Dracula og Robin Hood
Kan man stadig sælge over 100 år gamle historier til moderne børn? Carlsens tegnede klassikere er et – vellykket – forsøg på at formidle de gode gamle historier til børn fra ca. 8 år.
Indtil videre består serien af Dracula og Robin Hood og som børnebibliotekar og tegneserielæser håber jeg i allerhøjeste grad, at der kommer flere. De holder sig i imponerende grad til de oprindelige historier samtidig med, at det er børnevenligt uden at historien taber pusten eller bliver til noget andet, end den var oprindeligt. Der er heller ikke tilføjet komiske indslag eller andet fjol, som man (desværre) nogle gange ser, når det drejer sig om at formidle til børn – ud fra en forventning om, at børn ikke kan fordybe sig, hvis det ikke er LOL sjovt. Dracula er både uhyggelig og tilpas gammeldags til, at den føles som den originale historie, men uden at den bliver for voldsom for selv mindre børn. Samtidig er både den og Robin Hood seriøse nok til at appellere til en bred målgruppe, både interesse- og aldersmæssigt.
Dracula er tegnet af Valentino Forlini i en temmelig klassisk streg, som næppe fornærmer nogen, men som samtidig også formidler indholdet ret godt. Fortælling og streg passer godt sammen, og Dracula har desuden en vis lighed med tegneserieudgaven fra 70’erne, hvilket nok ikke vil sige nutidens børn noget, men det er ganske hyggeligt for os, der er faldet over den gamle serie på et bibliotek engang.
Robin Hood, som er tegnet af Matteo Pincelli, har et lidt mere blødt og farverigt udseende, hvllket passer fint til den lidt mere upbeat og til tider morsomme fortælling Robin Hood er.
På forsiden har man valgt at tage 3 vinduer med enten som en teaser for indholdet eller måske for at tydeliggøre, at der er tale om tegneserier og ikke romaner – samt en taleboble med en sætning, som selvom den er taget fra indholdet, virker lidt malplaceret og næsten fjollet. Det er ellers lækre hardback indbindinger, hvilket gør dem super indbydende, men jeg synes, forsiderne taler dem lidt ned ved at skære ud i pap, at det altså er tegneserier. Desuden er det lidt ærgerligt, at begge tegneserier ikke er delt op i kapitler. Det havde gjort dem mere overskuelige og nemmere at lægge fra sig, hvis man ikke læser dem ud i et, hvad mange børn ikke gør.
Det skal dog siges, at begge klassikere så absolut er ganske vellykkede fortolkninger af traditionelt meget voksne fortællinger formidlet til børn (og fremragende oversat af Kim Langer), og begge kan absolut anbefales til børn fra ca. 8 år og potentielt helt op til 12-13 år.
Begge sluttes af med historien bag fortællingen og endda både historisk og kulturel information som en appetitvækker for dem, der vil vide mere om greven fra Transsylvanien og den kække tyv fra Nottingham. Bonusinformation er altid er et plus for en bibliotekar.