Ja okay; det VAR helt tilbage i midten af sidste år, at Cobolt rundede hoveddelen af deres samlede genudgivelse af Linda & Valentin af, men når det handler om tegneserier, hvor der springes i tid og rum, er der reelt ingen egentlig grænse for, hvornår anmeldelsen af dem skal være færdig. I går er i dag og i morgen er sidste sommer … og afrundingen af en af alletiders bedste sci-fi-tegneserier er stadig utilgivelig slatten, også selvom den leveres i indbunden udgave.
Linda og Valentins Samlede Eventyr 7 indeholder de sidste 10 års udgivelser i serien, det vil sige de tre album På Randen af Det Store Intet, Stenenes Orden og Tidsåbneren.
De tre bind udgør den store samlende sløjfe på Mézières og Christins science fiction-epos, de to startede for mere end 40 år siden. Linda og Valentin leder efter den forsvundne planet Jorden, der blev sendt ud i det store intet i forbindelse med revisionen af rum-tiden. Deres søgen sender dem i favnen på et utal af universets værste og mest korrumperede banditter, bureaukrater og religiøse taskenspillere.
Det er som om, seriens sidste halvdel fra-og-med Over Ukendte Grænser og frem ikke leverer stort andet end doven discountspænding, hvor highlights og bipersoner fra seriens velmagtsdage bliver støvet af og trukket rundt i manegen nok en gang.
Efter dobbeltalbummet Spøgelset fra Inverloch og Tordenkilen fra Hypsis, hvor Mézières og Christin gik all-in med et satire-los i bollerne til verdens religioner og multinationale selskaber, gik gassen af rumballonen. De to herrer famlede i resten af serien rundt efter samfundsrelevante temaer at lave historier over. Men på intet tidspunkt kom det til at virke inspireret eller specielt dybt.
Farligheden og den stramme historiefortælling fra album som Velkommen til Alflolol og Herskerens Fugle blev erstattet af pjat og pjank, og det virkede som om, forfatter og tegner bare holdt møllen kørende for at få smør på brødet. Nødvendigheden i fortællingerne var væk og erstattet af ufokuserede spring i tid og rum i jagten på den tabte jordklode og Linda og Valentins egen tid.
Syvende bind af de samlede eventyr er så den endelige kulmination på odysséen, og skal man sige noget positivt om den fesne slutfase af Linda & Valentin – Rejser i Tid og Rum, må det være, at seriens tre sidste album læst i samlet flok – i stedet for drypvist fordelt over en periode på seks år – faktisk gør oplevelsen knapt så antiklimatisk, som jeg husker den.
Det er som om, den opskruede og alligevel på en eller anden måde dovne fortællestil, som Méziéres og Christin stillede sig tilfredse med, sjovt nok ikke er helt så irriterende, når det serveres i klumper af små 170 sider. Og så vil jeg gerne indrømme, at det sluttelige gensyn med Galaxity i al dens smukke slut-tresser design er lidt fedt.
Men den kiksede herreværelse-hyggehørm, med nik til egne fordums bedrifter og andre tegnerkolleger virker stadig trættende (jeg kigger på jer, Shingouzer og ALLE medvirkende i Tidsåbneren) eller direkte illusionbrydende (rejs dig op og skam dig, løjtnant Molto Cortés).
Det hele minder sgu om en slags intergalaktisk tegneserieversion af “Ud at køre med de skøre”.
Til gengæld fejler udstyret, som den endelige afsporing af serien er pakket ind i, ikke noget. Igen bliver man som læser forkælet med en god håndfuld interessante artikler, der fint fortæller lidt mere om serien og især den fremtid, der alligevel har vist sig at være for den i andre medier, og Peter Madsens beretning om dengang, Mézières smadrede hans opfattelse af sig selv som en habil tegneseriefortæller, er sjov og spændende. Dertil kommer et efterskrift og en afsluttende nostalgi-kildrende artikel om Mézières og Christins danske forbindelse.
I betragtning af hvor tam afslutningen på hovedserien er, er det både tilgiveligt og dejligt, at Cobolt lige snyder i udgivelseskronologien og lukker det gabende hul af middelmådighed med en udvidet genudgivelse af Mézières og Christins encyklopædi-pastiche Folk og Fæ i Himmelrummet. Bogen, der oprindeligt blev udgivet herhjemme på Bogfabrikken for godt 20 år siden, er et fermt drejet, veloplagt og flere steder ægte morsomt leksikon over stort set alle de sære væsner, humanoider, planter og geleklumper, Linda og Valentin har mødt på deres rejser gennem tid og rum. De to herrer går til det “videnskabelige” arbejde med et glimt i øjet og tungen lige i munden, så både tekster og tegninger kommer til at virke som den ægte vare. Der er langt mere fortælleglæde og opfindsomhed på de godt 70 siders faux-leksikon end i de sidste 6-7 kapitler af den egentlige serie tilsammen, og det er tydeligt, makkerparret bag har hygget sig med arbejdet.
En svært charmerende blanding mellem Politikens naturhåndbøger og Douglas Adams Hitchhiker’s Guide to the Galaxy, der sammen med den kommende genudgivelse af tegneserienovellesamlingen Ad Rummets Veje er med til at holde helhedsindtrykket af den samlede genudgivelse adskillige lysår fra randen af det store intet.
Karakter: 2/5
Titel: Rejser i Tid og Rum – Linda og Valentins Samlede Eventyr 7
Forfatter/tegner: Mézières/Christin
Forlag: Cobolt
Oversat af Per Vadmand
Form: Indbundet, farver, 176 sider
Pris: 348 kroner
ISBN: 978-87-7085-510-5
Karakter: 4/5
Titel: Folk og Fæ i Himmelrummet – Linda og Valentins Galaktiske Leksikon
Forfatter/tegner: Mézières/Christin
Forlag: Cobolt
Oversat af Jens Peder Agger
Form: Indbundet, farver, 75 sider
Pris: 268 kroner
ISBN: 978-87-7085-511-2
