Bliv en del af det frivillige hold bag Nummer9.
Vi søger altid efter kompetente og engagerede bidragsydere, der vil være med til at skabe Danmarks bedste magasin for tegneserier og grafisk litteratur. Vi arbejder ulønnet og frivilligt, men elsker at formidle vores glæde ved tegneserier.
Du bestemmer selv i høj grad hvor ofte du vil bidrage med artikler, og hvad du vil skrive om.
Vi er en lille redaktion som er spredt i hele landet, og primært kommunikerer via en Facebook-gruppe. Vi mødes mindst én gang om året til fællesspisning, og sigter efter at holde en årlig kursusdag, hvor vi skærper vores formidlingsevner.
Som skribent for Nummer9 er du også med til at stemme om, hvilke titler der skal nomineres til Pingprisen.
Tjansen som skribent til Nummer9 er ulønnet, men du får tifold igen af fællesskab, netværk og gode tegneserieoplevelser.
Send os et eksempel på noget du har skrevet/tegnet/podcastet, sammen med en kort beskrivelse af dig selv. Vi vil gerne fornemme din sproglige kunnen og formidlingsevner.
Vi leder efter dig, der elsker at formidle det du elsker ved tegneserier, og kan formidle det godt, underholdende og skarpt. Din uddannelsesbaggrund, hvor du bor i landet og hvilke tegneserier du læser betyder ikke noget. Vi opfordrer alle uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder til at søge – vi mangler dig!
Hvis du vil skrive en blog:
Skriv til blogredaktør Charlotte Fabricius på blog@nummer9.dk.
Hvis du vil anmelde tegneserier:
Skriv til anmelderredaktør Erik Barkman på erik@barkman.dk
Hvis du vil skrive artikler, eller lave en podcast/vlog:
Skriv til artikelredaktør Kristian Bang Larsen på kontakt@nummer9.dk.
Nummer 9 er et tegneseriemagasin for alle med interesse for tegneserier, den niende kunstart, som de siger i Frankrig. Vi bringer anmeldelser, nyheder og baggrundsstof, som henvender sig til nye såvel som garvede tegneserielæsere.