Meschugge
Efter 15 år på skrivebordet er Meschugge, Benni Bødker og Christian Højgaards makabre mordgåde i det indre København, endelig landet i boghandlerne.
Meschugge er ikke kun historien om et mordkomplot i et fattigt og kriminelt slumkvarter i det indre København, hvor jødiske indbyggere henslæber en tilværelse i usle baghuse med elendige kloakforhold, og hvor rotter og mennesker kæmper om de samme madrester fra skraldespande i uoplyste baggårde.
Det er også fortællingen om et usædvanligt stort og ambitiøst tegneserieprojekt, som så dagens lys i 2009, og som endte brat i sorg og mørke, da tegner og animationsinstruktør Cav Bøgelund på tragisk vis omkom i en drukneulykke i 2018.
Bøgelunds død efterlod børnebogs -og manuskriptforfatter Benni Bødker med et ufærdigt album og en tom stol ved tegnebordet, som efterfølgende blev overtaget af Christian Højgaard, kendt fra utallige bogforsider i fantasy-genren og diverse undervisningsmaterialer. Og nu er den her så. Efter udgivelse først på franske Glenat er den omsider landet på boghandlernes hylder på dansk.
Året er 1907, og vi befinder os i det indre København, hvor vores hovedperson, den smukke og viljestærke Frk. Nathansen, tilfældigt bliver vidne til et bestialsk mord i den jødiske ghetto.
I kraft af sit job som politisekretær bliver Nathansen en del af opklaringsarbejdet, og det bringer hende tæt på det rå kriminelle miljø, hvor prostituerede lever en kummerlig tilværelse med livet som indsats. Et miljø, der ikke kun tæller byldebefængte kriminelle – men tilsyneladende også har bånd til politiets korrupte top.
Faren lurer konstant bag hvert et snavset gadehjørne, skyggerne er lange på de regnvåde toppede brosten i de københavnske stræder, og jo tættere Nathansen kommer på at løse mordgåden, desto farlige bliver hendes ensomme jagt på morderen. Historien er båret af en elementært spændende mordgåde, fyldt med symbolisme, mystik og okkultisme i et miljø, som under skabernes frihed til fortolkning beskriver en periode i det jødiske folks historie, som de færreste nok kender.
Når man i 2024 passerer de smarte tøjbutikker og hippe cafeer omkring Strøget i København, er det svært at forestille sig, hvordan forholdene var for de forfulgte jødiske immigranter i kvarteret mellem Rundetårn og Gothersgade i starten af det 20. århundrede, men den historie bliver med omhu og respekt foldet ud i Benni Bødkers manuskript, hvilket er albummets store styrke.
Man fornemmer den omfattende research på lokaliteter, påklædning og de østjødiske immigranters skæbne, der rækker helt tilbage til progromernes etniske udrensning i det russiske imperium og som kulminerer med nazisternes Holocaust i dødsriget under anden verdenskrig. På den måde bliver den fiktive historie indgangen til et interessant kapitel i Københavns historie, som læseren kan dykke ned i efter endt læsning. Hvor tit oplever man egentlig det?
Tegner Christian Højgaard er ganske enkelt ustyrlig. Ubesværet og overlegent veksler han mellem synsvinkler fra frøsperspektiv i gadeniveau til dramatiske closeup-sekvenser af historiens skumle persongalleri. Alle karakterer er fremstillet med hver deres særkende – lige fra gadens hærgede prostituerede og til den arrogante politichef. Der er hæsblæsende fremdrift i opbygningen af de 150 sider, lige starten til den dramatiske og overraskende afslutning, og det i en grad, så man næsten trænger til et pusterum.
Det virker, som om al den energi, der har hobet sig op på skrivebordet i 15 år, endeligt bliver forløst i Højgaards eksplosive udtryk. I hans sort/hvide streg skildres personerne med samme intensitet og overskud, som vi ser i f.eks. belgiske Bodart/Vehlmanns fremragende trebind Green Manor, og i flere scener gengiver han omgivelserne og vejrliget i København med smukke grafiske virkemidler, der vækker minder om selveste Will Eisner. Her er ingen fortabelse i unødvendige detaljer. Kun fremdrift. Og medrivende fortælleglæde. Sekvens for sekvens.
Forsiden på den danske udgivelse varsler samme spænding og uhygge som den franske udgave, der blev udgivet sidst år, og slår på fornemste vis tonen an for den makabre historie, der venter læseren.
Med udgivelsen af Meschugge – det betyder vanvittig på det næsten uddøde jødiske dialekt jiddisch – er der både sat et smukt mindesmærke for en savnet kollega og skabt en tegneserie, der må kandidere til titlen som et af de mest helstøbte og lækre danske album i lang tid, og som lover godt for fremtidige udgivelser. Både hvad angår Bødkers originale manuskript og Højgaards mesterlige streg.
