I et lille gult hæfte indeholdende snapshots fra tegnerens barndomshjem debuterer Bue Bredsdorff overbevisende med en sensibel tegneseriepoesi, der gennem fine antydninger fortæller rørende historier.
Den overfladiske forskel mellem tegneserier og skrevet litteratur er, at i litteraturen foregår billeddannelsen i hovedet på læseren, mens tegneserier serverer billederne på papiret. Karakteriseringen er overfladisk, fordi tegneseriens billeder ikke er visuelt udtømmende. Om man bruger ord eller billeder til at fremkalde en billedverden hos recipienten, er underordnet.
Bue Bredsdorffs tegninger arbejder i den grad videre i læserens hoved. Hans debut, Huset i Sønderhå, består af en række tegninger i og omkring det hus, han boede i som barn/ung, hver tegning suppleret med ganske få ord. Ingen mennesker er med, og intet stramt narrativ er gennemgående, men alligevel emmer det hele af levet liv. Hver lille tegning er en meditativ betragtning, der nogengange nøgternt og naivt og andre gange med et bestemt minde kommenteres.
Fælles for de hurtige snapshots er, at Bredsdorff lader dem fungere som antydninger af fortællinger. En tegning med vasketøj, der hænger til tørre udendørs med teksten “Stanken af gylle om foråret” frembringer et nostalgisk, hyggeligt minde om, hvordan det nyvaskede tøj måske lugtede en lille smule af kolort. Mens et billede af et rodet lille værksted i et skur, opvarmet med brændeovn, med teksten: “Opfindelserne i værkstedet” fortæller os, at dette praktiske voksenrum har nogle forældre overbærende ladet børnene indtage til fabrikation af kreative – og sikkert ret håbløse – opfindelser. Et billede af en gammeldags computer, der fylder to tredjedele af et skrivebord , er suppleret med: “Støjen af blæseren”, et tydeligt irritationsmoment/falde-i-staver-moment ved at arbejdsbord, hvor der ganske enkelt ikke er plads til andet end arbejde. Herudover præsenteres vi for julegaver, bugnende under grantræet, forskellige afkroge i og udenfor huset, haven og omegnen, toget til Thisted (som man garanteret er nødt til at tage til ret ofte, når man bor ude på landet i Thy) samt store og små genstande, et fluepapir, en telefon, en sofa, en stige, et soveværelse, en vindmølle, en svineproduktion, en pløjemark…
(ADVARSEL: SPOILER) Sammenlagt fremstår alle disse antydninger som vidnesbyrd om et hypersensibelt ungdommeligt sanseliv, fortalt med humor og indføling – ikke ulig Rikke Bakmans Glimt, der dog i højere grad holdt sig til at egentligt narrativ. Så hvorfor skal vi så langt ned i Bredsdorffs ungdomsminder? Jo, det skal vi, fordi han bogstaveligt talt er ved at tage afsked med stedet. Sidste tegning viser huset med teksten: “Altsammen er til salg”. Og efter sidste tegning er trykt en salgsannonce fra en ejendomsmægler, hvor huset beskrives med de sædvanlige floskler: Gåafstand til friskole, stor ugenert naturgrund, højt til himlen – eller anderledes formuleret: Udkants-Danmark og langt fra alting. Køb det, hvis du ikke vil bo tæt på andre mennesker! En umiddelbart humoristisk afslutning; alle barndomsminderne er til salg. Og så alligevel ikke. I dette tilfælde gør det jo ondt at se forskellen på tingen “til salg” og tingen “til brug”.
Det er forskellen på Karl Marx’ begreber om tingen som bytteværdi og som nytteværdi. Det ene kan ikke reduceres til det andet, men det gør vi alligevel, og i en lille brevkasse-sektion til sidst i hæftet erfarer vi da også, at Bue Bredsdorff er økonomisk på røven og derfor faktisk er ret interesseret i at få huset solgt. Man må formode, at han får andel i overskuddet, men igen: et hus langt ude på landet, næsten uden naboer, står som regel til salg længe. Så meget mere smertelig bliver forskellen mellem husets nytte (der så rigeligt er blevet dokumenteret) og husets tilsyneladende manglende bytteværdi (en potentiel køber tilbyder endog en brugt speedbåd som del af betalingen for huset).
Man kan ikke andet end glæde sig til næste udspil fra denne nye tegneserietegner. Vi skal ikke vente længe. Det vil blive en fortsættelse ved navn “Husumgade”, der samler minder fra en ungdomslejlighed samme sted, annonceres det i hæftet. Og mon ikke han fortsætter sin originale og vellykkede fortælleteknik med mennesketomme tegninger, der afslører små historier fra et levet liv? Vi er under alle omstændigheder hermed præsenteret for Bredsdorffs afdæmpede, mediterende billedfortællinger og en helt særegen poetisk stemme, som er et sjældent syn i dansk tegneserie.
Karakter: 4/5
Titel: Huset i Sønderhå
Forfatter/tegner: Bue Bredsdorff
Forlag: Max Press
Farve og form: s/h (stort set), hæftet
Sidetal: 64
Pris: 50 kr.
Udgivelsesår: 2013
Udgivelsesland: Danmark
ISBN: 978-87-996574-0-7
