Anna Degnbols “Rød Vintersol” er en poetisk og parfumeret undersøgelse af universelle og evige temaer. Desværre er det en udsvævende og uforløst skuffelse, der slet ikke indfrier de forventninger som talentet berettiger til.
På bagsiden står der at “Rød Vintersol” er ”fortællinger”, men det er nok lidt af en tilsnigelse. Det er i hvert fald ikke historier eller fortællinger med handling i traditionel forstand. Anna Degnbols anden længere tegneserie er nærmere tableauer, øjebliksglimt eller poetiske, næsten symbol-agtige billeder. I alt 27 korte forløb, der alle kredser om død, forelskelse og mennesket i universet.
Anna Degnbol fik stor ros for sin løfterige debut “When We Were Silent” og for sit bidrag til Aben Maler-antologien “Jeg tegner når jeg skriver”. Desværre er “Rød Vintersol” en ikke særligt vellykket stiløvelse.
Egentlig er det en interessant som bogen eksperimenterer med tegneseriemediet. Det tænksomt vævende og næsten forsøgsvise udtryk har helt klart et potentiale, og man kan endda kalde Rød Vintersol for en slags tegneserie-lyrik. Men det poetiske sprog virker prætentiøst og parfumeret og mangler simpelthen gennemslagskraft. Det betyder at “Rød Vintersol” ikke rigtig siger noget, men i stedet svæver rundt i lidt floskelagtige tilløb til æteriske udsagn om kærlighed, sandhed, eksistens.
Og det er så meget desto mere ærgerligt, fordi Anna Degnbol utvivlsomt har talent. Der er både noget velkendt og noget eksotisk over hendes streg. Bogens blanding af skitseagtige blyantstegninger og mere gennemkomponerede farvebilleder gemmer sine steder på fine detaljer og flotte kompositioner – en hånd, et halvfærdigt landskabsbillede. Men andre steder ser ansigterne helt fejlproportionerede ud og stregen for nonchalant.
Bogen arbejder med en spænding mellem de helt nære og næsten banale hverdagsting på den ene side (et afsnit hedder simpelthen ”Du plejede at sidde og ryge smøger i min lille stue, hver onsdag”) og på den anden side et kosmisk plan, hvor menneskerne smelter sammen med naturen og universet og hvor en grædende tiger redder en pige i en regnbuefarvet ørken.
Esoteriske drømmescenarier og en optagethed af bl.a. buddhisme og hinduisme giver “Rød Vintersol” et skær af suspekt new age-bevægelse. Det er som om at Anna Degnbol stræber efter en filosofisk dybde og efter et lag af indsigt og erkendelse, der overhovedet ikke er til stede i bogen. I stedet ligner det mere lommefilosofi svøbt i østens mystik.
Og det fungerer da også klart bedst når bogen bevæger sig i det hverdagslige. Det er her Anna Degnbol arbejder mest opfindsomt med billederne og, hvor hendes meget personlige, næsten intime stil for alvor kommer til sin ret. Især er de to sort/hvid-afsnit ”Et uproblematisk møde” og ”Efterårsvind” vellykkede, på én gang trygge og uheldssvangre.
I afsnittet ”Strand” får en ugentlig strandtur næsten mytologisk betydning – ikke mindst i kraft af teksten, der står skrevet i den unge kvindes ansigt. Det er bogens fineste farvetegninger og de tre enkle sider er et vidnesbyrd om noget skarpt og prægnant, der desværre er fraværende i langt størstedelen af bogen.
Det korte bliver ganske enkelt for kort. Anna Degnbol formår kun i de allerfærreste af afsnittene at udfolde seriens temaer og billeder. “Rød Vintersol“ står derfor tilbage som en uforløst og underligt krukket bog, der insisterer på sin underfundighed og på sin dybde på en næsten postulerende måde.
Karakter: 2/5
Titel: Rød Vintersol
Forlag: Calibat
Tegner og forfatter: Anna Degnbol
Form: Indbundet, 80 sider i sort/hvid og farver.
Pris: Vejl.: 250 kr.
Udgivelsesår: 2014
ISBN: 9788793281011
Udgivelsesland: Danmark