Fantasmagoris seneste tre antologi-energi-udladninger vidner om en vedholdende talentmasses stigende niveau.
I de sidste ti-femten års danske tegneserielandskab er Fantasmagori-antologien lidt af en undtagelse: En amatørantologi for tegneserier, udkommet i indtil videre 6 numre. Vi skal vist tilbage til Fahrenheit-magasinet for at finde en mere sejlivet antologibedrift (fraregnet Free Comics, hvis præmis var en ganske anden).
Antologiens væsen er at stikke i alle mulige retninger, og her er Fantasmagori ingen undtagelse, selvom der i hvert nummers forord sammenfattes nogle fællestræk ved bidragene, der så alligevel unddrager sig disse fællestræk. Fantasmagoris mest irriterende detalje er netop forordet, der hovmodigt påberåber sig at kunne præsentere gode historier og ingen “smart udfordrende måde at bruge den grafiske billedform til at fortælle endnu et personligt synspunkt fra en skaber, du aldrig har spurgt, om et emne du ikke har sat dig ind i” (sic! – med fejl i både syntaks, grammatik og semantik). Vatikan-folket skal have ros for med deres trykte tegneserier at gøre op med dette mildest talt tåbelige princip. F.eks. er Henning Larsens serie “Ingen titel 3” både en af de bedste indslag i de tre numre (#4-6) og et opgør med foretagendets hensigtserklæring. Med dokumentarisk tilsnit fortæller Larsen historien om Tom Luker, der var udstationeret i Chu Lai i Vietnam i 1967-68. En virkelig fint fortalt lille historie – og et af de mest medrivende bidrag (se eks. 1 nederst).
Amatørisme – i ordets bedste betydning
At fantasmagori er et amatørforetagende fornægter sig ikke. Tegnerne er ganske enkelt ikke ret erfarne, hvilket hurtigt ses af deres usikkerhed i layout, rentegning, stil, spatiering osv. Dog er det amatører i ordets bedste betydning: Antologiens tegnere har stor kærlighed til deres medie og tegneglæden og energien i projektet lyser ud af siderne. Endvidere har Fantasmagori, udgivet af Ondskabens flydende vatikan, nærmest udviklet sig til et seriekollektiv med faste tegneaftener på en café i Sydhavnen. Det må være inspirerende for aspirerende unge tegnere at overvære – og misundelsesværdigt for alle os andre, at vi aldrig var så entreprenante som Vatikan-folket.
Historierne
Selvom der er store udsving i seriernes niveau, er det overordnede indtryk, at kvaliteten er stigende gennem de tre antologier. Her skal nævnes nogle af lyspunkterne.
Peder Riis er den mest produktive i Fantasmagori-sammenhæng. Han tegner i en lidt rodet stil, der trækker på både Marvel og amerikansk undergrund. Læser man hans ofte ret lange historier, fornemmer man en tegner i hastig udvikling. Hans temaer spænder fra superhelte-dommedags-klicheer til absurde splatterhistorier. Riis’ bedste bidrag er uden tvivl hans seneste “Eventyrtrioen – svampesuppe” i Fantasmagori # 6 (se eks. 2 nederst), hvor nogle mænd på en skovtur stjæler svampe fra nogle trolde. Én mand forvandles til en frø, en anden bliver vældig populær grundet hans vidundermiddel: en myggespray. Riis er bedst, når han er morsom. Hans mange mangler som tegneserietegner i de to første historier (Fantasmagori # 4 og #5), udbedres pludseligt og overbevisende. Såvel tegninger som fortælletempo, suspence og layout går op i en højere enhed i “Eventyrtrioen”.
Simon Petersen er også blevet en trofast bidragyder. Dog fornemmes en vis hengemthed ved nogle af hans historier – som om de er hevet op af glemmeskuffen til lejligheden. Han er bedst, når han gider tegne og forsøger sig med et gennemarbejdet udtryk – som i “Dyr”, en raffineret pantomimehistorie om menneskeliggjorte dyr og deres indbyrdes kampe.
“Fuld Skrue” af Bitten Bolvig Hansen (i #6 – se eks. 3 nederst) fortjener også en bemærkning. Bolvig Hansen tegner i en gennemført – omend lidt steril – mainstream-manga-stil. Hun er en ret dygtig tekniker og leverer, udover de flotte tegninger, en række fine grafiske løsninger i sin overgearede børnelegs-tegneserie. Overbevisende indslag!
Det tekniske
Hvis Fantasmagori skal gå hen og blive en rigtig god antologi en dag (og hvorfor skulle den ikke det?), bør bagmændene fokusere på nogle tekniske detaljer: Korrektur (der ER altså mange stavefejl) og layout (sådan noget med at få trykket til at stå ensartet på siderne OG at sorte flader faktisk bliver sorte i stedet for en masse grimme grå tuschlaveringer, der vist ikke helt var tilsigtede). Man kunne i det hele taget ønske sig en lidt mere gennemført grafisk og gennemarbejdet helhed.
De enkelte tegnere bør også søge at raffinere deres teknik og historiefortælling. Mange af historierne er ganske enkelt uvedkommende, men kan dog indimellem byde på visse attraktioner alligevel. De er dog primært henvendt til et indforstået tegneseriepublikum, der ganske givet vil nyde nogle tekniske detaljer hist og her samt grine af pasticher, der er både bøvede og åndssvage. Teknisk halter det også for de fleste af tegnerne. Helt tydeligt forsøger de fleste sig med en stil, der sigter mod tegneteknisk perfektion. Så meget desto tungere falder serierne til jorden, når der hist og her ikke er styr på anatomiske detaljer, perspektivtegning eller sjusk i rentegningen.
Talentudvikling og Deviant Art
Når det er sagt, må man tage hatten af for initiativet, for den sejlivede indsats og for stemningen omkring projektet. Fantasmagori-tegnerne og -segmentet synes at stamme fra internetgenerationen med deviantart.com som omdrejningspunkt. Det er her, mange tegnere ‘bliver opdaget’, networker og, ja, starter deres måske professionelle karriere.
Jeg er fuld af kærlighed overfor undergrundstegnere, der tager sagen i egen hånd og leverer den ene udgivelse efter den anden. Dette her er den nye undergrund: De, der debuterer på internettet, Vatikan-håndplukkes og debuterer på tryk for alle os ignoranter, der intet ved om, hvad der foregår i det kunstneriske cyberspace. Tak for Fantasmagori!
Det hele kan i øvrigt læses gratis i pdf-format på Vatikanets hjemmeside.
Fra Henning Larsens "Uden titel 3"
Fra Peder Riis' "Eventyrtrioen - svampesuppe"
Fra Bitten Bolvig Hansens "Fuld skrue"
Titel: Karakter: 3/5
Titel: Fantasmagori #4-6
Forfattere og tegnere: Henning Larsen, Lene Fagerlund Larsen, Peder Riis, Simon Petersen, Tatiana Goldberg, Rikke Lindskov Loft, Rikke Hollænder, Anna Degnbol og Bitten Bolvig Hansen.
Forlag: Ondskabens Flydende Vatikan
Form: Paperback, s/h, 70-88 sider
Pris: Vejledende pris: 40 kr (!)
Udgivelsesår: 2011-2012
ISBN: 978-87-993858-5-0, 978-87-993858-6-7 og 978-87-993858-7-4
Udgivelsesland: Danmark
Del på
