OPI9ON: For mange børn er tegneserier vejen fra at føle læsehad til at være læseglad. Desværre er der stadig lærere og forældre, der ikke ser tegneserier som passende læsestof. Derfor har vi her oplistet ti gode grunde til, at børn skal læse tegneserier.
Af Christine Reinwald, tegneserieskaber og dansklærer, og Martin R. Jensen, kulturformidler.
Debatten om børns manglende læsning og dårlige læsefærdigheder raser for tiden. Det er et alvorligt problem, men løsningen kan være både sjov og spændende. For flere undersøgelser, senest Dansk Forfatterforenings projekt ”1 år med tegneserier” (2022), har vist, at det at læse tegneserier og lære om tegneserier øger børns læseglæde markant – og også giver lyst til at læse andre slags bøger.
Tegneserier har altså et kæmpe potentiale for at fremme børns læseglæde, indlevelse og fordybelse!
Men det er op ad bakke. For gennem vores arbejde som henholdsvis tegneserieskaber og dansklærer og som kulturformidler på et folkebibliotek har vi begge oplevet, hvordan tegneserier alt for ofte stemples som underlødig læsning af de voksne der er omkring børnene.
Vi har mødt talrige forældre og lærere, der ikke synes, at tegneserier er passende læsestof for børn. En af os har endda oplevet sit barns dansklærer forbyde tegneserier på den læsekontrakt, som klassens elever skulle føre som logbog over fritidslæsningen.
Som en service har vi derfor samlet 10 gode argumenter for, hvorfor børn med fordel kan læse tegneserier. Så kan man skrive sig dem bag øret, så de kan rulles frem når I møder forældre og lærere, der endnu ikke har opdaget, hvorfor tegneserien som kunstform er fremragende læsestof for børn og en god indføring i læsningen.
1) Let at komme i gang
Tegneserier tilbyder en fortælleform, hvor man læser mindre tekstbidder ad gangen. Det gør en tegneserie mere overskuelig at få læst end en bog, især for læsere som har svært ved at fastholde koncentrationen eller er ordblinde. For dem er der indledningsvis langt flere succesoplevelser at hente i tegneserier, indtil de som mere trænede læsere kan supplere med f.eks. romaner.
Den ‘rigtige’ bogs tekst og tegneserien er bestemt ikke hinandens modsætninger. I nogle udgivelser smelter de endda sammen, som her i børneudgivelsen ‘Team Vildmark.’
2) Tegneserier fortæller multimodalt
I tegneserier benyttes både billede, tekst og layout i forening, og det er således en såkaldt multimodal kunstart, lige som f.eks. film. I tegneserier skal man forstå billede, tekst og layout i en sammenhængende fortolkning, fremfor at opleve hver del særskilt.
Det at kommunikere multimodalt er bredt dominerende i vores moderne visuelle kultur, og noget børn og unge er utroligt velbevandrede i. Det betyder også, at tegneseriers form appellerer til dem. Sammensmeltningen af tekst og billede minder om noget de kender og holder af – og som de synes er cool! Det giver motivation!
Alle børn har nok prøvet at have sorte skyer over hovedet på grund af nederen forældre. Udsnit fra den klimaaktivistiske børnetegneserie ‘Lad skoven leve’.
3) Dygtige læsere kommer af læseglæde
Apropos motivation: at få børn til at læse handler netop om at fange deres lyst og motivation. Hvilken bedre appetitvækker kan man finde, end noget der fanger deres øjne?
Børn der ikke ved hvad de går glip af, fordi de ikke får åbnet almindelige bøger, føler sig ikke draget af tekst. De må drages af et andet element hvis de læser langsomt, zappende eller besværet. Her er tegneserier oplagt.
For vi mener, at dét at få børn i gang med at læse et eller andet til alle tider er bedre end at de slet ikke læser. Både danske og internationale undersøgelser indikerer da også, at gode læseoplevelser med tegneserier med tiden giver lyst til at læse f.eks. bøger.
4) Højt sprogligt niveau
Mange tror, at de kortere tekststykker der er i tegneserier betyder, at teksten må være banal og simpelt skrevet. Men faktisk er lixtallet i de fleste børnetegneserier fuldt på højde med anden børnelitteratur. En ellers udskældt klassiker som Anders And er f.eks. skrevet med så højt et lixtal, at man nok må fraråde børn der er ved at lære at læse at starte med noget så svært.
Så påstanden om at tegneserier skulle være mindre lødige end bøger rent læseteknisk og indholdsmæssigt, er der ikke belæg for. Da tegneserier oftest kun bruger teksten når den virkelig er vigtig, kan tekstkvaliteten tværtimod ofte være høj og kræve et højt afkodnings-, forståelses- og fortolkningsniveau. Men tegneserier findes selvfølgelig (og heldigvis) på alle niveauer.
Den populære superhelte-manga ‘My Hero Academia’ er fyldt med action. Men rummer i tekstlaget også abstrakte begreber som ‘industriveteran’, ‘branche’, ‘lovforslag’ og ‘regulering.’ Fra ‘My Hero Academia’, bind 8.
5) En dør ind til litteraturforståelsen
Tegneserier har på samme måde som anden litteratur for det meste et narrativ. Som kunstform rummer tegneserien også de fleste af de samme genrer, som øvrige former for litteratur.
Derfor kan dét at læse tegneserier tilbyde samme kendskab til narrativers opbygning og struktur, analyse og fortolkning og særlige genretræk, som anden børnelitteratur. I nogle tilfælde rummer tegneseriers visuelle del faktisk endnu flere afkodelige genretræk, end de genretræk der også findes i anden skønlitteratur, f.eks. indenfor humor eller horror. Endnu en god grund for dansklærere til at sætte netop tegneserier på læseplanen!
Humoren er i høj grad i højsædet i serien om Mørkets fyrste. Udsnit fra ‘Mørkets fyrste’ nr. 1.
6) Dyb indsigt i vigtige emner
At fortælle i billeder gør det nemmere at forstå komplekse ting. Om det gælder faglitterære termer, oplevelser vi mangler sprog for eller historier hvor man skal sætte sig ind i en væsentlig anderledes tankegang. Et godt eksempel på det er Halfdan Piskets Dansker-trilogi, hvor vi gennem tegneserien lærer at forstå hans traumatiserede fars tankegang og sindstilstand, og hvordan det må være at komme til et nyt land med en masse i bagagen.
I faglitteraturen gør tegneseriens samspil mellem tekst og billeder det nemmere at forstå komplekse emner som f.eks. filosofi eller kvantemekanik. Det er ikke tilfældigt, at den mest solgte bog overhovedet i Frankrig i 2022 var en tegneserie om klimaforandringerne (Hvis verden skal bestå, red,) eller at der internationalt udkommer stadigt flere børnetegneserier med historisk eller naturvidenskabelig formidling.
I efteråret udkom tegneserien ‘Menneske!’, hvor vores udvikling fra primat til homo sapiens formidles i tegneserieform til unge læsere.
7) Tegneserier træner i visuel afkodning og formidling
Når børn læser tegneserier, bliver de trænet i at afkode visuelt. Det kan f.eks. være evnen til empati gennem aflæsning af ansigtsmimik eller gestik, der visualiserer følelser og sindsstemninger, eller til at forstå symboler eller metaforer som ”at save brænde” når man snorker eller en tordensky over en vred persons hoved.
Derved giver tegneserier også mulighed for, at man ved at læse dem selv lærer at formidle visuelt. Det er nyttigt i mange fag i skolen – f.eks. hvis man skal formidle noget man har lært til andre, men endnu ikke har lært alle fagtermerne. Så kan den faglige viden man har, men ikke kender de rigtige ord for, tegnes i stedet. Man husker også det man har lært bedre, hvis man har set det og selv haft det gennem hånden, fremfor hvis man kun har læst eller hørt det.
Hvordan ser mobning ud? I teenage-tegneserien ‘Hockeypige elsker dramadreng’ bliver det formidlet visuelt som sorte pile, der gennemborer mobbeofferet Alix.
8) En vej til øget tekstforståelse
Tegneseriers billedside formidler ofte noget lidt andet end selve teksten i tegneserien. Derfor kan billederne ikke bruges som klassisk læsestøtte for teksten, sådan som man ser illustrationer i nogle letlæsningsbøger blive brugt. Men billedsiden i en tegneserie understøtter dog stadig samme historie som teksten ved at hjælpe læseren i at forstå handlingen, persongalleriet, emnerne og temaerne der præger historien.
Vi vil derfor argumentere for, at tegneserier styrker alle børns evne til tekstforståelse, såvel svage som stærke læsere. For også de børn som umiddelbart læser flot højt for de voksne, kan i virkeligheden være det man kalder ”teknisk dygtige tekstafkodere”, hvilket betyder de kan læse det der står, men ikke forstår hvad de læser. Det er selvklart ikke ideelt. Man skal også forstå hvad det man læser handler om, hvor historien er på vej hen og hvilke emner og temaer den bringer i spil. Og netop opdyrkningen i den evne til tekstforståelse, kan billedsiden i en tegneserie støtte op om.
Det er godt at kunne læsse af på sin bedste ven, når der er problemer på hjemmefronten. Udsnit fra den historiske børnetegneserie ‘Modstand’, album 1.
9) Billedsiden fordrer indlevelse og identifikation
Det er vores oplevelse at læsende børn især føler læseglæde, når de virkelig lever sig ind i de karakterer, de læser om. Når de har dem inde under huden og nærmest føler at de smelter sammen med dem under læsningen. Vi tror, at denne læseglæde-vækkende indlevelse bliver hjulpet ekstra godt på vej, når børnene ikke blot kan læse om karaktererne, men også se dem og deres miljø udspille sig for deres øjne som tegninger.
Det giver en unik mulighed for at formidle følelser og tanker, som sproget mangler ord for. Og dermed hjælpe indlevelsen ekstra godt på vej.
Pigen Mira føler sig fanget i et bundløst, sort hul, da hun hører, at hendes elskede mormor er gået bort. Udsnit fra bind fire i ‘Mira’-serien.
10) En kunstart og litteraturform i egen ret
Sidst, men ikke mindst: tegneserier er en vital kunstart og litteraturform i sig selv. Derfor nytter det ikke noget, at man som dansklærer sorterer den fra eller bandlyser den.
Det bør faktisk være en del af enhver dansklærers pensum at klassen skal lære at læse tegneserier, forstå og fortolke dem samt lære at lave dem – fuldstændig på lige fod med at børnene skal lære at læse og skrive artikler, breve, noveller, digte og faglitterære tekster.
Tal tegneserierne op
Vores håb er, at flere fagprofessionelle kommer på banen og bakker op om kunstformen i en tid præget af børns dalende læselyst og snak om læsekrise. Vi tror nemlig, at tegneserier kan være et antibiotikum mod børns dalende læselyst.
Så tal tegneserierne op, både derhjemme, på dit barns skole og på arbejdet i snakken over kaffemaskinen.
Der er så mange gode grunde til at læse tegneserier. Lad os dele den viden med hinanden!
OPI9ON er Nummer 9’s klummeformat. Kommentaren er udtryk for skribenternes egne holdninger.
