Af Søren Mosdal
Rikke Bakman havde i fredags åbning på en udstilling af originaler fra hendes prisbelønnede graphic novel, Glimt. Denne gang er Bakman dog rykket til Nordens førende tegneserienation, Finland, nærmere bestemt til Helsinkis tegneseriecenter – hermed går hun i fodsporene på Søren Mosdal (!), der i december udstillede samme steds. Han var da også på pletten med et par hurtige spørgsmål.
Søren Mosdal: Rikke Bakman??? Hvad laver du her?
Rikke Bakman: Jo, jeg har jo næsten været her en uges tid, for at sætte min udstilling op på tegneseriecenteret i Helsinki. For et halvt år siden fik jeg en invitation fra Mari Ahokoivu, støttet af den dansk/finske kulturfond til opholdet osv. Jeg har længe været stor fan af finske tegneserier, men har aldrig fået besøgt Helsinki. Så jeg var meget spændt på at se tegneseriescenen her, som jeg på afstand er stor beundrer af.
Jeg så til din udstillingsåbning, at du fik en ny fan i den svenske tegneserieforfatter Nina Hemmingson.
– Ja, det var en meget fin oplevelse. Jeg er jo selv Hemmingsonfan, og hun var enormt sød og købte to af mine bøger. Det er dejligt, når dem man selv kan li’ sætter pris på ens arbejde. Det er det, der så fedt med tegneserier. Det er sådan en lille verden, og der er stor chance for at man får chancen for at møde sine helte.
Nu synes jeg jo at det er meget mere interessant at snakke om Helsinki Horror/b film film festival, som foregår netop nu – i går aftes hev jeg dig ind og se ‘High Crime’, en handlingsmættet italiensk 70er krimi, som måske mere er noget for en Johan Nørgård Petersen (manden bag ‘Bill Nash’, red.) end en Rikke Bakman – hvad synes du om den?
– He ja. Der var biljagter og lussinger i slowmotion. Jeg synes det var et fint afbræk. Enzo, instruktøren var der jo også.
Hvad synes du om tøjet?
– Tøjet? Jeg synes det var flot. Stramtsiddende fløjlsjakkesæt.
Har dit besøg her fortalt dig noget om den finske comix scene, du ikke vidste i forvejen? Jeg ved, du længe har været fan af ting som Kuti Kuti avisen, Amanda Vahamaki osv.
– Jeg havde jo godt hørt det på forhånd, at finske tegneserier som dem du nævner er større i udlandet end de faktisk er i Finland og det synes jeg også rammerne vidner om. Jeg har været på en lille rundtur, bl.a et besøg i Kuti Kuti studiet, og var lidt rystet over hvor lille, rodet og smadret det var, med deres fine aviser overalt i store bunker, store maskiner og en masse rod. Jeg har set mange kunstnere indrette sig på lidt plads med rod overalt, men det studio er alligevel det mest rodede, jeg har set. Fatter ikke de kan lave de fantastiske serier i de omgivelser.
…Så købte jeg også nogle af de nyeste udgivelser fra Huudaa Huudaa. De er så flotte, de bøger, og serierne er virkelig gode. Det bedste jeg har læst i år tror jeg. De har bare en fornemmelse for bøger, hvor man ikke er tvivl at det et kunstværk man står med. Hver eneste bog er formgivet på en unik måde, og det er ikke kun rent design. Serierne passer perfekt til indpakningen.
Er du blevet inspireret af dit besøg her?
– Jo, det er jeg da. Selvom jeg synes Kuti var noget rod. Så vidner det også om at man kan lave noget ret fint i små rammer. Det handler om at samle de rigtige mennesker og det er da en øjenåbner at se. Jeg synes også der var en god stemning på tegneseriecenteret, som også var et lille sted, men man kunne mærke energien der. Imens jeg var der, var der et konstant rend af kunststuderende overfor der drak kaffe i cafeen og børn der gik til tegneseriecenterundervisning. Jeg tror det er vigtig at der er sådan et fysisk sted man kan mødes om sin interesse, især hvis man er ung og har lyst til at snuse til tegneserier. De kan virkelig få mange på krogen der, også selvom det er små emo-piger der tegner manga, præcis som deres helte gør.
Skal du hjem og lave en tegneserie fuld af biljagter og syngende lussinger nu, så?
– Nåh, det tror jeg ikke. Jeg holder mig nok til det stille og poetiske.
Vi var nogen stykker, der havde håbet at se en Rikke Bakman-biljagt. Nå, men så siger jeg tak og god tur hjem!
– Det kan da godt være, der bliver en biljagt. Jeg er jo fra Nordjylland.
Ja.
Fotos af Mari Ahokoivu