Corto Maltese sætter sejl

Corto Maltese, sømanden uden skib, sætter sejl for første gang i ny dansk (gen)udgivelse.

Som læsere af Nummer9 sikkert har bemærket, så har såvel den danske som den engelsksprogede nyudgivelse af Hugo Pratts ’Una Ballata del mare salato’ (’Balladen om det salte hav’) været omgærdet af problemer og debat.

Den engelsksprogede udgave har været udsat for massiv kritik for at have reduceret albummets format, ombrudt Pratts oprindelige ramme- og sideopsætning, beskåret tegningerne mm. Se her for en grundig gennemgang af nogle af problemerne. I forhold til dette forekommer problemerne med den danske udgave forholdsvis petitesseagtige. Man har bibeholdt den oprindelige (fejlagtige) danske titel (’Balladen om det fordømte hav’), erstattet Umberto Ecos forord med en indledning af redaktøren Christopher Ouzman, og så havde forlaget en del problemer med det kinesiske trykkeri, der, af politiske årsager, nægtede at lade Formosa (Taiwan) fremstå som del af det japansk okkuperede territorium på det verdenskort i albummets indledning, der illustrerer den politiske situation i Stillehavsregionen i årene 1913-1914, hvor historien foregår. Læs mere her.

Her vil jeg imidlertid se bort fra disse problemer og polemikker, og i stedet fokusere på det, der bør være det centrale, nemlig Pratts oprindelige historie, den første fortælling om og med Corto Maltese, sømanden uden skib.

På overfladen er der tale om det rene tjubang-eventyr fyldt med mord og mordforsøg, ulykkelig kærlighed, galskab, grådighed, storpolitik, kæmpeblæksprutter, fald fra høje klippetoppe og andet godt. Vi befinder os i Melanesien i det sydvestlige Stillehav nær Papua Ny Guinea umiddelbart før og under 1. verdenskrigs udbrud. Munken, en mystisk og magtfuld kriminel, hvis ansigt vi aldrig ser, har allieret sig med tyskerne om at opbringe og plyndre hollandske og engelske fragtskibe.

Under et af disse pirattogter falder den skumle Rasputin, en af Munkens håndgangne mænd, over tre skibbrudne: Det unge fætter-kusine-par Cain og Pandora, de eneste overlevende efter et skibbrud, og Corto Maltese, en gammel bekendt af Rasputin, der også arbejder for Munken, hvis skib blev overtaget af mytterister. Cain og Pandora er del af den magtfulde skibsreder-familie Groovesnore, og deres (mestendels forgæves) forsøg på at undslippe fra Munkens fangenskab er et af historiens spændingsbærende elementer. Og bag hele historien ligger dels 1. verdenskrig og dels de kulturelle og politiske spændinger mellem de oprindelige melanesiske folkeslag og de europæiske kolonimagter og kaster deres skygge over handlingen.

Lige så væsentligt, ja måske endog endnu vigtigere end disse på overfladen vigtige handlingselementer, er imidlertid de indbyrdes relationer mellem historiens personer. Pratt bruger de indbyrdes modsætninger og kontraster mellem især Maltese, Rasputin, Cain og Pandora til at kontrastere og fremhæve Malteses karakter. Maltese er, i det mindste på overfladen, en kynisk fribytter, hvis eneste interesse er at mele sin egen kage. Allerede få sider inde i albummet bliver det imidlertid klart, at Malteses tilsyneladende kynisme dækker over en dybere moralsk kerne. Da Rasputin uden videre massakrerer besætningen på et hollandsk fragtskib, han netop har erobret, prøver Maltese at forhindre det og bliver slået ned af Rasputins mænd (s. 45-46). Dermed introduceres et gennemgående tema i de senere historier om Corto Maltese: Modstillingen mellem Malteses lettere desillusionerede romantiske verdenssyn og Rasputins (og andre af Malteses modstandere/partners in crime) mere jordnære og materialistiske egoisme.

Cains og Pandoras ungdommelige iver og lettere naive idealisme udgør endnu en kontrastflade i forhold til Maltese. Pandoras forsøg på at forføre Maltese for at distrahere ham fra Cains flugtforsøg (s. 56-58) ender med, at Maltese grinende afslører, at han allerede har fanget Cain og hele tiden har vidst, hvad hun var ude på. Maltese har måske nok en romantisk åre, men den ligger dybt i ham og skal først arbejde sig vej til overfladen. Det gør den så gradvist i takt med, at Maltese lærer Cain og Pandora at kende, og Rasputin og Munken igen og igen viser sig som ryggesløse opportunister, der udelukkende er ude på at tjene deres egen sag.

Pratt malker kontrasterne og modstillingerne mellem sine figurer for alt, hvad de kan trække. Og nogle gange bliver for meget med Malteses gentagne besværgelser af, at han udelukkende hjælper Cain og Pandora, fordi det tjener hans egen sag, og Cains fornærmede teenage-attitude, når (endnu) en af hans planer mislykkes. Men når Pratt er bedst, formår han igennem sin skildring af personernes reaktioner på hinandens handlinger at levere både komplekse og tvetydige personkarakteristikker.

Pratts tegninger er mestendels en fornøjelse. Det er rent ud sagt forbløffende, hvad han kan få ud at et par sorte streger på en hvid baggrund. Corto Malteses ufrivillige tur under vandet (s. 98-102) er måske det bedste eksempel. Lysets brydning, Malteses begrænsede udsyn og fornemmelsen af at være under vand illustreres fænomenalt ved, at figurernes omrids forsvinder, og deres form i stedet antydes med sorte flader og fyldstreger.

Generelt fungerer albummet (og Pratts tegnestil) bedst, jo mindre der tales. Albummets svageste øjeblikke er derfor også klart de steder, hvor baggrundshistorie og motivation præsenteres i (alen)lange monologer og dialoger (se f.eks. s. 85, s. 131, s. 188, s. 190). De ødelægger læserytmen og fjerner fokus fra tegningerne, som klart er Pratts styrke. Det er derfor glædeligt, at Faraos Cigarer (endnu engang) leverer varen, hvad angår trykkekvalitet. Godt papir, klare kontraster og lækker indbinding gør det til en fornøjelse at bladre i albummet. Og de kort, skitser og farvetegninger, der bruges til at indlede historien, rammer albummets tonefald og stemning klokkerent.

Corto Maltese er en af tegneseriehistoriens klassiske antihelte, og ’Balladen om det fordømte hav’ er et væsentligt og vigtigt værk. Det er ikke alt, der lykkes for Pratt (fortælleforløbet er lidt ujævnt, nogle af bipersonerne er ikke så klart trukket op, som man kunne ønske), og hans fortælle- og tegnestil kræver nogen tilvænning (hvad gør ikke det?). Men er man fan af Pratt og af sømanden uden skib, er der tale om en uomgængelig udgivelse.

Karakter: 4/5
Værkets titel: Corto Maltese: Balladen om det fordømte hav
Forlag: Faraos Cigarer
Forfatter og tegner: Hugo Pratt
Oversætter: Lorens Juul Madsen
Farve og form: Sort-hvid/hardcover. Indledning med farver
Sidetal: 200
Pris: kr. 348
ISBN: 978-87-91976-85-8
Aktuelt udgivelsesår: 2011 (2012)
Originalt udgivelsesår: Italien: 1967. Danmark: 1977
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Originalt udgivelsesland: Italien

Om Carsten Fogh Nielsen

Carsten Fogh Nielsen (1974) er ph.d. i filosofi og indtil for nylig ansat som post.doc. på Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet. Han har læst tegneserier lige så længe han kan huske og er indenfor de sidste par år desuden begyndt at anmelde og skrive om tegneserier i forskellige sammenhænge, bl.a. på Tegneseriesiden.dk, i Kritik og i diverse filosofipublikationer.