For nogle voksne er barndommen et fjernt, næsten mytisk land, fyldt med gode og dårlige minder, halvvejs håndgribelige følelser og svundne lange eftermiddage. Barndommen er gemt og glemt, men kan glimtvis findes frem igen via en duft som i farmors køkken eller hvis man tilfældigt genfinder sit gamle legetøj i en kasse på loftet. Jeg ved i al fald, at jeg selv har det sådan.
Barndommen har været genstand for mange kunstneres mere eller mindre kærlige behandling – lige fra Ole Lund Kirkegård og Astrid Lindgrens skildringer over Where the Wild Things Are til Giménez’ Børnehjemmet og Goldings Fluernes Herre.
I tegneseriens verden har der været tegneserier omhandlende børn og barndom (i en eller anden grad) siden The Yellow Kid og Little Nemo dukkede op i avisernes kulørte søndagstillæg. Alligevel er der i manges bevidsthed én serie om børn og barndom, der i særdeleshed træder frem, nemlig Steen & Stoffer (på engelsk: Calvin and Hobbes) – noget så usædvanligt som en tegneserie, som (næsten) alle kender, også folk, der normalt ikke læser tegneserier.
For de få, der ikke kender serien, er dens præmis som følger: Steen er en 6-årig dreng med en særdeles aktiv fantasi og (tøj-)tigeren Stoffer er hans bedste ven. Serien fortælles (næsten altid) fra Steens synspunkt og den centrale drivkraft er mødet – ofte i form af et voldsomt sammenstød – mellem hans hyperaktive hjerne og hans helt almindelige hverdag som skolebarn fra et amerikansk forstadsmiljø. Nåja, når der er andre tilstede, er Stoffer en tøjtiger – når de er alene, er han levende, talende og ofte noget mere fornuftig end Steen (hvilket der generelt heller ikke skal meget til for at være).
Bill Wattersons klassiske serie startede i 1985 og kørte, afbrudt af et par pauser, frem til 1995, hvor Watterson frivilligt afsluttede den – han bevæggrunde var, at han ikke ville udvande serien ved at fortsætte efter han løb tør for gode ideer. Siden da har han – lidt som et serieskabernes svar på J.D. Sallinger – trukket sig fuldstændigt tilbage fra offentlighedens søgelys og kun givet ganske få interviews.
Watterson nævner selv Radiserne (Peanuts) af Charles M. Schultz som en stor inspirationskilde, men man kan også se påvirkninger i både streg og/eller tanke fra mange af de andre store klassiske avistegnere – Winsor McCay, George Herriman og Walt Kelly er blandt de første, jeg kommer til at tænke på.
I Radiserne lader Schultz børnene være en slags gammelkloge voksne, og den tendens har Watterson delvist overtaget, men hvor Radise-børnene i nogen grad har overtaget de voksnes roller og stemmer – Søren Bruns midtvejskrise er den yngste på papir – så bevæger Steen sig, trods gammelklogskab, primært i et børneunivers. Vel at mærke ikke et tuttenuttet fryd-og-gammen univers, men et realistisk vildt børneunivers med kanter og rumagenter og skolelærere og dinosaurer og forældre og tigre. Eller, kun én tiger, faktisk.
Hvad kan man så sige om serien i dag?
Det ser ud til at der har formet sig to lejre, nemlig “genialt hovedværk”-lejren og “ok, men overvurderet”-lejren.
Selv har jeg ikke for alvor læst serien i 10, måske 15 år – jo, enkelte striber hist og her, men hele værket fra ende til anden har jeg ikke læst på denne side af årtusindskiftet. Det første, der slår mig, er hvor meget af serien, der er blevet fælles gods. Ikke i en grad, så vi skal til at lave plads til “transmogriffer” i vore opslagsværker, men nok til at utroligt mange mennesker kender de vilde snemænd, Rumagent Spiff og Stofferbold (for bare at nævne nogle få).
Det andet der slår mig – og her taler vi knockout – er at det ikke er hype eller rosenrøde erindringer. Serien er stadig fænomenal. Efter de obligatoriske “skal lige finde formen”-striber, kommer det store værk stille og roligt op i fart, som et lokomotiv, der starter fra perron. Blandt Wattersons store kunstgreb er, at han ikke pakker tingene ind, at han ikke taler ned til læseren og at han ikke for enhver pris forsøger at være sjov – det første gennemførte eksempel på det er historien om det døende pindsvin, som Steen finder og efterfølgende sammen med sin mor forsøger at redde. Forgæves.
For mig er de bedste striber dem, hvor Watterson giver helt slip og lader figurerne og deres handlinger iterere og nå nye fantasifulde højder. Her har serien en fuldstændig unik kvalitet og tapper direkte ind i barndoms-godset for fuld kraft.
De “værste” striber er dem, hvor han meget tydeligt gør Steen og co til sit eget talerør og går i kødet på alt fra moderne kunst over miljø til medievaner. Ikke at jeg nødvendigvis er uenig med Watterson, men der er til tider lidt rigeligt løftet pegefinger over det. Med det sagt, så er “værste” i denne sammenhæng rimeligt fantastisk, så det går nok.
Men samtidig: læser man mellem stregerne er der også en anden historie, der bliver tydelig, som samlingen skrider frem, og det bliver den netop igennem disse “talerør”-striber. Det er fortællingen om Watterson mod verden, i særdeleshed kampen mod redaktører, syndikatet, avisformatets snærende begrænsninger og ikke mindst sin egen berømmelse. Alt sammen faktorer, der i sidste ende fik ham til at afslutte serien.
Oversættelsen er i denne udgave 100% Niels Søndergaard, der havde oversat broderparten af de oprindelige bind, og selv om jeg ikke tænkte over det dengang, klæder det serien med en konsistent dansk stemme. Tryk og formater på samlingerne er efter Wattersons specifikationer – bind 1-7 kvadratisk i sort/hvid, bind 8-11 i et bredere format (som passer af helvede til i min bogreol, men lad det nu ligge) og farver.
Steen og Stoffer er en af de sidste – måske den sidste – store avisstribe. Den er sjov, vedkommende, rørende, dybsindig, underholdende og på alle måder et hovedværk i avistegneseriens historie. Om man vil eje den engelske eller den danske udgave (eller dem begge) er et spørgsmål om temperament, men det er et uomgængeligt værk, derom skal der ikke herske tvivl.
Karakter: 5/5
Titel: Steen & Stoffer 1-11
Forfatter/tegner: Bill Watterson
Forlag: Cobolt
Farve og form: Sort/hvid (1-7), sort/hvid – søndagsstriber i farve (8-11). Softcover, enkelte stadig på lager i luksusudgave.
Sidetal: 128 sider (1-7), 176 sider (8-11)
Pris: 148 kr (1-7), 248 kr (8-11)
ISBN: 9788770851817, 9788770851800, 9788770853569, 9788770853583, 9788770853675, 9788770853705, 9788770854771, 9788770854788, 9788770854795, 9788770854801
