“De Fem” er Nummer9’s serie hvor eksperter og entusiaster giver fem tegneserierelaterede anbefalinger. Denne gang har vi bedt tegneserieforsker Rikke Platz Cortsen, der er Postdoc ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, om at give fem anbefalinger inden nyere tegneserieforskning.
Så her er Rikke Platz Cortsens…
De Fem bliver intellektuelle
Tegneserieforskningen har i de senere år knopskudt i mange retninger, og der findes et hav af mere eller mindre eksotiske nærstudier af bestemte kunstnere, teoretiske krumspring og generelle introduktioner, så det kan være svært at vide, hvor man skal starte. For dem, der allerede er videre end Will Eisner (Tegneserien og den grafiske fortælleteknik) og Scott McCloud (Tegneserier – fornøjelse, fremstilling, forståelse) kommer her nogle bud på tekster, hvor man kan blive klogere på tegneserien og nogle af de diskussioner, der er oppe i tiden i forskningsfeltet.
Tegneserieforskning er på mange måder nøderi², men der er mange sjove og interessante pointer at opdage, og så kan man måske også hente verbale skyts til næste gang, man havner i en ophedet tegneseriedebat.
“The Graphic Novel – an Introduction” af Jan Baetens og Hugo Frey (Cambridge University Press, 2014)
Okay, der er måske nok nogle, der kan få et lidt træt udtryk i ansigtet, når talen falder på ”graphic novel”, for det er vitterligt noget, mange af os har diskuteret til hudløshed. Ikke desto mindre er der guldkorn at hente i Baetens og Freys bog, der insisterer på, at der findes en sådan ting som ”the graphic novel” og sætter sig for at præcisere, på hvilken måde man kan hævde det. De kortlægger historiske betingelser, formmæssige elementer og tematiske aspekter af begrebet på en ret nuanceret vis, så de fleste vil kunne gå fra bogen med en mere dybdegående forståelse af den grafiske roman.
“Reading bande dessinée” af Ann Miller (Intellect Books, 2007)
En rigtig god introduktion til bande dessineé, som fransksprogede tegneserier kaldes i den engelsksprogede verden. Ann Miller forklarer desuden en lang række af forskellige analytiske tilgange til tegneserien, som hun illustrerer gennem eksemplariske analyser af diverse franske tegneserier, så både læsere med en historisk og teoretisk interesse kan få noget at rive i her. Desuden er bogen skrevet til studerende, så de komplicerede pointer bliver serveret i et sprog, der er til at forstå.
“The French Comics Theory Reader. Studies in European Comics and Graphic Novels”. Af Ann Miller og Bart Beaty (red.). (Leuven University Press, 2014).
Det samme kan ikke helt siges at være tilfældet om denne udgivelse, der samler den fransksprogede tegneserieforskning fra 1969 og frem for første gang på engelsk. Det har længe været et problem i tegneserieforskningen, at meget af den franske tænkning simpelthen ikke var tilgængelig for andre end fransktalende læsere, og det er dette problem, bogen forsøger at rette op på. Nogle af artiklerne kan godt virke lidt bedagede, men der er masser af teoretiske godbidder, der fx lægger vægt på den mere formalistiske tegneserielæsning eller interesserer sig for tegneserier og psykoanalyse. Fransk tegneserieteori kan godt være en smagssag, men nu er det rent faktisk muligt at læse den, selvom ens franske er lidt rustent.
“Unflattening” af Nick Sousanis (Harward University Press, 2015)
Nick Sousanis fejrer for tiden store triumfer rundt om i verden, fordi han har bedrevet, hvad der virker til at være et umuligt projekt: En ph.d. afhandling om tekst/billede formen i tegneserieform komplet med akademiske referencer bagerst i værket. Sousanis bruger altså tegneserien til at diskutere aspekter og problemer i det kunstneriske felt, han undersøger. Der er dem, der mener, at han har lavet en dårlig tegneserie og en dårlig ph.d. afhandling, men uanset om man er stor fan eller skeptisk kritiker, er det en imponerede og prisvindende bedrift, der sætter spændende tanker i gang.
“Graphic Medicine Manifesto” af MK Czerwiec og Ian Williams, Susan Merrill Squier, Michael J. Green, Kimberly R. Myers, Scott T. Smith (Penn State University Press, 2015)
I de senere år er der begyndt at dukke en hel masse “cross-over” forskning op i tegneseriefeltet, og en af de stærkeste tendenser er “graphic medicine”, der dækker over blandingen af tegneserier og sundhedsvidenskab. I dette manifest fortæller en række forskellige tegneserietegnere/sundhedspersonale/forskere om, hvordan både det at læse og lave tegneserier kan være et vigtigt element i både uddannelse af sundhedspersonale og i den måde sundhedssystemet generelt fungerer på. Der er stof til eftertanke både for dem, der gerne vil arbejde mere praktisk med tegneseriemediet men også for folk fra uddannelsessektoren eller sundhedssystemet. Stik din læge en tegneserie!