4 Kids Walk into a Bank
I en verden præget af D20 og fantastiske fortællinger må en lille gruppe børn røve en bank for at redde deres venskab.
I en tid, hvor det er meget populært med nostalgiske fortællinger om børn, der overkommer store forhindringer, og kæmper mod alt fra Cthulhu-inspirerede tentakelmonstre til dæmoner i kælderen, kommer denne socialrealistiske og rå variant dumpende. Pakket ind i en charmerende og farverig stil er 4 Kids Walk into a Bank en historie med en hård kerne af desperation.
Berger, Stretch, Walter og Paige er en sammentømret vennegruppe, der spiller rollespil, videospil, og generelt udforsker eventyrverdener sammen. Paige er fortællingens egentlige hovedperson og samtidig gruppens omdrejningspunkt. En dag, da gruppen har spillet hjemme hos Paige, dukker en gruppe kriminelle op på dørtrinet. De bliver afvist af Paiges far, men noget dybere ligger under. Langsomt går det op for Paige, at hendes far har ført et helt andet liv, inden hun kom til verden. Han er ved at blive overtalt til at vende tilbage til den verden, som han har vendt ryggen. En verden med bankrøverier og store risici. Så Paige beslutter sig for at røve banken, inden hendes far og hans kumpaner kan gøre det. De fire venner begynder at lægge planer for, hvordan de kan slippe af sted med det, i starten mest en teoretisk øvelse; men langsomt går det op for de tre drenge, at Paige mener det meget alvorligt.
Forfatter Matthew Rosenberg er primært kendt for Twelve Reasons to Die, men har også skrevet for både DC og Marvel. Tyler Boss har både arbejdet som illustrator på Vice Magazine og som tegneserietegner på blandt andet Lazarus. Deres samarbejde har resulteret i et af de mere interessante tegneserieværker i år. Udgivet af Black Mask Studios, et af de indie-forlag, man bør holde øje med lige nu.
Der er en finurlig og legesyg tilgang til introduktionen af karaktererne i begyndelsen af fortællingen. Vi møder dem i deres rollespilsinkarnationer i første omgang, men samtidig bliver de fire ungers personligheder fint illustreret igennem deres tilgang til de alter egoer, de har valgt at navigere eventyrverdener med. Det er et virkelig godt træk, der luller læseren ind i en forventning om, hvilken historie der vil udfolde sig, og så meget desto stærkere bliver kontrasten, når de mere brutale aspekter begynder at sive ind. Det er, som om tegneseriens rendesten bærer en stigende toksisk udvikling med sig, så hvert panel tager en vending mod mørket. En galgenhumor løber igennem hele historien, og er med til at gøre de mere dystre aspekter udholdelige. Dette er både en hyldest til nørdelivet og en illustration af det frirum, som det tilbyder outsiders. Det er en hårfin balancegang, som Rosenberg/Boss er ude på. En læsning med de forkerte briller kunne snildt konstatere, at det netop er deres mange eventyr i fiktive verdner, som gør dem modtagelige for tanken om at udføre et bankrøveri i virkeligheden. Det er dog mere håbet om, at tingene kan få en lykkelig slutning, at vi som mennesker kan tage vores skæbne i egne hænder, at historiens gang står til at ændre, også selvom man er et 11-årigt barn, som vennerne har samlet op på deres vej igennem livet.
Interessant er også måden, hvorpå 4 Kids Walk Into a Bank formår at eksistere i et tidsmæssigt vakuum. Vennerne går i arkadehallen og spiller videospil, der er ingen mobiltelefoner i syne, men samtidig er der computere, der antyder en senere æra end 1980’erne (som vist også snart er blevet malket rigeligt). Denne tidløshed er højst sandsynligt også en af grundene til, at historien har vundet sammenligninger med Wes Andersons filmiske univers. Der er i visse paneler en antydning af 8mm hjemmefilmens fortrinligheder, en smag af 1970’erne, koblet med 1990’ernes teknologi, og en tøjstil der virker som et sammensurium af forskellige tidsperioder. Historien veksler også ubesværet mellem fiktive verdner og den virkelige.
Forholdet mellem Paige og hendes far er nænsomt portrætteret, og som læser sympatiserer vi med den desperation, som presser Mr. Turner i retning af en kriminel handling, der potentielt kan have katastrofale konsekvenser. Paiges mor er død for mange år siden, og han har kæmpet for at skabe det bedst mulige liv for sin datter. Han føler sig på nippet til at tabe den kamp, og har skabt et narrativ om, at den eneste løsning er ét sidste kup. Historien udfolder sig med den helt rette mængde patos, og på intet tidspunkt står man uden forståelse for Paiges handlinger. Det er utroligt, at man som læser sidder med et smil på læben i selv de mørkeste situationer, uden at det på noget tidspunkt virker malplaceret.
Det er sjældent at en amerikansk tegner fremmaner en europæisk sensibilitet med sin streg, men dette er ikke desto mindre tilfældet i 4 Kids Walk Into a Bank. Det kan læses som et ønske fra skaberne om at distancere sig fra en amerikansk form, som ville lægge op til en fantastisk og urealistisk historieudvikling. Der plantes kimen til en ubevidst forståelse af, at den rå realisme ikke vil blive forkastet til fordel for en heltemodig slutning med pomp og pragt. Resultatet er en af de bedste amerikanske udgivelser i år.
Del på
