Kenneth Bøgh Andersen er forfatter til bl.a. børnebøgerne om Antboy og Den Store Djævlekrig. Han har desuden genfortalt Grimms eventyr, illustreret af John Kenn Mortensen samt klassikere som Frankenstein og Dr. Jekyll & Mr. Hyde.
Der er vist ingen tvivl om at Andersens populære serie Antboy er kraftigt inspireret af tegneserier og sammen med tegner Lars Gabel har han lavet den grafiske roman Skæbnemageren. Men hvilke serier læser han selv?
Vi har spurgt den populære forfatter om hans forhold til de kulørte hæfter.
Kan du huske, hvornår du første gang blev optaget af tegneserier?
Tegneserier har altid været en del af vores hjem, startende med Jumbobøger, som min ti år ældre bror havde en stor samling af. Lucky Luke, Asterix, Spirillen og Gammelpot var fast læsning, når jeg var på besøg i min farmor og farfars sommerhus. Tegneserien var også min indgang til visse klassikere. Hamlet i serien ”Shakespeare-stykker som tegneserier” står stadig lysende klart for mig. Og så var jeg stor Edderkoppen-fan.

Et udsnit af Lars Gabels tegninger i Skæbnemageren, efter manuskript af Kenneth Bøgh Andersen.
Jeg ved, at du selv engang drømte om at lave tegneserier… Kan du fortælle lidt om det?
Den drøm blev til virkelighed, da jeg lavede Skæbnemageren sammen med Lars Gabel. Jeg kan desværre ikke selv tegne, så det har aldrig været en drøm på dén måde. Men Lars var heldigvis frisk på at kaste sig over projektet, og selv om jeg havde skrevet manuskriptet, så var det også vigtigt for mig, at vi sammen udviklede og udvidede historien og universet. Vi arbejder pt. på en ny tegneserie, en dystopi med titlen 78º, der udkommer til august.
Er der en bestemt tegneserie, du har læst flere gange? Og hvorfor?
Locke and Key af Joe Hill og Gabriel Rodríguez har jeg læst et par gange. Den er fantastisk velskrevet og der er så meget iderigdom på siderne. Den er vild, blodig og overraskende og udnytter i dén grad sit format. Netflix-serien blev desværre en tynd og tam kop te.

The Walking Dead er en af de serier Kenneth Bøgh Andersen har dyrket – men tv-serien sagde ham ikke noget.
Hvad er det tegneserier kan som andre medier ikke kan?
Tegneserien giver mulighed for at lege med stil, synsvinkler, indre stemmer, tekst og billeder på en helt unik måde, der hverken kan kopieres i bøger eller på film. Det er som at læse en film, men uden dårlige skuespillere og dårlige speciel effects. Tegneserien skaber også et univers, der er anderledes fra filmen ved netop at være en tegneserie. Jeg er stor fan af Walking Dead-tegneserien, men tv-serien var ikke noget for mig, og jeg stoppede efter bare et enkelt afsnit. Karakterernes handlinger blev ganske enkelt for utroværdige for mig, fordi det pludselig foregik i en real verden.
Er der noget ved tegneserien, der har inspireret dig som forfatter?
Masser. Både i form af ideer og sprog. Tegneserien er et utroligt stramt format, hvor man med enkle, men meget effektive greb kan skabe en intens stemning. Det handler om at skære ind til benet – en svær, men vigtig øvelse som forfatter. Min serie om superhelten Antboy er naturligvis inspireret af amerikanske superhelte, som jeg selv er stor fan af. Han skulle både være en hyldest til dem og lidt en parodi på dem.
Hvor køber/låner du dine tegneserier?
Jeg vil helst eje tegneserier, så jeg låner dem sjældent, men køber dem hellere. Fantask eller Faraos – hvor ellers?
Samler/forbruger du tegneserie-relateret kultur – f.eks. film/tv/spil/figurer/podcasts/osv.?
Jeg er trofast lytter af Troldspejlets podcast, hvor der er masser af inspiration at hente. Lige nu hører jeg lydbogs/hørespilsudgaven af Neil Gaiman’s The Sandman på Audible. Det er en vild produktion. Jeg glæder mig til tv-serien, men er også indstillet på at genlæse tegneserien i stedet, hvis den skuffer.
Hvilken tegneserie har du læst for nylig, som du vil anbefale andre at tjekke ud?
Bernie Wrightson, som lavede nogle fantastiske illustrationer til Mary Shelleys Frankenstein, har også skrevet og tegnet en fortsættelse på historien om den navnløse, udstødte skabning. Frankenstein Alive, Alive! Historien hænger måske ikke helt sammen, men Wrightsons illustrationer alene gør, at den er værd at kaste sig over. Desværre døde han, inden han nåede at færdiggøre historien og det sidste kapitel er tegnet af Kelley Jones, hvilket næsten gør, at Wrightsons tegninger står endnu stærkere.

Kenneth Bøgh Andersen anbefaler: Frankenstein Alive, Alive!