Harmony
Harmony er den nye serie på gaden og den er sprængfyldt med teen power.
Første samling af Harmony strækker sig over tre bind om en ung kvinde ved navn – I har garanteret gættet det – Harmony. Jeg har læst de første to og de serverer masser af overnaturlige kræfter med al det forventede tilbehør.
Harmony er i besiddelse af kræfter udover det sædvanlige, men præcis hvilke og hvorfor og hvad det betyder, ved hverken hun eller læseren, for i bind ét, Memento, lægger Reynès nemlig ud med noget så snedigt som en gang hukommelsestab. De første to bind udforsker Harmonys situation i et fremmed hus med en fremmed mand i en fremmed skov, udvider plottet og stiller spørgsmål lige så hurtigt, som de giver svar.
Harmony er en selvstændig, trodsig ung kvinde. Selvom hun ikke viser andre sider af sig selv særlig ofte, får hun dog lov at huje over en særligt vellykket omgang telekinese eller når hun falder ned fra sengen, fordi hun forskrækker sig selv. Jeg håber, vi får lov til at se endnu mere dybde i hendes karakter i kommende bind.
Harmony ligner og opfører sig på mange måder som en typisk teenager, men det betyder ikke, at der er noget stereotypisk teen drama over historien her (medmindre man medregner hukommelsestab, indespærring og afpresning fra regeringen som typisk teen drama). Fokus er på karaktererne og deres kamp mod overmagten. Alle de voksne har en chef. Den chef har en vigtigere chef. Den sidste chef i kæden er naturligvis den vigtigste og ondeste. Kun udvalgte voksne er til at stole på og bliver ofte straffet for det. Osv.
Det er set før, men det er, på godt dansk, slet ikke tosset.
Bind ét, Memento er såmænd solidt nok, men også fuldt af svævende plottråde. Historien får først rigtig kød på, synes jeg, i bind to, Indigo, hvor vi bliver introduceret til en hel skare af nye karakterer og bliver serveret en god gang forhistorie om dem, vi allerede kender. Og så er vi til gengæld også i gang!
Plottet i de to bind har nogle klare X-Men vibes (med et strejf af Hunger Games og skaren af lignende historier) og disker op med både mystiske mænd i jakkesæt, autoritetssilhouetter på diverse kommunikationsskærme, øjne der lyser, sten der flyver og meget andet! Men hvem ved, hvor vi ender.
På billedsiden er Harmony simpelthen et solidt stykke håndværk. Tegningerne holder, linjerne holder, farvelægningen holder især. Netop farvelægningen er en vigtig del af historiefortællingen: når Harmony bruger sine evner, lyser hendes øjne blåt, så man lægger naturligvis ekstra meget mærke til, når de i en enkelt scene lyser rødt i stedet. Farverne bruges med sikker hånd til at skifte stemning fra sted til sted eller dag til nat og man fornemmer, at Reynès ikke har overladt noget til tilfældighederne. Det må være den helt store gevinst ved både at tegne, skrive og farvelægge (sidstnævnte i samarbejde med Valérie Vernay). Sceneriet er smukt og karakterne udtryksfulde. “Harmony” er, med andre ord, et helstøbt værk, som gør hvad det skal uden for meget udenomssnak.
Kan man komme til at savne lidt variation i karakterdesigns? Måske en ny kropstype en gang imellem? Mjah, der er ikke meget nyskabelse at hente, i hvert fald.
Hvad med leg og eksperimentering af stil og farver? Det synes jeg faktisk ikke er en stor mangel i lige præcis denne fortælling. Som sagt: den gør, hvad den skal.
Den slags er et spørgsmål om smag og Reynès har fuldkommen styr på, hvad han er ude efter.
Stilen er let tilgængelig og det er nemt at finde tegn på inspiration fra både populærmanga, disney og historier som W.I.T.C.H.-serien: store øjne, slanke figurer, masser af lyseffekter og stort fokus på ekspressivitet! Som tidligere megafan af serier i samme stil og med samme udtryk, er jeg begejstret.
Harmony er måske ikke verdens mest overraskende eller nyskabende fortælling, hverken plot- eller stilmæssigt, men den er både charmerende og medrivende og uden tvivl guf for alle med hang til fantastiske historier om ungt oprør mod Overmagten, krydret med eksplosioner, vilde kræfter, gode venner og episke scener med smæk på.
Om serien bryder fri af- eller holder fast i sine veletablerede inspirationer vil kun tiden vise. Men jeg skal gerne tage et kig i de kommende bind for selv at se.
Del på
