Warren Ellis’ James Bond-tegneserie VARGR portrætterer gentleman-agenten som afstumpet dræber og gnaven tjenestemand.
Hvis man er fan af de nyere Daniel Craig-anførte James Bond-films fysikalitet og tempo, men stadig godt kan lide de ældre films ironi og anglofili, er der godt nyt til ens bogreol: Warren Ellis og Jason Masters har begået noget så uventet som en skarp og action-packed James Bond-tegneserie, der tager både forlægget og mediet seriøst.
I VARGR tager Bond til Berlin for at efterforske et nyt designerdrug, og ender i problemer med både bureakrati og bander næsten med det samme. Så enkelt er plottet faktisk, og det er en af seriens store styrker. Der skal ikke forklares en masse, så der er god plads til at komme ud i krogene af Bond-universet, hvor bifigurerne får lov at kaste kritiske skygger over Bond på mange måder – VARGR er bestemt ikke en ubetinget hyldest til 007. Ellis portrætterer Bond som en hårdkogt, ret afstumpet dræbermaskine, der samtidig er en vranten og modvillig ansat i et stadig mere bureaukratiseret britisk efterretningsvæsen.
Ligesom Maria Kilbride i en af Ellis’ andre serier for tiden, Injection, må kæmpe og kæmpe for at få serveret en sandwich, slider Bond for at få lov til at have sin elskede (og ifølge teknikspecialist Q ret tøsede) pistol med sig rundt. Det er en teknikalitet, der virker til at optage Bond mere end de mulige ofre for det designerdrug, han jager. Det gør ham spændende at holde med, fordi man fornemmer, at han er gået lidt i stykker af sit arbejde og ikke har godt fat i sin menneskelighed. Det bliver kun bedre af, at en af hans første modstandere er en mand, der har en skade, der gør ham ude af stand til at føle nydelse. De ligner hinanden, og Bond lægger heller ikke fingrene imellem i kampen mod ham, for det er også en kamp mod hans eget spejlbillede.
Netop kampene er seriens anden store styrke. Hvis du godt kunne lide parkour-jagten i begyndelsen af Casino Royale, er du i godt selskab her. Når der kæmpes, og det gør der tit, træder Ellis’ stemme i baggrunden. Det betyder selvfølgelig ikke, at han ikke har en finger med i spillet her, for som mange tekstforfattere til det engelsk-amerikanske tegneserieformat vil skriver under på, kan der være lige så meget forfatterarbejde i et panel uden talebobler som i et, hvor de er med. Det betyder, at Masters får lov til at folde sig ud, og det er fantastisk. Der er ingen lydeffekter, og selv mindre håndgemæng får lov at strække sig i slow motion henover flere opslag. Det føles som en granatchok-scene fra en moderne film, hvor alt bliver stille, mens volden udfolder sig. Masters bundniveau er noget lavere, når der er ro i billedet og karaktererne bare taler sammen, men hans voldsballetter understreger det foruroligende ved Bond-karakteren i denne form, og jeg tror ikke, serien kunne undvære ham.
Volume 1 samler de første 6 numre af den nye Bond-serie, og det virker ikke til, at der er et stort overordnet plot under opsejling. Ellis’ og Masters’ Bond er en slidt professionel, der først lægger hjerte i arbejdet, når der skal slås igen, og det passer fint til en mere episodisk struktur, som kan nydes i mindre bidder som her eller abonneres på over længere tid. Hvis man kan lide det format og ikke har brug for, at nogen prøver at overtage verdensherredømmet, er VARGR en rigtig fed og mørk agenttegneserie, der er underholdende, så længe den varer.
Karakter: 4/6
Værkets titel: James Bond Volume 1: VARGR (James Bond 007)
Forfatter/tegner: Warren Ellis, Jason Masters
Forlag: Dynamite Comics
Form: 176 sider i farver og stift bind
Vejl. pris: 229,95
ISBN: 978-1606909010
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: USA
