Tegneserier i sommersolen: Fem Nummer 9-folk gør status over de seneste ugers tegneserielæsestof
Carsten Fogh Nielsen, skribent:
Jeg har gang i et større nostalgi-trip – klassisk Marvel fra 1960’erne i form af “Marvel Essential Silver Surfer vol. 1” og “Marvel Essential The Mighty Thor vol. 3 + 4“. Stan Lee, Jack Kirby og John Buscema tæsker derudaf på den helt store kosmiske klinge. Guder, naturkræfter og Galactus strides og slås og hvor Jordens, galaksens, ja endog universets eksistens er i fare i næsten hvert eneste nummer. Det er midt i Lees mest kreative periode, og Kirby’s og Buscemas tegninger satte konstant nye standarder for, hvordan mainstream superhelteserier kunne se ud.
Derudover er jeg stadig i færd med at få læst op på mine indkøb fra Komiks.dk, bl.a. Henrik Rehrs “Svøm!“, Rehrs og Cav Bøgelunds “Blodbryllup” og Allan Haverholms “Sortmund” (som jeg godt nok allerede har læst engang for længe siden, men den fortjener at blive genlæst).
Erik Barkman, chefredaktør:
Jeg har forsøgt at gøre indhug i bunken af tegneserier, jeg burde have læst for længe siden.
Jiro Taniguchis “Min fjerne barndomsby” flirtede mere med trivi, end jeg havde forventet, og var som graphic novel betragtet lovligt episodisk. Alligevel endte den som en vedkommende tegneserieoplevelse, der gør sig fortjent til sin sentimentale grundtone.
Bind 1 af Grant Morrisons “All Star Superman” var sjovere og mere løssluppen, end jeg havde forventet – bind 2 er bestilt.
Italienske Gipis “Notes For a War Story” er en smukt tegnet graphic novel, der forsøger at skildre, hvordan en ikke nærmere defineret borgerkrig påvirker tre påvirkelige unge mænd. For mig var udgangspunktet lovligt 
abstrakt – jeg forstår hensigten om at skildre “krigen som tilstand”, men det havde man også kunnet gøre med udgangspunkt i en specifik konflikt. Men akkurat som “Min fjerne barndomsby” er det et værk leveret med så stort engagement, at den slags indvendinger kommer til at virke som flueknepperi.
Hvad ellers? Bob Fingermans “Minimum Wage” bind 1 – 90’er-selvbiografi fra Hates storhedstid – og to bind om “Fafhrd and the Gray Mouser” fra starten af 90’erne med tegninger af Hellboy-skaber Mike Mignola og manus af kultauteur Howard Chaykin. Nå ja, og en gotisk bagatel fra Richard Sala, “Peculia and the Goon Grove Vampires“.
Allan Buhl, anmeldelsesredaktør:
Jeg har lige læst Charlie Christensens adaption af Frans G. Bengtssons Røde Orm, “Røde Orm – i Vesterled og Østerled“. Der var hverken eksploderende dyr eller flyvende overmennesker, men de dersens fordrukne vikinger appellerede sært til drengen i mig.
Og så blev jeg inspireret af Concrete-nyheden, så dem er jeg ved at genlæse.
Matthias Wivel, skribent:
Jeg har netop genlæst Jaime Hernandez’ historier fra Love & Rockets fra starten i 1981 til og med mesterværket “Ghost of Hoppers” (2001-2005). Vi følger et større persongalleris tilværelse i noget der ligner realtid, men ikke altid kronologisk, og i løbet af årene nuanceres de til hele mennesker på subtil og særegent smuk 
vis, og dét i en grad der sjældent, hvis nogensinde, er set i tegneseriemediet. Hernandez, der fortsat skildrer Maggie, Hopey og alle de andres oplevelser i Love & Rockets, er en af tegneseriens store tegnere og fortællere. Han blander elegant det realistiske og det fantastiske, det indre og det ydre, humor og alvor, og fanger med sin kølige linje og behændigt lagte chiaroscuro ansigtsmimik og kropsgestik med stor præcision; han skifter umærkeligt mellem det naturalistiske og det cartoony i skildringen af det levede liv.
Kristian Bang Larsen, skribent:
Jeg læser (langsomt og for anden gang) Charles Burns’ mareridtsagtige ”Sort hul”, om unge der får kropslige mutationer af at have sex med hinanden. Små haler, store bylder, ny hud.
Det er, som om Burns har fri adgang til underbevidsthedens mørke strømme, og ”Sort Hul” er fyldt med mørke drømme og stof-hallucinationer, muterede børn der bor i skovene, skamferede dukker, og alt muligt, der ligner revner, eller det kvindelige køn. Alt sammen i en på en gang deltaljeret og simpel sort-hvid streg, hvor der næsten altid er mere sort end hvidt.
Samtidig er ”Sort Hul” en klar og meget realistisk erindring om, hvordan det er at være teenager, at blive forelsket, at have sex for første gang, at prøve at høre til, at føle at man ikke hører til, at vokse ud af sin identitet og ind i en anden. Det handler om kærlighed og udstødelse, sex, stoffer, og mutationer, og det er helt fantastisk.
Ulf Reese Næsborg, webansvarlig:
Jeg har lige læst de første fire numre af Warren Ellis’ Supergod, som er et typisk britisk dystopisk blik på superheltegenren – med taglinen “Praying to be saved by a man who can fly will get you killed” er stemningen ligesom sat. Serien hører tematisk sammen med Ellis’ to andre superheltedekonstruktioner for forlaget Avatar – Black Summer og No Hero – men det er indtil videre det mest fokuserede af værkerne, med en masse originale ideer leveret med vanlig Ellis’k mavesur misantropi.
“Det læser vi på Nummer 9” er et månedligt tilbagevendende indslag på Nummer9.dk.
Del på
