Israel-palæstina konflikten skildres som medrivende thriller i ”Attentatet”. Desværre taber fortællingen tråden i sin sidste tredjedel.
”Attentatet” starter og slutter med en dødbringende eksplosion. Loïc Dauvillier og Glen Chaprons tegneserieudgave af algiersk-fødte Yasmina Khadras bestseller følger den velbeslåede palæstinenser Amin, der arbejder som læge på et hospital i Tel Aviv, Israel. Han nyder stor respekt blandt sine kolleger – iblandet en vis, indgroet skepsis – og fortællingen tager fart, da en selvmordsbomber detonerer sin sprængladning lige i nærheden af hospitalet.
Amin og kollegerne arbejder hektisk på at lappe de overlevende sammen, og undervejs når vores hovedperson dårligt nok at registrere, at han intet har hørt til sin kone Sihem i dagevis.
Morgenen efter står det israelske sikkerhedspoliti ved Amins dør. Selvmordsbomberen bag gårsdagens attentat var Sihem, fortæller de den vantro læge, der i første omgang nægter at tro det: Hans kone er en moderne kvinde, fastholder Amin, ikke en middelalderlig terrorist. Indtil postbudet bringer ham et selvmordsbrev sendt fra Bethlehem.
Nu følger en rejse ind i Palæstina/Israel-konfliktens mørke hjerte, der sender tankerne i retning af klassiske politiske thrillere som Costa-Gavras’ film ”Missing” (1982).
Odysséen udfordrer Amins forestillinger om verden, men er især designet til at udfordre læserens. Når dannelsesrejsen kulminerer i et attentat, der danner et lidt for symmetrisk modsvar til Sihems selvdetonation, sidder man tilbage med en vag fornemmelse af at være blevet manipuleret til ære for et ”budskab”. Som læser mister man føling med Amins motiver undervejs, han synes drevet af forfatterens iver efter at nå en tilpas symbolladet afslutning på fortællingen mere end nogen indre tilskyndelse – lidt som hos en Lars Von Trier, når han er irriterende. Uden sammenligning i øvrigt.
Fortællingen bliver ved længe efter det havde været naturligt at afslutte den, men det kan også være Yasmina Khadras skyld. Forfatter Loïc Dauvillier og tegner Glen Chapron fortjener i hvert fald stor ros for at skabe en meget lidt ”litterær” adaptation af algiererens roman, blottet for klodsede tekstkasser og lange enetaler.
Chapron er ikke nogen stilist. Hans tegninger er løse, semi-realistiske og digitalt farvelagte, som det er à la mode i franske voksentegneserier netop nu – tænk Mikkel Sommer, bare mindre kantet og interessant. Til gengæld er han en virkelig dygtig billedfortæller. Hans skildring af figurernes mimik og gestik er præcis og naturalistisk: Når Amin stoppes af sikkerhedspolitiet midt om natten, siger hans sammenklemte øjne alt om, hvordan lommelygtens lys stikker i øjnene. Vi er langt fra Will Eisner’sk stumfilmsskuespil, og man forstår, hvorfor Dauvillier valgte netop Chapron til at sætte talende ansigter på ”Attentatet”s mange samtalescener.
Samtidig arbejder Chapron begavet med fortællingens rytme. Sidelayoutene holdes gennemgående i fire dæk, men de enkelte billeders størrelse kan variere meget.
Se bare scenen i hospitalets kantine (ovenfor til højre), hvor Amin og kollegerne registrerer rystelserne og får øje på røgen fra attentatet: Widescreen-billederne understreger øjeblikkets fortættede gru. Helt ulig de efterfølgende scener (til venstre), hvor den ene operation afløser den anden i en staccato montage af små, snapshot-agtige glimt fra operationsstuer og hospitalsgange. Og når Chapron endelig bryder rammerne – f.eks. når Amin overfaldes af voldsmænd – er effekten så meget desto større. De afsluttende splash pages henter også meget af deres kraft i kontrasten til resten af tegneseriens mere tætpakkede sider.
De dominerende billedbeskæringer er halvnær og halvtotal, og med undtagelse af nogle få dramatiske højdepunkter skildres begivenhederne i normalperspektiv. Akkurat som de afmålte sidelayouts forlener det ”Attentatet” med en soberhed, der fungerer som en ideel modvægt til fortællingens reelt set noget sensationalistiske præmis.
Med andre ord har ”Attentatet” mange kvaliteter som tegneserie. Alligevel taber den undertegnede i tredje akt. Amis djævleblændte jagt på svar, der ikke findes, bliver svær at følge både intellektuelt og emotionelt, og man forstår, hvorfor filmudgaven af Yasmina Khadras bog valgte en anden afslutning på den palæstinensiske odyssé.
Karakter: 3/5
Titel: Attentatet
Forfatter/tegner: Loïc Dauvillier og Glen Chapron efter Yasmina Khadras roman
Oversætter: François-Eric Grodin
Forlag: Alvilda
Farve og form: 160 farvesider i hardcover
Pris: 299,95
ISBN-13: 9788771056082
Udgivelsesår: 2013
Oprindeligt udgivelsesår: 2012
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesland: Frankrig
Del på
