Enhver serietegner med respekt for sig selv – og sikkert også et par stykker uden – har på et eller andet tidspunkt udnyttet byens arkitektoniske rum til at lave et par småblærede paneler. Nogle gange får byerne lov til at fylde en halvsides rude, som den by Anders og ungerne finder under tågen i Peru. Andre er henvist til baggrunden uden at de af den grund er mindre fremtrædende, som den moderne storby, Rorschach kravler rundt i, efter Gøgleren faldt ud af vinduet. Byer er også blevet skabt til at indeholde hele universer, fortællingerne kan udfolde sig i. Judge Dredds megabyer er et eksempel, men scifi-genren kan mønstre en del af den slags. Endelig er der også de byer, der fremtræder som allegorier over menneskeheden som serieskaberen ser den. Crumbs korte USA-historie er måske det mest rendyrkede eksempel af slagsen.
Men ingen har, så vidt jeg lige kan komme på, hidtil brugt tegneserien til at lave et portræt af en storby. Det er dermed ganske passende, at tegneseriepioneren Harvey Pekar også i døden bryder ny grund med sit posthume værk Harvey Pekar’s Cleveland.
Cleveland er – som titlen kraftig antyder – et portræt af den by, Pekar levede hele sit liv i. Første del af bogen er ren historieforelæsning – her får vi byens historie, fra reservat over Rockefeller til raceuroligheder. Og så i 1939 “kom jeg ind i billedet”, som Pekar konstaterer på sin tørre facon. Herfra glider bogen stille og roligt over og bliver en gammel mands sidste bemærkninger. 
Vi bevæger os stadig fra sted til sted i Cleveland, og især i hans yngre år får vi fine observationer med om, hvordan kvarterer ændrer sig og Pekars bud på forklaringer her på (racespændinger spiller en rolle, kan jeg godt sige, uden at afsløre for meget). Men efterhånden som Pekar bliver ældre overtager han selv mere og mere af scenen, og han serverer os små bonmoter såsom: “Der har været tidspunkter, hvor det så mig noget trøsteløst ud. Som om alt hvad der er vigtigt i livet, allerede var hændt mig. Men man kan ikke rigtigt give efter for følelsen. Hvis du har tænkt dig at være i live, bør du i det mindste gøre en indsats for at det føles godt.” Også på den måde er Cleveland et passende sidste værk for en markant fortæller.
Joseph Remnants tegninger understøtter fint fortællingen. Den grove streg giver ikke mindst associationer til Crumb – der naturligvis også kort dukker op i fortællingen. Dermed knyttes der bånd til en af Pekars mest fremtrædende samarbejdspartnere, samtidig med at det faktisk er en streg, der tilfører byrummet den organiske fornemmelse, der skal til for at det fremstår levende for os. De heftige skraveringer og viljen til at gå tæt på gør, at vi ikke kun ser overfladen, men også føler skyggerne, der bliver kastet.
Bogen kunne have haft gavn af en lille smule redaktion. Jeg ved ikke, om det skyldes at forfatteren var død, eller man bare ikke redigerer Pekar, men under alle omstændigheder er det ærgerligt, at der ikke lige var strammet op et par steder. På side 41 udtrykker Pekar sine store forhåbninger til Obama – på side 118 forhåbningerne blevet dæmpet en del. Der er tydeligvis gået nogle måneder imellem de to dele af manuskriptet blev skrevet, men i den fortalte tid har vi ikke bevæget os. Det er mindre detaljer, men kunne med små kunstgreb være undgået.
Alt i alt er Cleveland et dejligt bekendtskab. Pekar er en rutineret fortæller, og som læser er man tryg i hans hænder. Det er ikke et værk, der får en stor placering i tegneseriehistorien, men den fortjener den plads, den fylder på reolen. 
Karakter: 3 af 5
Titel: Harvey Pekar’s Cleveland
Forfatter: Harvey Pekar
Tegner: Joseph Remnant
Forlag: Zip Comics/Top Shelf Productions
Udstyr: Hardcover med stofryg, sort/hvid, 130 sider, forord af Alan Moore, efterskrift af Jimi Izrael
Pris: $21.99
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-1-60309-091-9
Udgivelsesland: USA
