Henrik Rehr har begået en meget vellykket historisk biografi om en forholdsvis ukendt ung mand, der har haft større indflydelse på de sidste 100 års historie end de fleste.
Hvordan ville verden mon have set ud, hvis 1. verdenskrig ikke var brudt ud? Ville den kommunistiske revolution i Rusland have kunnet gennemføres, hvis ikke Tyskland havde erklæret samme krig i 1914 og dermed sat den politiske og økonomiske reformproces, som Zar Nikolaj den anden trods alt havde igangsat efter at være blevet skræmt af det første omfattende forsøg på oprør i 1905, i stå og kastet den militært imposante, men økonomisk og industrielt meget tilbagestående stormagt ud i en situation, hvor mangel på selv de mest basale fødevarer og rendyrket sult og desperation simpelthen drev folk op på barrikaderne? Ville nazismen overhovedet være opstået og have kunnet komme til magten i Tyskland, hvis ikke nederlaget i krigen havde efterladt landet i både politisk og økonomisk ruin, og en 25-årig kejtet, kunstinteresseret og for sit mod under krigen med jernkorset af 1. grad belønnet korporal i den bayerske hær optændt af vrede og had over de tyske og østrig-ungarnske kejserdømmers opløsning og ydmygelse og ambitionen om at genrejse det stortyske rige i sin 3. udgave? Ville det industrielt frembuldrende, men militært ret ubetydelige USA have investeret ressourcerne i at opruste sig til supermagtsstørrelse, hvis ikke tyske agenter angiveligt havde forsøgt at sabotere deres forsyning af det engelske og franske militær, og præsident Woodrow Wilson havde fundet det politisk opportunt at indtræde i denne første verdenskrig og dermed købe sig en plads ved bordet, når freden skulle forhandles? Ville der have været noget FN, noget EU, noget Israel, nogen kold krig, nogen konflikt mellem vesten og mellemøsten? Ville der have kunnet samles noget Jugoslavien af de slaviske småstater tidligere underlagt hhv. de østrig-ungarske og osmanniske imperier, der forsvandt med 1. verdenskrig, som i 1990’erne kunne falde fra sig selv igen i blodig konflikt mellem de forskellige etniske og religiøse grupper forsøgt gjort til ét folk herved? Og ville Danmark foruden have fået muligheden for at vinde EM i 1992?
Nu var 1. verdenskrig måske nok mest et spørgsmål om, hvilken konflikt der skulle udløse den dominoeffekt igennem indbyrdes allianceforbund, som ville rive alle de gamle, europæiske stormagter med sig mod det uundgåelige opgør om en ny verdensorden, og ikke om krigen ville komme eller ej. Men det lille ”måske” er fascinerende at lege med, især når det kan knyttes til en enkelt persons handlinger, hvis følgevirkninger over tid akkumuleres til en helt anden verden end den, vi kender og bebor. Ray Bradbury illustrerede denne såkaldte ”butterfly effect” i sin novelle A Sound of Thunder fra 1952 ved at lade et medlem af et tidsrejsende jagtselskab på arrangeret udflugt i kridttiden for at nedlægge det ultimative stykke storvildt i form af en tyrannosaurus rex træde ved siden af stien og på en sommerfugl og dermed ændre sin nutid på dramatiske (og forfærdeligste) vis, 10 år før begrebet blev introduceret i videnskabelig sammenhæng af meteorologen Edward Lorenz. Denne tegneserie er godt nok ikke et stykke kontrafaktisk historieskrivning, men den faktiske historie om en mand, hvis handlinger havde den samme ringe-i-vandet-effekt som sommerfuglens basken med vingerne i Brasilien, og som vi stadig, med lidt god vilje, kan se sprede sig her 100 år efter.
Da Gavrilo Princip, en ung serbisk anarkist, d. 28. juni 1914 skød og dræbte Ærkehertug Franz Ferdinand, arvtageren til det østrig-ungarnske kejserdømme, og hans hustru i Sarajevo, dengang inden for samme kejserdømmes grænser, fik det ærkehertugens onkel Kejser Franz-Joseph til at stille den selvstændige serbiske nabostat, hvis efterretningstjeneste havde bistået attentatmændene og udstyret dem med våben, ammunition, bomber og cyankalium, et ultimatum, den umuligt kunne leve op til, og som også blot var en undskyldning for, at den østrig-ungarnske hær en måned senere kunne gå over grænsen til Serbien. Det kunne Serbiens allierede Rusland ikke sidde overhørig, så de erklærede og gik i krig mod Østrig-Ungarn. Hvilket Østrig-Ungarns allierede Tyskland ikke kunne sidde overhørig, så de invaderede det neutrale Belgien for at angribe Ruslands allierede Frankrig og anlagde derved den skyttegravsfront, der stort set uændret blev liggende til krigens afslutning godt fire år senere, mens partere blot pøsede menneskeliv i milliontal, i bogstavelig forstand, ned i den. Om 1. verdenskrig så vitterligt var uundgåelig, er modstillingen med et attentat udført af Gavrilo og hans gruppe idealistiske amatører uden noget klart politisk-strategisk formål og på så mange måder tæt på at mislykkes og blive forpurret, i sidste ende reduceret til et spørgsmål om rene tilfældigheder, slående som en lille, perfekt funklende i sin misantropiske slibning, parallel til den langt større meningsløshed.
Danske, men New York-bosiddende Henrik Rehr, bl.a. Danmark besat, Rasmus Klump, Tribeca Sunset og senest sammen med Jan Solheim Insolitus, skildrer Gavrilo Princip, hans baggrund i det fattige, serbiske bondesamfund, hans ungdomsliv som studerende og i stigende grad politisk engageret i Sarajevo, hans forvandlen sig fra knægten, der kommer ind med fire-toget, til manden, der ændrede et århundrede, sideløbende med de storpolitiske begivenheder i regionen og glimt af ærkehertugen og dennes ægteskab og dagligdag som tronfølger og øverstbefalende i hæren, med fordybelsen som ledetråd. Det her er en tegneserie, som tager sig selv og sit emne alvorligt, som tager sig tid til at fortælle sin historie, tegne sine figurer og sit tidsbillede og trække de historiske, moralske og eksistentielle temaer klart op. Og det lyder jo tungt, men det er på den go’e måde, en naturlig konsekvens af og udtryk for en passende respekt for stoffet, uden at blive for respektfuldt og forfalde til blot at opremse begivenheder. Rehr docerer fint fremdriften mod den kulmination, som de færreste læsere jo nok er i tvivl om, hvad består i, og udbygningen af figurerne, deres bevæggrunde og karakter og relationer, undervejs.
Billedsiden er mørk, gråtonet, sortskygget og skraveret, og farveløs, hvilket lyder (lidt) mere dystert, end det egentlig er, fordi det gør det så meget mere effektfuldt, når der slippes lidt lys og luft ind i form af hvide flader eller kun løst skitserede baggrunde. Man kan næsten mærke den friske luft, der slår attentatmagerne i ansigtet, når de står fremme på dampskibets dæk på vej mod deres store (u)dåd, fordi de for det meste er indrammet i sort. Rehr kan kreere fantastisk smukke og poetiske enkelttableauer, men udgangspunktet er den realistisk-detaljerede gengivelse af handlingen og tiden. Jeg vil tro, at der er lagt et meget stort arbejde i at afbillede alt fra personer over beklædning og huse til byer og landskaber historisk korrekt. Og det kan have sine problemer. Til tider kan i hvert fald undertegnede komme i tvivl om, hvem der er hvem, fordi der optræder så mange unge mænd med mørkt hår og overskæg såvel som ældre mænd med hvidt hår og overskæg, og hvorvidt visse ansigter skal have det følelsesudtryk, de umiddelbart ser ud til at have, eller om det er en bivirkning af at skulle ligne de historiske personer. Det detaljerede og lidt stillestående udtryk er klart mest velfungerende i de enkeltstående, fastfrosne og intensitetstunge kompositioner, som fx anvendt i det store, afsluttende klimaks, og som kontrast til, baggrund for, de mere ”løse” og ekspressive sekvenser, og knap så velegnet til at skabe liv og bevægelse i og mellem ruderne,
Alt i alt er Gavrilo Princip et meget ambitiøst og gennemarbejdet værk, imponerende i sit sigte og omfang, og hvad vigtigere er for læseren, vellykket ikke bare i formidlingen af den historiske historie i stort og småt, hvilket i sig selv udgør en præstation, men især i behandlingen af de dybereliggende og universelle temaer, at dø for og dræbe i den større sags tjeneste, at finde og selv skabe meningen med livet, historiens malende tandhjulsmaskineri og det enkelte menneskes lidenhed og, måske, undtagelsesvise mulighed for at blive grus heri, hvis det er villigt til at lade sig knuse. Det er disse store linjer, sammen med Rehrs evne til at illustrere samme, som når et ungt, endnu ikke robust træ knækkes af et stormstød, sidestilles, bogstaveligt på hver sin side i et opslag, med bortkastingen af et telegram berettende, at håbet om at forhindre beseglingen af verdens skæbne alligevel ikke havde vist sig overlevelsesdueligt, der er værkets styrke. For det er derfor, man ikke lige så godt kunne læse en bog eller se en film om samme emne. Fordi her fortælles historien, som kun en tegneserie kan, og det endda rigtig godt.
Karakter: 4 / 5
Titel: Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede
Forlag: Fahrenheit
Forfatter/tegner: Henrik Rehr
Format: Hardcover, s/h, 236 sider
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesår: 2014
Udgivelsesland: Danmark
ISBN: 978-87-92320-86-5
