Jonas T. Bengtsson er forfatter, kendt for romaner som “Aminas breve”, der vandt Bogforums debutantpris, og “Submarino” fra 2007. Begge bøger er filmatiseret, sidstnævnte af Thomas Vinterberg i 2010. Men vidste du, at han også er tegneserielæser?
Vi har spurgt Jonas om hans forhold til tegneserien som medie, og hvordan den har påvirket hans forfatterskab.
Kan du huske, hvornår du første gang blev optaget af tegneserier?
Som alle andre læste jeg som barn de klassiske ol’ school albums – Tintin, Lucky Luke, alle belgierne – men der hvor det første gang virkelig klikkede, der hvor jeg følte mig blæst bagover og hen ad gulvet var da jeg fik fat i det første bind af Frank Millers The Dark Knight Returns. Det var den danske oversættelse og jeg har sikkert været 14. Og der stod den i Bog og Ide i Rødovrecentret. Så alle bare kunne købe den. Den burde helt sikkert have været gemt væk blandt hård alkohol og cigaretter – for det var ikke for børn og meget vanedannede.
Den slog mig hårdt. Så gritty. Så anderledes og hård. Batman, der er en ældre fascistoid mand på smertestillende medicin midt i en gennemkorrupt og perverteret by. Jeg elskede den. Og jeg tror at den lærte mig noget om det ekstremt kraftfulde der er i at finde realismen i det fantastiske eller i en hvilken som helst historie. Watchmen gør det samme på en anderledes måde.
Da jeg skrev romanen “Sus” for nogle år siden brugte jeg rigtig mange sider på at min hovedperson, en pige på nitten, skulle spare op til at købe et håndvåben. I amerikanske film kan du næsten altid få fat i en gun. De er over det hele og gratis hvis det tjener plottet. Jeg ville gerne gøre det rigtig bøvlet og realistisk. Fordi ja, du kan da godt få fat i en pistol i Nordvest, men hvis det skal være kvalitet, der ikke sprænger din hånd af, koster det penge du ikke har på overførselsindkomst. Som fortæller er der en gave i at se på hvordan tingene faktisk ville være i virkeligheden. Og det at være superhelt må jo også have sine omkostninger.
Er der en bestemt tegneserie, du har læst flere gange? Og hvorfor?
Det skæve barn af Benoit Peeters og Francois Schuiten har en særlig plads i mit hjerte. Den er så smuk og sær.
Hvad er det tegneserier kan som andre medier ikke kan?
Tegneserier kan fortælle originale historier sat i andre eller fantastiske verdener. Når Hollywood prøver sig ad med sci-fi eller fantasy bliver det altid med livrem og seler. Det er så vildt dyrt at tage chancer så det bliver altid en fotokopi af en fotokopi. Det forklarer også hvorfor amerikanerne har været på rovdrift i tegneserie-universet når de skulle finde på nyt indhold. Det er ligesom tried and tested. Nogen har taget chancen før dem. Der er meget andet tegneserier kan, men jeg prøver ikke at analysere oplevelsen for meget. For mig er tegneserier et helle, et frirum. Det er et sted jeg kan tage hen når jeg har lyst til at læse, men har brugt hele dagen på ord, og ikke længere kan læse prosa uden at have lyst til at redigere det sønder og sammen.
Er der noget ved tegneserien, der har inspireret dig som forfatter?
Jeg tænker meget visuelt og er ofte frustreret over at jeg ikke kan sige alting med et billede, men er tvunget til at sætte ord på. Men helt konkret var jeg inspireret af Millers Sin City da jeg skrev min første bog Aminas Breve. Også selvom den er noget helt andet. Jeg var fascineret af Marv-figuren der dropper medicinen og lader alle sine indre dæmoner gå ud over byen omkring sig.
Hvor køber/låner du dine tegneserier?
Jeg køber tegneserier når jeg er ude at rejse. Før pandemien havde jeg en del bogfestivaller eller presse i udlandet jeg skulle lave og når jeg så havde en frieftermiddag ville jeg finde en tegneseriebutik på kortet og så begynde at gå i den retning. Gerne en time eller to.
Jeg husker specielt en ældre mand med en tegneseriebutik i Athen. Han troede ikke på solcreme, mente det var noget fup. Han sagde man bare skulle smøre sig ind i olivenolie. Men han troede på tegneserier og havde en encyklopædisk viden om tegneserier der strakte tilbage til begyndelsen af halvfjerdserne.
Forbruger du tegneserie-relateret kultur – f.eks. film/tv/spil/figurer/podcasts/osv?
Marvelfilmene var de første jeg så med min søn i en biograf – eller, rettere sagt, de første uden kække børn eller friske pingviner. Det var dejligt at han endelig var blevet stor nok til at kunne se folk få tæsk med med sin far.
Hvilken tegneserie har du læst for nylig, som du vil anbefale andre at tjekke ud?
Saga af Brian K. Vaughan og Fiona Staples. Jeg er vild med den serie. Jeg var også helt sindssvagt glad for Vaughans foregående, Y: The Last Man. Men Saga er absolut noget af de bedste jeg har læst i nyere tid. Og så vil jeg ikke sige noget som helst mere om den.
Del på
