Tintin & TV2, Magneto & McCartney, Judge Dredd & Anthrax. Her er 9 rocksange om tegneserier og tegneseriefigurer, og nogle af historierne bag. Vi lover både latter og gråd.
“Jimmy Olsen’s Blues” af Spin doctors
Åh, det er en skiderik at være nørdede Jimmy Olsen når du er forelsket i Supermans kæreste, den seje, smækre journalist Lois Lane.
Men sådan er det i Spin Doctors “Jimmy Olsen’s Blues”. Det amerikanske pop-funk band har altid lignet en gruppe glade hippe-nørder, så det er logisk at de vælger den forelskede fregnede fotografs perspektiv til deres kække superheltesang:
“Lois Lane please put me in your plan / Yeah, Lois Lane you don’t need no Superman / Come on downtown and stay with me tonight / I got a pocket full of kryptonite”.
“Jimmy Olsen’s Blues” åbner Spin Doctors debutplade, der også tager sin titel, ”Pocket full of kryptonite”, fra Superman-universet, og desuden lader Supermans omklædningsrum, en telefonboks, pryde coveret. Pladen er ellers mest kendt for monsterhittet ”Two Princes” der hærgede radiobølgerne hårdt i 1992.
”Ghost rider” af Suicide
Superhelte er bare ikke er rigtig rock’n’roll, vel? Der er noget ved spandex & heltemod, der ikke rigtig rimer med sex & drugs. Men Ghost Rider, en død mand med et flammende kranie det kører på motorcykel, han er sgu´!
“Ghost rider motorcycle hero / Hey, baby baby baby / he’s a lookin’ so cute/ Sneak around-round-round in a blue jump suit.”
Sådan starter ”Ghost Rider”, første nummer på New Yorker-bandet Suicides selvbetitlede debut fra 1977. Og kører du med spøgelsesrytteren, er det den perfekte indgang til kultduoens punkede, hypnotiske synteziser-dronende univers. Danske Sods var ude med et cover allerede to år senere.
Flammende kranie og natteblå heldragt. Ghost Riders debut.
”Flash” af Queen
Som en klassisk pulpy rumhelt af den gamle skole, er der noget både kitschet og melodramatisk over gode gamle Jens Lyn. Og således var det oplagt at lade de britiske pomprockere Queen lave soundtracket til ”Flash Gordon”-filmen i 1980.
Guitarist Brian May skrev titelsangen ”Flash”, der blev et mindre hit. Den dribler i klassisk Queen-stil uden om populærmusikkens traditionelle vers-omkvæd-vers struktur, og i stedet er der noget dialog fra filmen (”What do you mean Flash Gordon approaching? / Open fire! All weapons!”), et slags kor-omkvæd om hvor fed Flash er (”Flash! Ah-ah / Savior of the universe”), samt et lille højstemt klaverstykke hvor Freddy Mercury fyrer den af med patos (“Just a man with a man’s courage / You know he’s nothing but a man”).
Et lidt mystisk hit, men der adskiller ”Flash” sig jo ikke fra ”Another one bites the dust”, ”Bicycle race”, ”Bohemian Rapsody” eller en mængde andre Queen-sange.
Dobbelt badass: Anthrax + Judge Dredd.
”I Am the Law” af Anthrax
Det er selvfølgelig metal der er soundtracket til Mega City One.
I ”I am the law” hylder trash-metal pionererne Anthrax den fascistoide Judge Dredd, der er både dommer, jury og bøddel i den dystopiske storby Mega City One. Den klassiske engelske hærge-serie fejres som den bør, med både raserende guitarer, råbekor og heavyhyl.
“They call him Judge / Last name Dredd / So break the law / You wind up dead,” brøler forsanger Joey Belladonna. Klassisk Anthrax.
“Surfing with the alien” af Joe Satriani
Der er kun én alien der surfer mælkevejen, og det er selvfølgelig Jack Kirby og Stan Lees sølvbelagte superhelt Silver Surfer.
Galactus afhoppede vasal pryder det fede cover til guitargudens Joe Satranis succesfulde 1987-album ”Surfing with the alien”, og titelsangen er et liret instrumentalt rumtrip. Galactus hånd ses på bagsiden af coveret:
Marvel gav Satriani lov til at bruge en John Byrne-tegning fra Silver Surfer #1 (1982), men i klassisk coorporate Marvel-stil fik Byrne ikke en cent for det.
Sidenhen har Marvel hyldet Satriani i Silver Surfer-tegneserierne (en planet hedder Satriani), mens Satriani sidenhen har navngivet flere sange efter dele af Silver Surfer-universet (“Back to Shalla-Bal”, “The Power Cosmic 2000”).
”Magneto and Titanium Man” af Wings
Altså, Paul McCartney hænger ud en aften med marvelskurkene Magneto And Titanium Man, og så fortæller de ham, at hans veninde har været involveret i et bankrøveri. Det kan han ikke tro, og så cruiser de byen, og ”The Crimson Dynamo came along for the ride”, og så eskalerer situationen.
Den flippede fortælling “Magneto and Titanium Man” er at finde på Paul McCartneys band Wings klassiske album ”Venus & Mars” fra 1975.
Året efter, 1976, turnerede Wings så USA og i LA blev de præsenteret for Marvel-legenden Jack Kirby backstage til en koncert. Kirby gav Paul og Linda McCartney en tegning, hvor de bliver angrebet af netop Magneto, mens McCartney under koncerten dedikerede “Magneto and Titanium Man” til Kirby.
Magneto gør det onde ved Paul, Linda og resten af Wings – tegnet og dedikeret af Jack Kirby.
“Sheena is a punk rocker” af Ramones
Der har altid været noget tegneserieband over Ramones, med deres 1-2-3-4 tyggegummipunk, ens rock-uniformer (korte læderjakker, stramme jeans, gummisko) og navne – Joey, Dee Dee, Tommy og Johnny Ramone.
Så det burde ikke undre, at en af deres mest populære sange, “Sheena is a punk rocker”, er en hyldest til den klassiske tegneseriefigur “Sheena, Queen of the Jungle”. Hun er en slags blond kvindelig Tarzan, og var i 1937 den første kvindelige tegneserieheltinde der fik sit eget blad. Hun er vokset op i junglen, går klædt i forrevne skind og laver sine egen våben. Man forstår godt at Joey Ramone syntes hun var punk:
– For mig var ‘Sheena’ den første surf/punkrock/teenageoprør-sang. Jeg kombinerede “Sheena, Queen of the Jungle” med det primale i punkrock. Bragte Sheena ind i nutiden, har Ramones-sangeren fortalt.
Bonusinfo: Ramones har også lavet en sang om Spiderman. Den hedder “Spiderman”.
Se, det er et tegneserieband: “Wierd tales of the Ramones” – bemærk Sheena i cirklen til venstre.
Geneviève Castrée i egen streg.
“Tintin in Tibet” af Mount Eerie
Det er lige til at tude over.
Phil Elverum, sangeren og sangskriveren bag det amerikanske tristesse-indieprojekt Mount Eerie, var gift med den canadiske tegneserieskaber og musiker Geneviève Castrée, kendt især for sin smukke, hårde grafiske erindringsroman ”Susceptible”. Sammen fik de et barn i 2015, og året efter døde hun kræft, kun 35 år gammel.
Mount Eeries ”Tintin in Tibet” fra sidste år, er en sang der forbløffende direkte fortæller om først mødet mellem Phil Elverum og Geneviève Castrée, og siden om hendes død 13 år senere, og hvor Hergés mest melankolske Tintin-fortælling, der også kredser om hengivenhed og tab, binder de to hændelser sammen.
Elverrum husker hvordan de forelsket lå på stenene på en canadisk ø om sommeren. Og med hovedet liggende i Genevièves skød, læste han højt af den eneste bog de havde med, Tintin i Tibet (på fransk), og de tænkte på længsel og andre ting i den kolde Himalayaluft.
Og så:
“And then right before you died, thirteen years later in our house / I remember through your gasping for oxygen, you explained / That you were thinking about that high, cold air / Wrapping the globe, singing above the mountains of the Gods.”
Som sagt, lige til at tude over.
”Tintin I Tibet” (igen) af TV2
Det kan ikke slutte sådan, det er alt for trist. Så vi tager endnu en erindring hvor Hergés mesterværk spiller en hovedrolle, lige så varm og kærlig, men ikke så hjerteskærende som hos Mount Eerie.
Forestil dig nu: Du kører ad svenske landeveje gennem natten, med børnene sovende bagi, og ”kassettebåndet spiller / absolut greatest Herge”.
Det er selvfølgelig ”Tintin I Tibet” der kører på lydbåndet, mens Steffen Brandt synger os gennem den kolde smålandske efterårsnat.
Nyeste og eneste danske indslag på listen er en sang dyppet blåt mørke og erindring fra TV 2’s seneste, ”Tæt trafik i Herning”.
”Drengene sukker i søvne / Mercedes Benz 300d / På båndet når vi Himalaya / Kaptajn Haddock ved hvad der skal ske.”
Se nu, det var bedre. Luk øjnene, snus den trygge duft af sædelæder ind, og lad motorens monotone rumlen og fortællingen om den unge reporter på eftersøgning i Himalaya vugge dig i søvn.
Tak til de diskussionslystne medlemmer af Facebookgruppen ”Vi elsker tegneserier – Nummer 9”, der i en tråd er kommet med input til artiklen, særligt Michael Thomsen, Tore Gundlach Sæderup, Anders Fjølvar og Dennis Jacob Rosenfeld. Der blev ikke plads til XTC’s ”Sgt. Rock (Is Going to Help Me)”, Genesis’ Little Nemo-hyldest “Scenes From A Night’s Dream”, The Fall’s “How I Wrote Elasticman”, og mange, mange andre sange om tegneserier.
