Nummer 9 udforsker efterårets tegneserieudgivelser. I dag: Fortællinger fra før kristi fødsel og for lidt siden.
Et vue hen over forlagenes udgivelsesprogrammer for 2. halvår 2011 afslører en lang række udgivelser, der forholder sig til historien, hvad enten den er af ældre eller helt ny dato. Nogle få holder sig til fakta, men de fleste bruger historiske begivenheder som et bagtæppe for fiktive figurers gøren og laden.
Som nu Sussi Bechs Nofret, der til oktober fejrer sit 25-års jubilæum med udgivelsen af bind 12, “Nilens fange”. Fortællingen placerer vores heltinde midt i en egyptisk borgerkrig, hvor tilhængere af de gamle guder lægger arm med en soldyrkende Farao, og tegneseriens første otte sider kan passende nok læses på Forlaget Faraos hjemmeside. på Nummer 9 ser vi frem til at markere et kvart århundrede med velresearchede fortællinger fra faraonernes tid, når “Nilens fange” rammer gaden.
Senere, i den mørke middelalder, tryller nonner varulve om til trækors. Eller det indtryk får man i hvert fald af Marcel Ruijters’ Sine Qua Non, der udkommer til efteråret fra Forlaget Forlæns. Vi kan nok roligt gå ud fra, at det ikke er historisk research, der har ligget den hollandske serieskaber mest på sinde – til gengæld imiterer hans streg behændigt datidens kalkmalerier, hvilket forlener hans sorte og surreelle fortælling med en ganske særlig patina.
Endnu et syvmileskridt frem i tiden bringer os til Logicomix, den græsk-amerikanske fortælling om filosof og “logiker” Bertrand Russell (1872-1970) og hans utrættelige jagt på matematiske lovmæssigheder bag verdens tilfældige tildragelser. Spoiler alert: Han finder ingen. Men tegneserien giver et fascinerende indblik i ånden dengang i starten af 1900-tallet, hvor videnskaben tilsyneladende kunne give svar på alt. Politisk Revy udgiver den anmelderroste matematik-fortælling til efteråret.
Den spanske borgerkrig 1936-1939 sætter scenen i Vittorio Giardinos No Pasarán, tredje fortælling på dansk om spionen Max Fridman. Andet bind i serien udkom i øvrigt på dansk samme år som Nofret 1, altså i 1986. Det bliver spændende at se, om gensynet med Giardinos rene, elegante streg og komplekse fortællinger holder. Forlaget Fahrenheit sender albummet på gaden til oktober i anledning af 75-års jubilæet for borgerkrigens udbrud.
Også anden verdenskrig kommer under tegneseriebehandling her til efteråret, når Cobolt til november sender Yann og Hugaults Den store hornugle på gaden. Der er lagt op til en gedigen gang luftramasjang, når nazistiske mesterpiloter krydser sigtekorn med kvindelige (!) vovehalse fra Stalins Sovjetrusland.
Imens, på den anden side af Atlanterhavet, revolutionerede en gruppe afro-amerikanske jazzmusikere populærmusikken. Giganter som Charlie Parker, Dizzy Gillespie og Miles Davis viste vejen mod en ny form for avantgardejazz i efterkrigstiden, og yngre navne som saxofonist John Coltrane fyldte deres fodspor. Italienske Paolo Parisis Coltrane er en biografisk og smagfuldt illustreret fortælling om det kantede geni, der som alt for mange af sine kolleger måtte kæmpe både med diskrimination, stofmisbrug og indre dæmoner – den kommer på Forlaget Fahrenheit til oktober.
Et af efterårets allermest ambitiøse bud på historieskrivning i tegneserieform gives til september i form af Et kinesisk liv 1: Faderens tid. Den 256 sider lange graphic novel er første del af en trilogi, hvor den kinesiske serieskaberveteran Li Kunwu fortæller om Kinas turbulente historie i anden halvdel af det 20. århundrede med udgangspunkt i hans eget, personlige livsforløb. Tegneserien lokker med et spændende indblik i et fjernt og fremmed hjørne af verdenshistorien holdt i en streg, der bærer oplagt præg af Kunwus fortid som propagandategner. Forlaget er Alvilda, og her findes en forsmag.
Mens Mao dekreterede kulturrevolution i det kommunistiske Kina, satte tressernes europæiske unge frigørelse fra fortidens normer højt på dagsordenen. I Det hemmelighedsfulde selskab: 1969 sender Alan Moore og Kevin O’Neill deres celebre gruppe af litterære helte – fra Draculas offer Mina Harker til den udødelige og tvekønnede Orlando – på udforskning i det swingende og psykedeliske London, og det sker med vanlig tæft for at rode fakta og fiktion sammen.
Så springer vi lidt igen, nærmere bestemt til 2001, hvor en gruppe dristige islamister reducerer New Yorks vældige World Trade Centre til en bunke splintret glas og forvredent metal. Henrik Rehrs Tribeca Sunset samler øjenvidneberetningen fra dén dag, “Tirsdag”, og bogens titelhistorie, der forsøger at tage pulsen på New York post-9/11 med en beretning om fire mænd, hvis liv er havnet i hver deres blindgyde. Forlaget Fahrenheit lover desuden en række mindre episoder, der kredser om det traumatiske terrorangreb. Bogen skulle være lige på trapperne.
Og nu vi snakker nyere amerikanske historie, så ligner Garry Trudeaus Doonesbury et oplagt bud på Den Store Amerikanske Tegneseriefortælling om årene fra 1970 til hvem ved hvornår. Med sit omfattende og spraglede persongalleri kommer serien forbløffende godt rundt i alle afkroge af det amerikanske samfund, og Trudeau har et mere end almindeligt godt blik for det politiske spils små og store absurditeter. Cobolt er klar med det 32. danske Doonesbury-bind til november. Herhjemme har vi ikke meget, der kan sammenlignes, men Carsten Graabæk tager pulsen på tidens politik i provinsavisernes yndlingsstribe, Statsministeren, og også den kommer i bogform til november. “Der må være en grænse” hedder samlingen, og forlaget er Hovedland.
Så er der også de samtidskrøniker, der har blikket stift rettet mod privat- og underlivets forviklinger, f.eks. som de tager sig ud for en svensk and eller hund i de turbulente 10’ere. Det drejer sig selvfølgelig om Arne And og Rocky, der hver især finder vej til det danske bogmarked i samlet form til efteråret – den sarkastiske og fordrukne rapand er nået til bind nummer 8 i rækken, mens den hip hop-elskende og evigt pessimistiske vovhund rammer Danmark i bogform for sjette gang. Begge serier har været bedre, men er stadig værd at stifte bekendtskab med.
Til sidst – for nu at strække præmissen for dagens rundtur til det absolutte bristepunkt – udkommer collage-anarkisten Raggi Balk i efteråret med Har du lige vendt dig om? Balks bizarre og tabufikserede tableauer kan dårligt kaldes historieskrivning, men med deres rodede sammensurium af magasin-udklip, populærkulturelle referencer og latterliggjorte autoritetsfigurer trækker de alligevel på nutidens og den umiddelbare fortids historie på en måde, der skaber nye forbindelser på øverste etage. Enten det eller en dundrende hovedpine. Bogen udkommer inden alt for længe på Forlaget Forlæns.