Dark Halo
Den danskproducerede tegneserie Dark Halo fremmaner en både sælsom og skræmmende fremtid i krydsfeltet mellem science fiction og climate fiction. Udgivelsen stiller store krav til læserens indlevelsesevne, men kvitterer også med en spændende læseoplevelse for de, der tør dykke ind i en verden klinisk renset for alt biologisk liv.
Klimakrise. Skrantende biodiversitet. Den sjette massedød. Betegnelserne er mange for de synlige konsekvenser af vores mangelfulde omsorg for naturen. Men hvad ville der ske, hvis udviklingen rent faktisk blev taget til ekstremer? Hvis alt biologisk liv udåndede og vi mennesker stod alene på en gold, ufrugtbar jord?
Dét spørgsmål er afsættet for Dark Halo, noget så sjældent som en danskproduceret, men engelsksproget science fiction tegneserie, der netop er udsendt af forlaget Baggaardsbaroner.
Bag udgivelsen står den danske tegneserieskaber Gabriel Tiedt Lange, der sidste år debuterede med science fiction tegneserien I paladsets skygge. Nu er Lange tilbage med en serie i samme boldgade, skrevet sammen med den mystiske Onkel Hawaii, én af de anonyme bagmænd bag Baggaardsbaroner.
Kendere af Baggaardsbaroners udgivelser vil vide at forlaget går både kompromisløst og utraditionelt til værks, og Dark Halo er helt i tråd med denne linje. Derfor skal albummets indpakning også til en start have nogle ord med på vejen. Det er nemlig i sig selv en oplevelse at sidde med udgivelsen i hænderne allerede inden man giver sig i kast med historien.
Som tegneserielæser er man vant til at synssansen er i overdrive under læsning, men Dark Halo taler i høj grad også til både føle- og lugtesansen. Omslaget er udført i en form for pap, og det giver nærmest en taktil nydelse at lade fingrene løbe over dets grove, ru overflade. Ifølge forlaget er enkelte af siderne også ’dyppet i æteriske olier.’
Det kan lyde som salgsgas, men det giver vitterligt mening i mødet med denne lækre udgivelse. Hvilke olier der er brugt, og i hvor høj grad, er uvist, men faktum er at udgivelsen har en svag og behagelig citrus-agtig duft.
Sammen med papomslagets ru tekstur giver dét en ekstra dimension til læseoplevelsen. Som læser har du en følelse af, at dén natur, der står centralt i fortællingen også har bemægtiget sig udgivelsens fysiske udtryk.
Det er godt tænkt og flot udført! Kombineret med Langes flotte forside og en fræk brug af giftiggrøn farve på sidernes kanter gør det Dark Halo til en fascinerende genstand i egen ret. Én man har lyst til permanent at lade ligge fremme, så den fortsat kan fascinere på sofabordet efter endt læsning.
Bag det flotte ydre venter en gådefuld fremtidsfortælling, hvis afsæt ganske kort opridses på første side. Vi er i en, formodentlig, fjern fremtid, hvor et mystisk pestudbrud har lagt jorden øde.
De få, tilbageværende mennesker har forskanset i højteknologiske kuppelbyer, hvor luft er den mest dyrebare ressource. Ikke mindst fordi menneskene målrettet har udslettet al anden liv ned til den mindste mikrobe for at sikre sig mod fremtidige pestudbrud. Alle dyr og planter er således destrueret som en sikkerhedsforanstaltning.
De nærmere omstændigheder bag beslutningen om at rive tæppet væk under jordens økosystem forklares ikke nærmere, ej heller hvordan pestudbruddet opstod eller var koblet til naturen. Her må læserens fantasi på overarbejde for at stykke en forklaring sammen, der kan få de efterfølgende brikker i fortællingen til at falde på plads.
Dét element vil nok irritere nogle læsere, mens andre vil se det som en styrke. Personligt kan jeg rigtig godt lide at Dark Halo stiller krav til sin læser og ikke giver ved dørene. Nogle gange er det ikke, hvad der bliver fortalt, der giver en fortælling sin styrke, men netop det der ikke fortælles.
For Dark Halos vedkommende bliver du som læser nærmest inviteret med til at bidrage til seriens world building ved selv at fantasere over det usagte og hele forhistorien til dén handling, der udspiller sig albummet igennem.
Meget symptomatisk er de første 8 sider helt tekstløse. Lange udfolder her på flot vis antydningens kunst med effektiv brug af close-ups og brat skiftende synsvinkler der giver en nærmest filmisk stemning. I historiens videre forløb griber han og Onkel Hawaii fortællingen lige så stramt og nedbarberet an. Her er ingen forklarende baggrundstekster, tankebobler med karakterernes overvejelser eller lign. ’What you see is what you get’ i form af kortfattet dialog, karaktererne imellem.
Som historien skrider frem følger læseren tre udsendte astronauter. De er på en mission for at undersøge et for længst glemt rumskib, Ark-1, der måske, måske ikke, rummer resterne af den natur, der er udslettet tilbage på jorden. Udforskningen af rumskibets indre er spændende at følge, men hvad der videre sker skal ikke afsløres her.
Forlagets pressekit sammenligner Langes streg med Moebius og Jean-Claude Méziéres, og man fornemmer bestemt et slægtskab i Dark Halos drømmende og sansemættede skildring af rumskibets sælsomme mikrokosmos.
Til gengæld er Langes tegninger mere grove, mindre detaljerede og mere skitseagtige end de to mestres. Tegningerne er dog stadig meget flotte og udtryksfulde, og han er især god til at lege med kontraster og nøje afstemt farvespil for at skabe stemning på astronauternes færd gennem Ark-1.
Albummets slutning kan godt bære at Dark Halo læses som en afsluttet fortælling, dog med en historie, man fornemmer kunne og burde føre til mere.
Heldigvis har forlaget indikeret at albummet er tænkt som første del af en planlagt trilogi. Det er en glædelig nyhed, for med Dark Halo 1 antyder Lange & Onkel Hawaii en længere historie om klimasynd, respekten for naturen og kampen om ressourcer, som fortjener at blive foldet yderligere ud.
I dette første album sættes scenen blot, hvilket gør at selve historien nok kun er til 4 9-taller. Når jeg så alligevel ender med at kvittere med 5 skyldes det således den lækre indpakning og legen med læserens fantasi, der kommer oven i helhedsoplevelsen.
Jeg glæder mig til fortsættelsen!
