Der er meget godt at sige om Rune Rybergs debut ‘Gigant’, men det allerbedste er dog fortællingens første billede.
Især indenfor romankunsten er der en særlig tradition for den prægnante første sætning, som rummer anslag, tone eller noget andet løfterigt, som giver appetit og forventningens glæde. Tegneserier, derimod, holder sig ligesom filmen oftest til etableringsbilledet, hvilket tit ender som en fattig aftapning af den prægnante første sætning. Etableringsbilledet præsenterer os oftest for scenen, stemningen – hvor er vi?, og så ikke mere.
‘Gigant’s første billede viser et kæmpe, rektangulært ansigt, der udover en granskov i skumringen kigger sin læser direkte i øjnene med flammende og farveflimrende øjne. Det er et fantastisk billede, som på uudgrundelig vis anslår noget mytisk, noget mystisk, noget hypnotisk og noget sitrende fantasifuldt.
De næste 60 sider udfolder en hektisk, morsom og actionmættet fortælling sig, virtuost tegnet og farvelagt. Det er med andre ord en af disse sjældne debuter, som virkelig sidder lige i skabet, og som er fyldt med løfter om store fremtidige bedrifter.
Handlingen er hurtigt overstået: den hulbrystede, men søde skvatmikkel Ozzy er på date med Donna, hvor Ozzy lige når at beklage sig over, at han engang blev mobbet med sin usselhed og pådrog sig det ironiske øgenavn Gigant, hvorefter et tusindøjet monster vælter op af jorden og æder de to. Det vil sige, monstermavsen er i virkeligheden en slags dimensionsport, som transporterer vore to helte andetsteds hen, ind i en verden, hvor Ozzys motorcykel forvandles til et sværd, og hvor Ozzy må grueligt meget igennem for at genforenes med Donna.
Den klassiske tegneseries kerneydelse
Ryberg er som sagt en fantastisk tegner og tillige en lydefri fortæller, der har en veludviklet sans for fortællende billeder og klassisk tegneseriekomik. Han mestrer formatet til fulde, og minder om en Trondheim eller en Sfar, som når disse folder sig ud i mammut-fantasy-orgiet Donjon.
Dog med det forbehold, at Ryberg måske lige har en tand mindre på hjerte end de to; ‘Gigant’ lever absolut op til sin egen præmis, men det er ikke den mest ambitiøse tegneserie, verden nogensinde har set.
På den ene side er det faktisk en meget velkommen egenskab i et lille land, hvor tendensen blandt de mere originale tegneserier længe har været meeeeget ambitiøse og eksperimenterende graphic novels, som har gjort en dyd ud af at distancere sig fra den klassiske tegneseries kerneydelse: kulørt ramasjang. Dét mangler der i den grad, og det skal Rune Ryberg have stor tak for at bringe tilbage.
På den anden side kan man ikke lade være med at spekulere over, hvor fed Gigant kunne have været med en længere, dybere og mere udviklet historie. Men det er på den anden side det helt rigtige udgangspunkt for en follow-up. Den glæder vi os til!
PS: Forlaget og ophavsmand skal have stor ros for fantastisk og veloplagt udstyr samt for forbilledlig kampagne på de sociale medier (se video nedenfor), eneste mislyd i den velsmurte enterprise er den knusende kedelige tegneseriefont (altså skriften), som slet ikke klæder Rybergs organiske og forrygende tegnestil. Rigtig håndtekstning ønskes til næste gang…
Karakter: 4/5
Værkets titel: Gigant
Forfatter/tegner: Rune Ryberg
Forlag: Forlæns
Form: Hardcover med relieftryk og metallisk farve, 60 sider i farve
Vejledende pris: kr. 148
Udgivelsesår: 2014
