud på et headphone-sæt fra en af festivalens sponsorer. Danskernes egen tur var i øvrigt medfinansieret af Statens Kunstråd, der venligt støttede fremstødet.
De har også en skole i Italien.
Samtlige udstillinger er ledsaget af dynamiske TCBF-logoer, lige ovenfor det danske, hvor T’et er tegnet af Ole Comoll, C’et af Thomas Mikkelsen, B’et af Mårdøn Smet og F’et af Simon Bukhave.
En særlig fin og opsigtsvækkende feature under festivalen, var 250 butiksruder med originale tegninger, udført af lokale tegnere. I lang udstrækning knytter billederne sig til butikkernes sortiment, og fungerer dermed samtidig som en form for reklame.
1