‘Scalped’ er en af den slags tegneserier, som alle siger, man skal læse, og som de fleste har meget stærke meninger om – man enten hader eller elsker den. De negative fremhæver de karikerede figurer, den brutale vold, pinlige indianer-stereotyper, og at tegningerne er for sorte og i øvrigt ikke til at aflæse.
Tilhængere er begejstrede for de dybt bevægende karakterportrætter, den deprimerende noir-stemning, den vigtige indianer-tematik og fremhæver, at tegningerne netop understreger den dystre og beskidte handling på fornemste vis. Forvirret?
Den unge indianer Dashiell Bad Horse stak som 13-årig af fra det reservat for indfødte amerikanere, hvor han voksede op. Nu er han vendt tilbage, officielt som skallesmækkende sherif for stammelederen Red Crow, uofficielt som undercover FBI agent for en overordnet, der har en høne at plukke med primært Red Crow, sekundært alle indianere, han overhovedet kan komme i nærheden af. Red Crow har store planer om at lave et kasino og skyer ingen midler for at få sin vilje, så der er konflikter i luften fra dag et og en pokkers masse skeletter i skabet, der hele tiden rasler i baggrunden.
R.M. Guéra tegner magre, beskidte ansigter og pluskæbede fjæs, så væmmelsen hele tiden sidder én i halsen. Der tale om et modbydeligt kig ind under huden, hvor den blodige hjerneskal titter frem og viser menneskets inderste uvæsen; de gode er bukket under for længe siden, og de onde har travlt med at tisse på alt, hvad der er helligt. Det er sort, snavset og meget klassisk for DC-forlaget Vertigo, der længe har været kendetegnet ved ‘voksentemaer’ i alle tænkelige afskygninger.
‘Scalped’ har en uheldig tendens til at trække på indianerklichéer som shamaner, der kan se totemdyrsånder, og ildvandet, der ødelægger den ædle vilde. Der brænder dog ikke desto mindre en ægte indignation hos Jason Aaron, som er svær at se bort fra. Der er ingen tvivl om, at reservater for indfødte amerikanere har en lang række sociale problemer, der har det med at blive glemt i det omgivende samfund.
I ‘Scalped’ er de indfødte måske nok ofre, men de er også lige præcis så rådne som alle andre. Det er ikke lille Hiawatha med blodige næver og en smadret pick-up truck, for lille Hiawatha ville gå i koma af angst ved tanken om de grusomheder, der praktiseres på reservatet. Her er ingen kære mor, for hun er sandsynligvis død eller sanseløs af crack.
Efter at have læst de tre første samlede bøger er jeg stadigvæk ikke overbevist om ‘Scalped’s fortræffeligheder. De fleste karakterer er ret tyndt beskrevet, og den umotiverede og eksplicitte vold gør det ikke nemmere at føle noget for dem – slet ikke den selvdestruktive helt, der virker som om de mange identitetsskift har fået ham til at miste sig selv fuldstændigt.
Og så alligevel kan jeg ikke slippe serien. Der er noget ved de smudsige tegninger, der er sovset ind i sort, og den altoverskyggende stemning af fuldstændig håbløshed, der fænger. Jeg bliver nødt til at vide, hvordan det går, selvom det sikkert kun kan gå ad H.. til. Det klør under skalpen, og jeg kan ikke lade være med at klø igen.
Karakter: 3 ud af 5
Værkets titel: Scalped 1: Indian Country, Scalped 2: Casino Boogie, Scalped 3: Dead mothers
Forfatter/tegner: Jason Aaron og R.M. Guéra
Forlag: Vertigo
Form: Paperback, farver.
Pris: mellem $10 og $15 pr. bind (Amazon.com)
ISBN: hhv. 978-1401213176, 978-1401216542, 978-1401219192
Udgivelsesår: 2007-2008
Udgivelsesland: Canada
Del på
