Den tredje Moebius-boks er en skæg og ujævn samling forstudier, kulsorte jokes og løse ender.
”Små historier fra det store univers” lyder varedeklarationen på tredje samleboks i Forlaget Faraos’ ”Collected Moebius”-serie. Med andre ord er der plads til lidt af hvert i de i alt fem album, boksen rummer: Så længe serierne ikke bliver for lange og foregår et eller andet sted i universet (paralleldimensioner inklusive), er der frit spil.
Rummeligheden er helt i salig Jean ”Moebius” Girauds ånd. I sine forord til boksens album kredser originalen med den virtuose pen igen og igen om friheden til at følge fantasien, hvor end den fører hen – hvilket i hans tilfælde typisk vil sige langt uden for de velordnede fortællestrukturers hjemmebane.
Tag bare ”Mellemlanding på Pharagonescia” fra albummet af samme navn. Det starter godt: En rummatros går på orlov og direkte ind i den nærmeste rumværthus. Men han glemmer at røre rundt i sin kox, før han drikker den – en klassisk begynderfejl, lader Moebius forstå – og nu må kromanden og hans kompagnon grueligt meget igennem for at kurere ham for den mutationssyge, der naturligt følger.
Skrønen er overskudsagtigt leveret med løs streg og lav puls, men læseren mister tålmodigheden med plottet, før Moebius gør. 26 sider er simpelthen mere, end den løst improviserede fortælling og dens tynde punchline kan retfærdiggøre.
”Punchline” er et helt bevidst valgt ord, for Moebius’ korte science fiction-serier har ofte karakter af vitser, typisk med kulsorte, makabre udfald. Som den klassiske lille perle ”Er mennesket godt?”, også fra ”Mellemlanding i Pharagonescia”, hvor en ensom soldat indfanges af sultne rummonstre – med uventede resultater. Udført overvejende i brede, panoramiske billeder med en streg, der trækker på klassiske EC-serier, leverer den sin sjove og lidt tankevækkende pointe uden at spilde et eneste pennestrøg undervejs. Leveret så elegant og koncist kan et skævt indfald sagtens bære en hel kortfortælling.
Albummet rundes af med en samling løse, usammenhængende og overvejende umorsomme serier om den hårdt prøvede Major Grubert, og sådan er det med samtlige bind af ”Små historier fra det store univers”: Det sublime gnubber skuldre med det helt ligegyldige.
Værst står det til med hit/shit-ratioen i albummet ”Majorens ferier”, der åbner med en række pointeløse improvisationsøvelser i hhv. Tardi-inspireret krimikomik, psykelisk sci fi à la Philippe Druillet og allehånde erotik. Siden følger nogle ret mislykkede eksperimenter med humoristiske striber, før det endelig lysner med ”Der er ikke råd!”, en ferm lille Hollywood-satire udført i en Gotlib-inspireret streg, og den herligt groteske ”Jagt på ferierende franskmænd”, der sender tankerne i retning af Boucq. Og så kører albummet ellers af sporet igen med en række stileksperimenterende bagateller – kulminerende med ni meget lange sider, hvor Moebius selvfedt og selvironisk interviewer sig selv i tegneserieform.
Heldigvis er de strammere fortællinger i overtal, samlet set. Albummene ”The Long Tomorrow”, ”Den blinde fæstning” og ”Arzach” forankres alle af koncise titelhistorier og supplerer op med klassiske korte serier som den harmdirrende racismeprotest ”Hvidt mareridt”, den psykedeliske underkastelsesfantasi ”Pæretærte” og ”Omkørsel”, en sjov og surrealistisk rejseberetning, som blev startskuddet for Blueberry-tegneren Jean Girauds forvandling til Moebius.
Som Moebius-entusiast tilbyder boksen en række spor at følge.
Flere af fortællingerne rummer kimen til senere, større værker fra Moebius’ hånd. ”The Long Tomorrow”, hvor en sexfikseret privatdetektiv bliver offer for et speget spil i en vertikal fremtidsby, er f.eks. en åbenlys forløber for ”Inkalen”. Det ordløse fantasy-billeddigt ”Arzach” blev tonesættende for hele Metal Hurlant, det banebrydende tegneseriemagasin, Moebius søsatte i 1974 med Philippe Druillet og Jean-Pierre Dionnet. Og så er der ”Arzak”, hvor motiver fra ”Den hermetiske garage” møder figurer fra ”Arzach”.
Ægte fans vil kunne bruge lang tid på at finde aner, krydsbefrugtninger og også det modsatte – interessante kreative blindgyder – i ”Små historier fra det store univers”.
Samlingen af så mange Moebius-historier på ét sted, små som lidt større, udkrystalliserer også effektivt de centrale temaer i hans produktion. Slående er genkomsten af rejsen og ekspeditionen som motiv, meget som i samtidens litterære science fiction, hvor kolonitidens ar blev bearbejdet i allegorier om det hvide, invasive (rum)menneske. Samtidig kører der oftest en understrøm af eventyrlyst og erobringstrang i fortællingerne, som kan spores direkte tilbage til tiden før de stolte hvide mænd i de sorte U-lande mistede deres glans.
Til barndommens fascination af de fremmede, det andet, det som ikke er vestlig civilisation.
Og så er der jo kvinderne. Ikke mange af dem, bevares, men det er stadig påfaldende, hvor attråværdige de gerne er – samtidig med, at de oftest viser sig at være utilgængelige eller afvisende eller, hvis vores mandlige helte alligevel slår kloen i dem, skrækindjagende rummonstre. De dydige Madonnaer, som naturkvinden i ”Ballade” eller partneren i ”Universet er godt nok småt”, kommer typisk hurtigt af dage. Det kan man da godt fundere over, hvis man er sådan én, der gerne vil lidt ind under huden på mesteren.
Også Moebius’ svagheder som serieskaber står klart frem efter læsning af den brogede samling fortællinger.
Rent bortset fra, at hans fortællinger ofte vakler på den hårfine grænse mellem inspirerende improvisation og trættende tomgang, så er han heller intet naturtalent som ”world builder”. Den konstante brug af selvopfundne rumord for eksotisk effekt er et trættende bluffnummer, som ikke kan kamuflere, at de spraglede fiktionsuniverser sjældent føles organisk sammenhængende.
Moebius’ enorme talent for at designe og afbilde fremmedartede figurer og verdener kommer langt bedre til sin ret med en mere stringent forfatter som Jodorowsky ved roret.
Men mesterens styrker er mindst lige så åbenlyse i ”Små historier fra det store univers”. Han er en generøs fortæller, som næsten altid har noget på hjerte og som giver historierne alt, hvad de kan trække af drama og dynamik. Og så er han først og fremmest en virtuos og visionær tegner, som præsenterer læseren for bjergtagende visuelle verdener hinsides alle andres fantasi. Hvis man er i målgruppen for luksuøse boxsæt som det her, så ved man også, hvad Moebius kan udrette som tegner. Det er alt andet end småting.
Så meget desto mere ærgerligt er det, at samleudgaven ikke altid yder værkerne fuld retfærdighed.
Flere af omslagene er lovligt minimalistiske, for eksempel forsiderne på ”The Long Tomorrow” og ”Majorens ferier”. Den hvide baggrund ser gabende tom ud bag de farvemættede, art noveau-inspirerede figurer og bygninger, som endda er lidt klodset fritlagt fra de oprindelige illustrationer. Og bag omslagene skuffer den tekniske reproduktion i flere tilfælde. I serier som ”Er mennesket godt?” og den originale ”Arzach” – for nu at nævne to af de mest prominente eksempler – fremstår stregerne uskarpe og mudrede, som om siderne er scannet fra nedfotograferede originaler og dernæst blæst op med den bedste anti-aliasing, Photoshop kan mønstre. Det er svært at forestille sig, at det ikke kunne være gjort bedre, og det er en alvorlig anke mod projektet.
Stadig: For dem, der kommenterede vores anmeldelse af ”Major Grubert”-boksen med indvendinger om, at der manglede dén og dén og dén Grubert-historie – her er samlingen til jer, revl og krat fra mesterens tegnebord, små genistreger og oppustede ligegyldigheder side om side. En blandet pose bolsjer, uden tvivl, men det meste smager efter mere.
Karakter: 3/5
Titel: Små historier fra det store univers
Forfatter/tegner: Moebius + diverse
Oversætter: Per Vadmand
Forlag: Faraos Cigarer
Farve og form: Fem farvealbum i hardcover, alle på 56 sider, samlet i boks
Vejl. pris: 648,-
ISBN-13: 978-87-93274-06-8
Udgivelsesår: 2015
Oprindeligt udgivelsesår: 2012
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesland: Frankrig
Del på
