Huskmitnavn tegner, klipper, river og folder nye former i helt almindeligt A4-papir.
”Papirarbejde” er en rigtig coffee table-bog. Det er ikke et signalement, der giver point i finlitterære kredse, men det kræver sin bog at lykkes på sofabordets præmisser. Den skal signalere god smag, så den er attraktiv at vise frem. Den skal fange den distræt bladrende kaffegæst med opsigtsvækkende billeder og tekst. Allerhelst skal den give stof til samtale, optimalt i form af muntre, bifaldende udbrud.
Typisk løser forlæggere som f.eks. de tyske kunstbogsgiganter Taschen opgaven med allerede blåstemplet billedkunst, labert sat op i stift bind. Så er der grænser for, hvor galt det kan gå.
”Papirarbejde” er lutter nyt materiale, direkte fra Huskmitnavns arbejdsbord, hvor han har tegnet, klippet og revet skulpturer af A4-papir. Papirets stoflighed går i samspil med tegningen på arket, som når en tegnet hånd stryger papiret glat – i virkeligheden er det selvfølgelig det ”ustrøgne” papir, der er blevet krøllet. Eller når to tennisspillere slår bolden hen over et net, der er foldet på midten af papiret. Eller når en virkelig, fysisk hånd foregiver at føre en kniv henover en kebabrulle, og kødet, der skæres af, er revet ud af papiret.
Huskmitnavns papirsværker leger opfindsomt med tegningens, papirets og arbejdsbordets rumligheder. De griber ind i hinanden, underbygger eller undergraver hinandens iscenesættelse af det visuelle univers, så man som læser konstant bringes på usikker grund.
Stregen er rund og cartoony med en spændstig penselføring, som tilfører de livligt poserede figurer lige tilpas meget rumlighed. Motiverne kan være samtidskommenterende – bådflygtninge, isbjørne i havsnød – men holder sig typisk til hverdagssituationer og populærkulturelle referencer. Og ”Papirarbejde” fungerer faktisk bedst, når den formalistiske leg med materialet bringes i spil over for velkendte, hverdagsnære motiver. Måske fordi overraskelse og genkendelse klæder hinanden, måske fordi Huskmitnavns streg bare er lidt for hyggelig til benhård polemik.
Snarere end en samfundsrevser fremstår den anonyme street artist her som en slags moderne Jørgen Clevin eller Hans-Henrik Ley, hvis nogen husker dem.
Godt nok er der ingen trin-for-trin instrukser i bogen, men som variationer over et relativt enkelt tema giver værkerne lyst til at supplere op med egne kreationer. Det er inspirerende at opleve, hvor let øjet kan snydes til at se rumlighed, hvor den ikke er der, også selvom fotoene i bogen givetvis er mere omhyggeligt iscenesatte og lyslagte, end de ser ud. Når man er færdig med at beundre Huskmitnavns papirskulpturer, føler man, at man er klar til at gå ham i bedene med sine egne snurrige værker, og det er en stor del af bogens charme.
”Papirarbejde” er ikke en samling, man læser fra ende til anden, eller som man forlader nedsunket i tanker. Som en ægte coffee table-bog lever den i kraft af værkernes umiddelbare og – hvis mine feltstudier står til troende – genuint universelle appel. På de præmisser leverer den så absolut varen.
Karakter: 4/6
Værkets titel: Papirarbejde
Forfatter/tegner: Huskmitnavn
Forlag: Gyldendal
Form: 160 sider, stift bind og stofryg
Vejl. pris: 249,95
ISBN: 978-87-021-9235-3
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: Danmark