Hornsby & Halo
Hornsby & Halo – et muntert og ambitiøst tegneserieprojekt fra duoen Peter Snejbjerg og Peter Tomasi
Ghost Machine er et nyt og superambitiøst tegneserieforlag, der dukkede op sidste år. Forlaget har valgt en utraditionel tilgang. De har sat intet mindre end syv nye serier i luften på samme tid – inkl. merchandise, forskellige coverversioner og med fremragende konstellationer af forfattere, tegnere og farvelæggere. Meget imponerende!
Jeg følger og læser ikke alle udgivelserne, men jeg læser Ghost Machines Hornsby & Halo, fordi serien har Peter Snejbjerg og Peter Tomasi på som hhv. tegner og forfatter. Der er foreløbig kommet tre bind i serien, men flere er på vej. Planen er et nyt blad hver måned, og forlaget ser afgjort ud til at være indstillet på at holde planen. Forlaget har annonceret blade frem til og med nummer 6 allerede.
Som i Snejbjergs og Tomasis prisbelønnede A God somewhere er der et etisk tema i historien – kampen mellem de himmelske og de dæmoniske kræfter. Rammen om fortællingen er, at de himmelske og dæmoniske kræfter har indgået en ”pagt/gidselaftale”. Et englebarn er bortadopteret til en familie af slyngler, og et djævlebarn er ligeledes bortadopteret til en familie af hjælpsomme og kærlige mennesker. Fredsaftalen mellem disse elementærkræfter er forhandlet af ”the Adjuciator”, et magisk, bevinget løvevæsen. Temaet kan læses som arv vs. miljø, men der er naturligvis mere til det, for pagten og freden trues af udbrydere.

En sjov lille detalje. Der er jordskælv. Roses hund, Tucker, er loyal og hjælper hende, mens Zacharys kat stikker af ud ad vinduet.
Zachary og Rose
Vi møder vores to hovedpersoner, Zachary Halo og Rose Hornsby, de to bortadopterede børn, som nu er tretten år gamle. De bor begge i Warwick Valley og går i den lokale skole.
Englebarnet Zachary vokser op i en skurkagtig bedemandsfamilie, som har en deal med et par gravrøvere, der plyndrer de afdøde efter begravelsen. Zacharys englenatur vækkes, da han overhører forældrene aftale en plyndring, og samme nat dukker han op i engleskikkelse og jager tyvene på flugt.
Djævlebarnet Rose vokser op hos en filantropisk familie. Hendes djævlepersona vækkes, da Zachary i engleskikkelse jager gravrøverne på flugt, og hun giver en hånd i djævleskikkelse, komplet med hale og trefork.

En side fra bind 3. Zachary og Rose er røget i totterne på hinanden over gravrøverbyttet, men så kommer der zombier vaklende på stive ben! Snejbjergs evne til at gå fra en tæt samtale til at zoome ud og introducere nye figurer er fed!
Rose følger sin djævlenatur og stikker af med gravrøvernes bytte, og dette bytte bliver den udløsende faktor, der hidkalder alverdens djævle og himmelske vogtere. For vi opdager, at børnene lever omgivet af overnaturlige væsener, der både frister og hjælper dem. Der dukker således pludselig en rar fyr op og hjælper Zachary, da han vil returnere sværdet fra en skulptur på kirkegården. De døde vil have gravrøverbyttet returneret og kommer selv for at hente det. Kampen mellem de himmelske og djævelske kræfter er blusset op igen, udspiller sig omkring dem, og der er både med og modspillere overalt.
Historien og figurerne er supercharmerende. Hovedpersonerne er børn, og vi er herligt fri for dystre voksenmotiver. I stedet får vi en forrygende opvisning i skægge ”troper” som f.eks. den stærkt 70’er inspirerede rockerbande, Hells Hellions. Hells Hellions viser sig hurtigt i virkeligheden at være dæmoniske ”Firewalkers”. Tredje bind byder på zombier! Og sådan går det over stok og sten. Muntert, flot og fuldt af finurlige påfund og gode detaljer. Og det er umuligt ikke at holde af hovedpersonerne, fordi de er skrevet og tegnet med stor personlighed.

Et godt eksempel på det fine farvelægningsarbejde. John Kalisz bruger kølige farver til englebarnet, Zachary og varme til djævlebarnet, Rose i et flot panel som illustrerer de to børns parallelle opvågnen.
Historierne bliver rigtigt flot farvelagt af John Kalisz. Det er super arbejde, som matcher og fremhæver Peter Snejbjergs streg virkeligt godt. Snejbjergs streg er tydelig og varm, men aldrig overtydelig, og det er her den dygtige farvelægger viser sit værd ved at forstå ,hvad der er væsentligt og at have blik for historiens dynamik.
Hornsby & Halo er alt i alt en virkeligt fornøjelig affære. Der er en dejlig glad stemning over hele projektet, som emmer af fortælleglæde, og man mærker, der er en god holdsammensætning af forfatter, tegner, farvelægger og tekster.