UDSYN Radio Rackham kigger nu på en af ikke blot kunsthistoriens, men populærkulturens kæmper, grafikeren Giovanni Battista Piranesi, som med sine arkitekturfantasier var med til at omdanne den vestlige kulturs imaginære rum. Også i tegneserierne.
Hængebroen, fra serien Carceri d’invenzione, efter 1761
Piranesi er mest berømt for sin serie af såkaldte Fængselsfantasier — Carceri d’invenzione (to hovedudgaver, 1550 og 1561) — der iscenesætter enorme katakombagtige og evigt forgrenede rum med accenter af indespærring, tortur og fortabelse. Disse uudgrundelige rum nedbryder den arkitektoniske logik, de umiddelbart er konstrueret efter, og tangerer derved noget uudgrundeligt og underbevidst. Ren civilisation, ingen natur.
Den gotiske bue, fra serien Carceri d’invenzione, efter 1761
Den forestilling om det uoverskueligt kolossale, om arkitekturen som mentalt landskab og billede på civilisationen. Kunsthistorisk foregreb han Cézanne og kubismen, mens hans påvirkning på den moderne populærkultur ses i alt fra H. P. Lovecrafts R’Lyeh til the Grand Staircase i Hogwarts, og fra Fritz Langs Metropolis til Jean-Jacques Annauds filmatisering af Umberto Ecos Name of the Rose. I tegneserien spøger han i alt fra Windsor McCays Befuddle Hall til Philippe Druillets elefantine fantasier; fra selvmordsskakten i Moebius og Jodorowskys John Difool til Francois Schuiten og Benoît Peeters serie om Hemmelighedsfulde byer. Herhjemme fandt han sin fornemmeste arvtager i grafikeren Palle Nielsen.
Grotesk, 1747-9
En stor havn, fra serien Opere varie, tidl. 1550erne
Piranesi (1720—1778) var fra Venedig, men tilbragte størstedelen af sin karriere, fra sidst i 1540erne og frem, i Rom. Der blev han en af byens definitive skildrere, på tværs af historien — fra antikkens fragmenterede storhed til samtidens byplanlægning, og fra den klassiske arkæologi til fantasiiens fortid. Vi kortlægger karrieren og analyserer udvalgte værker i anledning af den store udstilling, kurateret af Hanne Kolind Paulsen, som kan ses på Statens Museum for Kunst i København indtil 27. februar, når der ikke er coronalukket.
Fundamenterne til Hadrians mausoleum (Engelsborg), 1756
Artiklen her er illustreret med nogle af de billeder, vi særligt omtaler, men vi dækker et langt større udvalg af produktionen. Check vores Instagram de næste dage for mere!
Fantasi over Via Appia i antikken, 1756
Hadrians mausoleum, 1756
Stor marmorvase, fra gården foran S. Cecilia in Trastevere i Rom, 1769-78
En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.
Del på
