Kim Helt mindes brevkasseikonet og bringer sin samtale med Marvel-Morten og Super-Ove om de danske superhelteblades endeligt fra Strip!
Som så mange andre blev jeg rørt, da jeg hørte om Super-Oves død. Ja, Super-Ove, ikke bare Ove. Sådan hedder han, under det navn er han indkodet i min telefon, sådan vil han af rigtig mange mennesker blive husket.
Super-Ove var jo med fra begyndelsen og helt til enden i den epoke i dansk tegneseriehistorie, hvor man kunne købe superhelteblade i kioskerne og hver en dreng med respekt for underholdning læste Superman og Batman.
Jeg voksede op på Superman-tegneserier, og selv da jeg var ganske ung, læste jeg altid Super-Oves flabede læsersvar først, når jeg åbnede et nyt blad. Nøj, hvor jeg nød det. Og jeg vil blive ved med at nyde det, når jeg fisker et ældre hæfte frem fra bunken. Manden kunne skrive!
Skæbnen ville, at jeg en dag skulle få lov at efterfølge (okay, plagiere) manden i superheltebladenes sludrebokse, som jeg skrev i en årrække under pseudonymet Kim Helt. I den forbindelse kom jeg i kontakt med Super-Ove, og han var en fornøøøjelse at arbejde sammen med! Altid overskuds-agtig, nem at begejstre, den første til at rose andre.
Et unikum.
På et tidspunkt skrev han en artikel til en af vores superhelteblade om, hvordan han oprindelig kom ind i tegneseriebrancehen. Det var knaldgodt skrevet, og jeg ville ønske, at jeg kunne viderebringe det her. Men artiklen blev desværre aldrig trykt, og originalen gik tabt på en computer, der brød sammen.
Men jeg fik lov at lave det sidste store interview med Super-Ove, og det kan jeg heldigvis dele. Et år efter, jeg ikke længere havde med superhelteblade at gøre, lukkede bladene alle som en. Da det sidste superhelteblad gik ind, så jeg det som en chance for at bringe to af mine store idoler sammen, Super-Ove og hans sidekick Marvel-Morten, til at holde en nekrolog over superheltene på dansk.
Jeg var topunderholdt. Til daglig arbejder jeg som journalist og har interviewet alt fra besværlige politikere i bekneb til uforståelige atomfysikere, men jeg har kunnet holde styr på dem og fået dem til at følge min dagsorden. Det kunne jeg ikke med Super-Ove og Marvel-Morten. Jeg måtte lægge pennen, tænde båndoptageren og læne mig tilbage, mens de to snakkede.
Og godt det samme. Artiklen skrev sig selv, jeg skulle bare transskribere.
Her er den, som den optrådte i et nummer af tegneseriemagasinet Strip!
Æret være Super-Oves minde.
Mange hilsner
Kim Helt
Superhelten på dansk er død
I december udkommer Spider-Man nr. 408. Det bliver det sidste nummer på dansk, og så er det definitivt slut med superhelte på det danske bladmarked. Tidligere brevkasserededaktør Kim ”Helt” Schou satte de forhenværende superheltebrevkasseredaktører Marvel-Morten og Super-Ove i stævne for at tale om tegneseriegenrens endeligt.
Nu er det slut. Månedsblade med amerikanske superhelte til et mainstream-publikum har i dansk tegneseriehistorie udgjort en stor del af markedet siden Superman nummer 1 fra 1950. Men ikke længere. Spider-Man-bladet var den sidste af sin art, og december 2010 lukker titlen. Dermed udkommer der på første gang i 60 år ingen fordanskede udgaver af amerikanske helte med undertøjet uden på bukserne. En kulørt epoke i dansk tegneseriehistorie er overstået.
I den anledning har STRIP! sat danske superheltetegneseriers største personligheder i stævne, Morten Søndergaard og Ove Høyer. Alias: Marvel-Morten, mangeårig altvidende brevkasseskribent og oversætter på blade fra det amerikanske tegneserieforlag Marvel med superhelte som Spider-Man, X-Men og Hulk. Og Super-Ove, spydig brevkasseredaktør og oversætter på et hav af titler, men mest kendt for sit arbejde med danske versioner af superhelte fra det tilsvarende amerikanske tegneserieforlag DC, som udgiver Batman, Superman og mange andre titler. Super-Ove har været en fast del i dansk superheltehistorie i knap 50 år.
De to er troppet op for at blive interviewet af undertegnede, der selv har redigeret både Marvel og DC til dansk under pseudonymet ”Kim Helt”.
Da Marvel-Morten og Super-Ove mødes en regnfuld tirsdag aften i tegneseriebutikken Fantasks lagerrum efter lukketid, begynder de straks, de træder ind af døren, at diskutere. Og emnet, de debatterer, er – jeg lyver ikke – hvem er stærkest: Superman eller Hulk?
Afgørelsen vil blive afsløret til sidst i artiklen. Først griber vi fast i det, der er udgangspunktet for dette møde mellem titaner: Superheltenes endeligt. Hvorfor er der ikke længere plads til superhelte på det danske tegneseriemarked?
5 årsager til, at superhelteblade må lukke:
1) Dalende kvalitet
Super-Ove er først til at svare: Kvaliteten er simpelthen dalet. Derfor er superheltetitlerne lukket på stribe: Først Fantomet, så Batman, Superman, X-Men og nu Spider-Man.
”For nu at starte med Spider-Man, som er det sidste blad, der lukker: Det er altså blevet dårligt på det sidste”, mener han og siger, at det gælder hele linien af superhelteblade fra USA.
”Jeg må nok give Ove delvist ret,” siger Marvel-Morten. I hvert fald når det gælder Spider-Man- og Superman-bladene, da de lukkede på dansk, uddyber han.
”Grunden til, at Superman lukkede i Danmark (i 1999 efter knap 500 numre – red.) var, at DC havde en redaktør, der faktisk ikke var ret god. Han lavede uendeligt lange historier, som var umulige at redigere til dansk. Vores Superman-læsere var vant til forholdsvis koncentrerede historier på 10-20 sider. Bang, færdig.”
”Ja! Superman var efterhånden blevet en socialarbejder. Der var ikke eventyr over det, du ved. Jeg savnede lidt kryptonit engang imellem. Det kom til at handle om politik, og Lex Luther blev præsident. Gud fader, jeg stod af. Når jeg tænker på de Superman-blade, jeg engang arbejdede med…”, siger Super-Ove og skal lige til at fortætte kritikken af tidens tegneserier, men Marvel-Morten stopper ham:
”Det er nostalgi, Ove. Nostalgi. Kvaliteten dalede altså ikke. Jeg skal have (tegneserieforfatter) Straczynskis Superman-tegneserier med hjem i aften, og jeg glæder mig som et lille barn til at sidde og læse dem.”
Alt var ikke bedre i gamle dage, mener Marvel-Morten. Kvaliteten plumpede dog for de tegneserier, der i løbet af de senere år er lukket på dansk, også for Spider-Man-titlen. Så meget kan de to blive enige om. Men det er ikke forklaring nok.
2) Besværlige rettighedshavere
”Det er også fordi rettighedshaverne er blevet fuldstændig umulige at arbejde sammen med. Hvis nu de var lidt mere smidige at arbejde sammen med, så var der nok kommet noget endnu,” fortsætter Marvel-Morten, der stadig holder kontakten til sin tidligere redaktør Michael G. Nielsen fra Egmont Serieforlaget. Herfra ved han, at de europæiske rettighedshavere til materialet er en indirekte forhindring for at udgive amerikanske superhelteserier på et lille marked som det danske.
Hvis man bladrer i Spider-Man-bladets nummer 405 og frem, som skulle blive de sidste på dansk, kan man se, hvad Marvel-Morten taler om: Der er ikke en eneste redaktionel side. Der er blanke sider. Fordi alt i dag skal oversættes og godkendes af Panini – den europæiske rettighedshaver af amerikanske superhelte. Og de er strenge i deres godkendelsesprocedurer. Samtidig kræver de mange penge for et produkt, der ikke længere sælger, hvad det har gjort. I noget land.
”Det ved jeg ikke noget om,” siger Super-Ove.
”Men det er trist. Trist, at det er passé med et stærkt tegneseriemarked på dansk. Og dog må jeg indrømme, jeg har ikke selv læst superhelte de sidste tre-fire år. Jeg blev træt af dem.”
Heller ikke Marvel-Morten har købt de danske udgivelser i en årrække. Han mener dog ikke, at det er kvalitet og besværlige rettighedshavere alene, der er skyld i superheltegenrens stille død på dansk.
3) Nye platforme
”Der er sket det besynderlige, at genren er flyttet ud på andre platforme,” siger Marvel-Morten og fortsætter:
”I biografen er superheltefilm blevet en separat genre. Og folk, der går ind og ser en superheltefilm kunne aldrig drømme om at gå ud og finde en superheltetegneserie. Det er blevet en genre, ligesom folk ser en western eller en krimi.”
Det er lidt paradoksalt: Aldrig har Spider-Man i Damark været så alment kendt et ”brand” som i dag, og aldrig har så få danskere købt bladet.
”Superheltene lever i bedste velgående,” mener Marvel-Morten.
”De lever bare ikke på papir længere. De findes i den digitale verden, filmverdenen og bag på morgenmadspakkerne. De har forladt deres arnested.”
”Ja, nu kan børn jo spille computerspil og alt det der. Her finder vi en del af grunden. Men jeg synes, det er synd,” svarer Super-Ove og siger:
”Børns forhold til bogstaver, det bliver jo ingenting.”
4) Børn og almindelige mennesker glemt
Når nu superhelte er så populære, hvordan kan det så være, at folk ikke opsøger superhelteeventyr i det medie, de udspringer af? Super-Ove byder ind med et svar, der ikke handler om, at børn bliver bombarderet med computerspil og andre digitale tilbud. Et svar, som også er grunden til, at han selv har opgivet at følge med i superheltebladene:
”Tegneserierne er blevet for målrettet voksne. I dag er Superman en socialarbejder, i gamle dage var Superman en, der gav skurken et par på hatten. Lex Luthor kom i spjældet og sad til næste nummer. Det kunne børn forstå. I dag er handlingen så indviklet, at den kun henvender sig til et voksent publikum.”
Det har Super-Ove ret i, mener Marvel-Morten:
”Superhelte i dag er ikke et alment medie. Det er blevet svært at komme ind i historierne, at det kun sælger til fans. Ikke til den brede befolkning.”
5) Kioskdød
Endelig er der en grund til de kulørte hæfters forsvinden fra markedet, som ikke handler om indholdet eller nye medier. I Norge og Sverige kan man købe Fantomet, i Finland X-Men, Spider-Man og flere andre superhelteserier. Og det skyldes, at der stadig findes kiosker med massevis af blade på hylderne. Det gør der stort set ikke længere i Danmark, pointerer Marvel-Morten.
”Hele det økosystem er bare væk,” konstaterer han.
Hvad skal der stå på gravstenen?
Tættere på en forklaring end de fem argumenter kommer vi ikke på superheltetegneseriens død i Danmark i løbet af interviewet. Men død er den. Og det er vemodigt, synes både Super-Ove og Marvel-Morten. De pjatter i hinandens selskab, men bliver også bemærkelsesværdigt stille, når de bliver bedt om at forholde sig til, at dette er enden på en epoke, de begge har haft betydelig indflydelse på i dansk tegneseriehistorie. De har hver især formet de danske versioner af ”DC-universet” og ”Marvel-universet” for tusinder af danskere, og de er blevet synonym med superheltegenren. Det er ikke med ironisk distance, at de denne artikel igennem og i mange andre sammenhænge konsekvent tituleres Super-Ove og Marvel-Morten i stedet for Ove Høyer og Morten Søndergård.
Danske superhelteudgivelser har fyldt en anseelig stor del af begge de herrers liv. En anelse vemod er nok uundgåelig. Super-Ove anfører:
”Selvfølgelig glemmer jeg aldrig Superman og Batman. Jeg skylder dem jo alt”.
Så hvem bedre til at give et bud på, hvad der skal stå på superheltegenrens gravsten?
Super-Ove klør sig i skægget ved spørgsmålet og kigger op i loftet et par sekunder. Han svarer:
”Der skulle nok stå: Jeg savner superheltene fra mine yngre dage.”
Marvel-Morten har haft lidt tid til at tænke sig om. Han smiler udspekuleret og svarer i en dyb og erklærende tone:
”Der kan kun stå en ting: Superhelte dør aldrig. De genopstår altid fra de døde!”
Siden 1950 har forskellige forlag udgivet superhelteserier på dansk. Spider-Man 408 udkom 2/12 2010 og er det sidste faste månedsblad med amerikanske superheltetegneserier i dansk oversættelse.
Super-Ove versus Marvel-Morten: Hvem er stærkest? Superman eller Hulk?
Superheltelæsere vil vide, at dette spørgsmål er det helt store stridsemne mellem Marvel-Morten og Super-Ove. Nu får du, kære STRIP!-læser, den endelige afgørelse:
Super-Ove: Der er kun et svar!
Marvel-Morten: (afbryder) Hør nu her. Jeg har bevis for, hvem der vinder.
Super-Ove: Ha, ha. Morten. Jeg har ikke læst superhelte de sidste 3-4 år, så det kan godt være, du har ret. Måske har Superman fået en røvfuld af Hulk, jeg ved det ikke. Men umiddelbart vil jeg da sige, at Hulk får tæsk, stadigvæk.
Marvel-Morten (bestemt): Nej. Supermans kræfter er endelige. Hulks kræfter er ikke-endelige. Jo mere sur han bliver, jo stærkere bliver han.
Super-Ove (afbryder): Altså. I det gamle univers, hvis Superman ikke ligefrem blev udsat for grøn kryptonit, så—
Marvel-Morten (afbryder): Hvis du tager en Silver-Age Superman, så kunne han flytte rundt på planetsystemer og rejse igennem tiden, men det er ikke Superman i dag. Supermans kræfter er betinget af, hvor meget solenergi, han har opsuget.
Hulk har en evne, der går ud på, at han bliver stærkere, jo mere sur han bliver. Og der er ingen grænse for, hvor sur han kan blive. Ergo er der ingen grænse for, hvor stærk han kan blive. Hulk er stærkest.
Super-Ove (ruller med øjnene): Altså, der… (afbryder sig selv). Hm.
Og vinderen er: Hulk*
*Hvis man sætter ham op imod den nuværende tegneserietolkning af Superman, ikke 1950-ernes version af samme. Ifølge Marvel-Morten. Super-Ove gad ikke diskutere længere.
Superhelte på film
En diskussionstranskription
Ifølge Marvel-Morten har superhelten i populærkulturen flyttet sig fra tegneseriemediet til nye platforme. Mens tegneserierne med superhelte lukker på stribe, triumferer de salgsmæssigt i biograferne.
Men er der noget, de herrer Marvel-Morten og Super-Ove kan blive uenige om, så er det kvaliteten af de film.
Super-Ove: Morten, lad mig lige sige, når jeg ser den nye Superman-film eller de seneste Batman-film, så kan jeg godt mærke ilden. Jeg synes, det er mesterligt.
Marvel-Morten: Jeg bryder mig nu ikke om dem. Jeg synes, det er noget bræk.
Super-Ove: Gør du?
Super-Ove ser lidt tvært på Marvel-Morten, men ikke genuint overrasket
Super-Ove (henvendt til Kim Helt): Ved du, hvad forskellen er på os to? Jeg har altid været romantiker. Jeg tror ikke, at Morten er den store romantiker. Han er mere …realist. Jeg sad næsten og svømmede helt hen, da jeg så de film.
Marvel-Morten: Jeg har aldrig brudt mig om superhelte-film. Der er kun en, jeg mener er okay. Det er nok den eneste, hvor jeg ikke har haft noget at brokke mig over.
Super-Ove: Spider-Man-filmene? De er jo også fantastiske.
Marvel-Morten: Nej! Det juks!
Super-Ove (vender sig resolut på stolen, ser Marvel-Morten direkte i øjnene): Nu skal du kraftstegeme lige klappe hesten.
Marvel-Morten: Ove! Det var holdningen til stoffet i de film. Det er det, jeg er irriteret over.
Super-Ove: (suk!)
Marvel-Morten: Det er ikke kun fanboy-flueknepperi. Der er den grundlæggende holdning til stoffet, som jeg synes er grundlæggende forkert. De forstår ikke figurerne ordentligt.
På dette tidspunkt slår Marvel-Morten over i en lang forklaring af, hvad der er galt med Batman-filmene, næsten scene for scene, og Super-Ove lytter tålmodigt på ham. Indtil Marvel-Morten siger:
Marvel-Morten: …Og så har filmen den der middelmådige skuespiller, der totalt overspiller sin rolle som Jokeren. Og som kun bliver hyldet, fordi han er så heldig at gå hen og dø.
Super-Ove: Hov, hov! Aj, Morten! Hey, den rolle…
Marvel-Morten griner så højt, at protesten overdøves.
Marvel-Morten: Det er måske at sætte det lidt på spidsen.
Super-Ove: Men Morten, jeg har da aldrig set Jokeren så nuanceret…!
Marvel-Morten: Det har jo ikke en skid at gøre med Jokeren. Enhver skuespiller ved, at det er så let at spille sindssyg, og–
Super-Ove (hånligt): Ha!
Marvel-Morten: …Der er ikke noget nemmere for en skuespiller end at spille sindssyg.
Super-Ove: Morten!
Marvel-Morten: Jokeren som figur har ikke noget at gøre med at være sindssyg. Det har noget at gøre med, at der kommer den her søde klovn, som myrder. Dét er overraskelsen. I filmen er du jo ikke i tvivl om, at han vil myrde.
Ove ser ud til at have opgivet kampen og forsøger at vende snakken.
Super-Ove: Du har en stor fordel i, at du følger både DC og Marvel. Jeg kan følge nogenlunde med i DC, men når det kommer til Marvel, så holder jeg min kæft.
Men Marvel-Morten lader sig ikke slå ud af kurs.
Marvel-Morten: Det er da et problem! Det køber rettighederne til en figur, de ikke fatter essensen af. Det er det gode ved Iron-Man-filmen. De købte rettighederne, og de tog det gamle materiale og omformede det. De lavede det ikke om. De omformede det. Banko! Filmen virkede perfekt.
Super-Ove (synligt glad for, at de pludselig kan enes om noget): Og Robert Downey var god i rollen.
Marvel-Morten: Fantastisk. Det er den bedste casting ever. Fremragende casting. Og den der lille detalje med, at computeren i filmen hedder ”Jarvis” – det hedder butleren i Avengers (en amerikansk superheltegruppe fra forlaget Marvel –red.). Og de gamle historier var blevet omformet. Perfekt afbalanceret.
Kim Helt (tilsyneladende usynlig interviewer, der forsøger at holde snakken på sporet): Kan vi vende tilbage til emnet? Superheltetegneseriernes endeligt på dansk?
Marvel-Morten: Ja, og så kommer Captain America-filmen og Thor snart…
Kim Helt: Kan vi lige hoppe tilbage til tegneserierne?
Marvel-Morten: Og en Ant-Man-film, for det gøre det helt skørt, inden Avengers-filmen.
Kim Helt: …Tegneserierne?
Super-Ove: Ja, tegneserierne.
Marvel-Morten: . …Instrueret af Joss Whedon, bliver den.
(etcetera)
