Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med det hele? I ”Alt du kan se” tackler biokemikeren Jakob Albrethsen de helt store spørgsmål – og ender et ganske andet sted, end man måske umiddelbart skulle tro
”Alt du kan se” er et besynderligt værk. De første 2/3 af albummet tror man, at der er tale om en populærvidenskabelig indføring i de grundlæggende tanker, der har været med til at forme det moderne naturvidenskabelige verdensbillede.
På de første 50 sider præsenteres vi således for en rimelig straight fremstilling af bl.a. astronomiens nedprioritering af Jorden fra at være universets centrum til blot at være en blandt mange planeter i et blandt mange solsystemer i en blandt mange galakser og af evolutionsteoriens og den moderne genetiks konstatering af, at mennesket blot er en evolutionært udviklet organisme blandt utallige andre evolutionært udviklede organismer. Samtidig leveres der et par naturvidenskabelige spark til den spekulative filosofis forsøg på at formulere et stabilt og fuldstændigt verdensbillede ved hjælp af ren tænkning. Som professionel filosof gør det selvsagt ondt på mig, men kritikken er ikke helt uforståelig.
Fra side 54 og frem syrer ”Alt du kan se” imidlertid pludselig ud, og bliver til noget radikalt andet. De foregående siders teksttunge gennemgang af videnskabelige grundbegreber opløses i en ordløs serie stadigt mere abstrakte tegninger og bestræbelsen på at erkende, forstå og forklare verden ved hjælp af ord og begreber opgives. Værkets fortæller og umiddelbare hovedperson, en ældre, bebrillet og tilsyneladende altvidende herre i cardigan, forvandles til en serie sort-hvide Rorschach-lignende tableauer, der transformeres, udviskes og gradvist bliver til rent hvide sider.
Og så, pludselig, dukker fortælleren op igen, men denne gang uden at være i kontrol med historien. I stedet overtages fortællerrollen af en talende hjerne, der fremfor at ville begribe verden, blot forsøger at begribe bestræbelsen på at begribe. Hvorfor? Fordi videnskabens fortsatte nedjustering af menneskets rolle og placering i universet, og den fortsatte mangel på et adækvat og altomfattende verdensforståelse peger i retning af, at verden måske ikke har en iboende mening, orden eller stabilitet, som lader sig indfange i en samlet redegørelse.
Den eneste orden der findes, foreslår hjernen på bogens sidste sider, er den orden vi selv skaber; de eneste mønstre der findes i naturen, er dem vi selv læser ind i den. Mennesket er et mønsterskabende og mønstergenkendende dyr; menneskets hjerne er programmeret til at skabe orden ud af kaos.
Det er således ikke tilfældigt, at en række af bogens afsluttende illustrationer er tegninger af skyer. ”Når man ligger på ryggen og ser på skyerne drive hen over himlen ”, forklarer hjernen, ”så kan man næsten ikke undgå at se genkendelige former. Én sky ligner måske en drage, mens en anden ligner et ansigt. Det er faktisk så let at se, at det er sjovt. Vi kan simpelthen ikke lade være med at se mening i skyerne. Men der er jo ingen mening i skyerne . Lige så lidt som der er mening med resten af verden. Alle tolkninger af de former, som skyerne tegner på himlen er lige sande – og desuden er skyerne jo alligevel altid under forandring. Du bestemmer helt selv, hvad du vil se…. …og sådan har det faktisk altid været.” (s. 68-70).
”Alt du kan se” skifter altså fra en forholdsvis ligefrem form for populærvidenskabelig formidling i bogens første dele, til en noget mere krævende og udforskende forsøg på at visualisere de erkendelsesteoretiske konsekvenser af de sidste 500-600 års udvikling i naturvidenskabens verdensbillede i bogens sidste del. Bogen fungerer fint på begge niveauer, men er klart mest nyskabende og spændende til sidst, når Albrethsen opgiver forsøget på eksplicit at ville forklare ting, og i stedet forlader sig på tegneseriemediets evne til at kunne illustrere og visualisere fænomener, der kun vanskeligt kan sættes på ord.
Albrethsen er debutant i albumformatet og skal have stor ros for ikke at lægge bånd på ambitionerne i sit første større værk. Der eksperimenteres som sagt lystigt med såvel de visuelle elementer som forholdet mellem narrativ og tegninger. Man kunne have ønsket, at Albretsen også i værkets første del havde taget springet ud på de visuelle vover fuldt ud, og havde brugt tegningerne som andet og mere end blot illustration af begreber. I så fald ville vi i stedet for de (undertiden MEGET) teksttunge sider i stedet havde haft en mere sømløs integration af tekst og billede. Men det ville på den anden side have ødelagt en del af den dramatiske overgang fra første til sidste del.
”Alt du kan se” vil ikke falde i alles smag. Nogle vil sætte pris på værkets populærvidenskabelige præsentation, men hade anden dels visuelle eksperimenter. Andre vil synes godt om anden dels abstrakte, sine steder næsten surrealistiske, tegninger, og finde første dels tekstnære tegninger trættende. Jeg er selv nok mest på det andet hold, men sætter altid pris på at blive oplyst og lære mere.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Alt du kan se
Tegner og forfatter: Jakob Albrethsen
Forlag: Fahrenheit
Udstyr: Hardcover, sort/hvid, 88 sider
Vejledende pris: kr. 169,95
ISBN: 978-87-92320-75-9
Dansk udgivelsesår: 2014
