Stine ‘Stinestregen’ Spedtsberg gæsteanmelder online-fænomenet Kate Beatons papirdebut, ‘Hark! A Vagrant’.
Faktisk er det nemt: Kombiner de største personer fra litteraturen og historien med en god spand indsigtsfuld humor, tilsæt Kate Beatons træfsikre hånd og put på internet – vær så god, 500.000 unikke besøgende hver måned.
Nu er den voldsomt populære webcomic ‘Hark! A Vagrant’ udkommet i bogform på forlag med masser af kendte stribe og enkelte nye. Fungerer det? Ja sgu. Fungerer det lige så godt som på nettet? Ikke helt.
Konceptet er ellers det samme. Damen kender sin historie (hun fik foden foran med en BA i historie) så godt, at hun formår at punktere dens skulderpuder og den pomp som årene og myterne har puttet på.
Kate Beaton slår ned lige i det næsten latterligt menneskelige bag de store og ofte temmelig absurde begivenheder. Og historien viser sig gudskelov at være fyldt med blanke duller, hipstere og lede douchebags (af begge køn).
Heldigvis er Kate Beatons syn på historie lige så unik som hendes indsigt er imponerende, og hun går sjældent efter det åbenlyse. Som når Jules Verne skriver fanbreve til Edgar Allan Poe (for det gjorde han sgu), ligger han på gulvet med et sødmefyldt smil og det ene ben i vejret som en teenagetøz. Det lyder lidt la-la på skrift, men nøj, hvor det virker! ‘Hark! A Vagrant’ fordrer nok en vis interesse for historie og litteratur, men har man den, så er der dælme serveret.
Når Kate Beaton er bedst, har jeg svært ved at komme i tanke om nogen, der er sjovere end hende. Hun er original, clever, sjov og rasende dygtig til at servere pointer, så man aldrig føler sig stopfodret. Både hendes humor og hendes streg virker skødesløs og ubesværet. Aldrig forceret. Aldrig overtænkt. Hun springer simpelthen let uden om de fælder, de fleste andre såkaldte ”sjove” ryger i.
Macbeth, Sherlock Holmes, Brontë-søstrene og alle de andre figurer får i bogen selskab af en smule nutiden, et par absurde historier om en fed pony og lidt superhelt. Sexy Batman og domesticated Wolverine er sjove, men nutiden med dens Sex and the City-floskler skulle Kate Beaton tage at holde sig fra. Ikke fordi hun gør det direkte dårligt, men hun er ikke unik her. Ikke bedre end andre, ikke enestående i sine betragtninger. Det burde være redigeret ud.
Man må i det hele taget undre sig over, hvorfor forlaget ikke har lagt en strammere linje i den første bog, Kate Beaton udgiver hos dem? For ‘Hark! A Vagrant’ er virkelig løst redigeret.
Flere af striberne ligner lidt hurtigt skitseværk, og hun tilføjer selv under en af dem ”Some fast comics. Out they come, pen to paper, lickety split”. Som webcomiclæser ELSKER man den slags godbidder, for det betyder, at hun måske har tid til at lave mere end én stribe den uge. I bogform virker det sjusket. Det samme gælder generelt kommentarerne under striberne, som er spredt ustringent over bogen. Ind i mellem giver de lidt historisk indsigt, men det meste af tiden er det bare en sludder. Det kommer til at fremstå som manglende tro på, at striberne kan stå for sig selv. Det kan de ellers fint. Selv dem om Canadas historie (Kate Beaton bor i New York med er oprindeligt fra Canada, ligesom forlaget Drawn & Quarterly), som jeg ellers ikke har nogen forudsætninger for at forstå.
Den manglende redigering er faktisk eneste alvorlige anke – hvilket må siges at være imponerende for en debut, selvom den selvfølgelig fylder en del. Der er faktisk så meget godt, at man fristes til at kalde Kate Beaton det bedste bud på en ny Gary Larson for de veluddannede og litterært interesserede. Der er i hvert fald uhyggeligt langt mellem tegneserieforfattere, nej, mellem fortællende mennesker generelt, der rammer plet så ofte, som Kate Beaton gør.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Hark! A Vagrant
Forlag: D&Q
Forfatter og tegner: Kate Beaton
