INTERVIEW: Tegneserier er litteraturens svar på rock ‘n’ roll, siger Gymnoten, hvis to kernemedlemmer og grundlæggere, Andreas Hansn og Emil Brahe, er aktuelle med albummet Voyage Voyage på forlaget Fahrenheit. Sammen med Emils onkel, Frank Brahe, udgør de tre aarhusianere en tegnestue, et forlag og en særlig form kreativt vanvid, der sprudler af skæve, utilpassede tegneserier, som enhver underground-freak bør kende.
DISCLAIMER: Da den ene halvdel af Under-Danmark (Paw Mathiasen) også er ejer af forlaget Fahrenheit, har han ikke været involveret i dette interview. Glasnost frem for alt!
Q: Jeg har varmet op til det her interview ved at genlæse jeres tegneserie Okkult Mekanik fra 2017 og høre Robert Johnson, den gamle bluesguitarist hvis hjemsøgte støvler spiller en rolle i den historie. Er det også sådan noget der lyttes til på Gymnoten?
Emil Brahe (E): Robert J, helt klart!
Andreas Hansen (A): Robert Johnson, for fa’en! Jeg vil tro, at det der mest er på, når vi tegner, er The Fall, Philemon Arthur and The Dung, Pink Floyd til og med omkring ”Ummagumma”, Amanda Lear og Black Sabbath.
Frank Brahe(F): Kender det ikke … alt udenfor C. V. Jørgensen, Pink Floyd/Roger Waters og Leonard Cohen får ikke meget plads i mine lyttebøffer.
E: Open your mind, Quad! Eller hvad han nu hedder i Total Recall …
Q (en anelse forvirret): Nå … jeg kunne godt tænke mig, at I lige introducerer jer selv og hvilken rolle I har på Gymnoten?
F: Frank, menigt medlem … været med siden 2013 (?) … bidrager til Gymnoten med tegninger og trykklar færdiggørelse af masser af albums. Ville ØNSKE, jeg kunne komme med en begavet historie, men ejer ikke evnerne.
A: Jeg ”lavede” Gymnoten. Jeg synes man bør have et forlag, og jeg havde skrevet en lille bog, ”Mallens Nat”. Så jeg er redaktør. Jeg har altid elsket zines og små undergrundsbøger, der ikke er proffet op osv., så det var helt oplagt. MEN så så jeg en dag, at Emil var begyndt på en tegneserie, Noise Rabbit hed den, som var det grimmeste og fedeste, jeg længe havde set, og sagde: Hey man, jeg har et forlag og vil udgive den. Og på grund af det umenneskelige pres gik Emil øjeblikkeligt i stå med historien, så da jeg havde rykket et par gange, skrev jeg den selv færdig.
E: Det er dét der med taget, haha!
fra Støjkanin
Q: Taget???
A: Det med taget, som Emil nævner, er en vending der kommer fra Erwin Neutzsky-Wulff, der jo selv mener, han er den bedste skribent efter Shakespeare, og som siger, at man skal kende slutningen på en historie, før man går i gang, for ”det må være morsomt at bygge et hus og til sidst se om taget passer”, eller noget i den dur …
Og det er jeg nok ret enig i.
E: Støjkanin handler om nogle humanoide kaniner, der laver noisemusik og deslige. Det er faktisk også den første tegneserie, Djyon Dære er med i. Selveste Merzbow var også med, haha!
Q: Voyage Voyage er jo lige udkommet! Tillykke med den! Den virker for mig som jeres mest lettilgængelige tegneserie, nærmest lidt Rasmus Klump-agtig i al sin enkelhed (Sådan, Rasmus Klump, så er vi tilbage på sporet … Noise-musik og Erwin Neutzsky-Wulff … Nummer9s læsere får jo et føl …).
A: Vi havde lavet Okkult Mekanik, som er ganske mørk og indviklet, og Atomvinterbørn som er efter en atomkrig. Og jeg havde sgu nederen, inkl. angst og depri, så jeg foreslog, at vi gik i gang med noget helt enkelt og happy, netop inspireret af Rasmus Klump. Altså med en hovedperson, der bare fucker rundt og møder en masse (for det meste) pudsige og flinke folk.
Den er også en anelse queer, uden overhovedet at det handler om eller fokuserer på det, men hovedpersonen Drossel nævnes hverken som han eller hun, så man kan selv vælge. Vi arbejdede på den (Voyage Voyage, red.) i etaper og smed nye ideer ind undervejs og fjernede scener, men ellers er den egentlig skrevet i et hug lige efter Okkult Mekanik. Den foregår på en måde også i samme univers som Sydstjernen, hvor mantraet også lidt var Mark Twains citat: ”Livet er bare den ene forbandede ting efter den anden.”
Q: Der er også nogle karakterdesigns i Voyage Voyage, som er helt skudt af, f.eks. Björnstein, der er halvt bjørn og halvt mursten. Hvordan opstår sådan en figur?
E: Mange af designsene kommer fra mine gamle notesbøger, som vi så arbejder videre med og skriver flere nye scener til, hvis de er fede. Tegnemæssigt er jeg mest inspireret af canadiske tegneserietegnere som Marc Bell, Jesse Jacobs, Michael Deforge og Patrick Kyle, men også Rune T. Kidde.
Q: Noget der går igen i jeres tegneserier er blandingen af det helt udknaldet kosmiske med det prosaiske, f.eks. i Okkult Mekanik hvor en okkultist har sit hyr med det lokale jobcenter, eller Björnstein, der bruger sådan noget rigtig new-management-speak i Voyage voyage. Hvad kommer den blanding af?
A: Denne verden (altså den vi bor i) kan efterhånden kun håndteres med satire, og de syrede ting er jo sådan noget, der opstår et sted i grøden derinde, og som gerne vil ud. Og så er det oplagt at kombinere. Og så synes jeg det er vigtigt, at det ikke kun er syret, både når jeg laver historier og når jeg læser. Det bliver nogle gange lidt tomt, synes jeg, selvom der jo bestemt findes rene syrebad, der er utrolig tilfredsstillende.
Q: De sære, formløse væsner a la Lovecraft kan måske også nærmest blive metaforer for den daglige, ansigtsløse rædsel i form af en arbejdsplads eller et jobcenter …
A: Ja, helt sikkert. Den ubekæmpelige, uforståelige, uoverskuelige modstander, som både kan være noget i ”systemet” eller arbejdet, er helt uden for indflydelse, bare en sæbeboble i vinden. Og også de uforståelige skumle destruktive ting og sager i en selv. Eller umetaforisk; det store, kolde univers og fysik, vi ikke ved noget om eller forstår.
fra Okkult Mekanik
Q: Frank, du fanger også den der blanding af kosmisk rædsel og hverdagsdrama godt i Som Rogn fra Oven. Farvelagde du også forsiden?
F: Jo jo, jeg fanger det hele … men måtte i starten guides lidt af Andreas. Den kosmiske rædsel osv. er jeg altid med på, det er mere, når det bliver gigasyret, jeg skal have lidt hjælp. Og ja, jeg farvelagde hele forsiden til Rogn … og Emil var layouter. Måske til mit held er jeg vokset op med Vampyr, GRU på tegneseriefronten, og lige siden jeg var lille, har jeg set gyserfilm/sci-fi – hvilket gør, at jeg kan afkode og forstå hensigter og tanker i den genre.
A: I Som Rogn fra Oven ville vi lave tegningerne, og særligt baggrundene, lidt løsere og skitseagtigere end i de andre ting, fordi det virkede til at underbygge weird fiction stemningen bl.a. af at være underlagt kemi, man ikke selv kan styre.
E: Gid jeg havde en bourbon! Jeg kunne godt pelse en old fashioned!
Q: ???
F: Lige et nyt input – jeg var forbi Stribeladen i går. Don sagde, at han var sikker på, at vores historier ville holde længe, fordi de er vilde og syrede. Der er faktisk en del udenlandske turister, der køber vores tegneserier hos ham, fordi, som han siger, de er overraskede over vildskaben!
Q (kæmper en brav kamp med at holde interviewet på sporet): Lad os lige tale lidt om et andet af jeres albums (og karakterer), infonauten Djyon Dære. Hvad er han for en fisk?
E: Djyon Dæres design stammer fra en børnetegning af Lord Krang, som Clay Cooper har sendt ind til Archies Teenage Mutant Hero Turtles-bladene fra 90’erne eller hvornår det var. Vi brugte så designet i Støjkanin. Men det var lidt for fedt, så vi besluttede os for at lave en hel tegneserie kun med ham.
af Clay Cooper
A: Jeg elsker ægte sci-fi, som handler om ”mødet med det fremmede”. Så det var meget oplagt at lave noget med en infojæger. Så det ikke som udgangspunkt er voldeligt, altså han er ikke en rumkriger f.eks, men tingene kører så gerne af sporet i lemlæstelse og død og gerne lidt bodyhorror på grund af livsformernes beskaffenhed og tilfælde. Og så er det skægt, at Djyon Dære ikke har arme og hænder, så den race (bønnoiderne) ikke tænker i ting, der skal håndteres som vi (mennesker) er vant til. Jeg er fan af de gamle Judge Dredd, hvor der kunne være en seriøs voldshistorie efterfulgt af en, der handlede om en makker, som vil have Mega Citys største næse. Den blanding af vold og satire.
Q: Ligesom Arturo Vega blev kaldt for den femte Ramone, er der også en ”fjerde Gymnot”, nemlig Michael Persson, der dels var tegner på Krig og knep, et af hæfterne i Skrækposen fra sidste år, og desuden på den næste Djyon Dære. Hvem er han?
A: Persson er en kunstnertype kendt i Aarhus bl.a. som Vitawrapmanden: Iklædt kødpålæg og vitawrap opfører han digte mm. Vild og vildt dygtig – største respekt til Persson.
E: Og den menneskelige ovn!!!
A: Han har også, under den store opera Røde Orm, skrevet og opført Røde Bændelorm. Og så fandt vi pludselig ud af, at han tegner han pissegodt, da han havde tegnet et fødselsdagskort til en fælles ven.
Skitse af Michael Persson
Q: Jeg er simpelthen også nødt til at spørge, hvad var det med det der Aarhus-projekt, Sweet Ass Aarhus?
E: Hahaahah! Den episke syltning!
A: Vi blev bedt om at lave seks stedspecifikke tegneserier, som så skulle leveres i kæmpeformat og sættes op de steder. Der var mange forfattere inde over, som lavede noget til det, men vores var de eneste, der aldrig blev godkendt.
E: De blev vel godkendt? De gad bare ikke hænge dem op?
A: Nej, de fik ikke tilladelse til Aros og Jobcenter, og de andre skulle så ordnes ved private, og der strandede det så.
F: Jeg tror stadig Stribeladen har et eksemplar.
AROS fra Sweet Ass Århus
Q: Og nu til det sidste spørgsmål – festivalen Billedblot – Hvad går det ud på?
E: Billedblot – eller Grafikskum, som Paw fra Fahrenheit ville have kaldt det – er en lille endags festival med udsyrede indslag og sådan.
A: Billedblot er en endages ”festival” med tegneserier og omegn ud fra mottoet ”tegneserier er litteraturens svar på rock ‘n’ roll”, ligesom rock ‘n’ roll er musikkens svar på tegneserier. Først var det Paw fra Fahrenheits idé at lave sådan en dag, men de sidste har vi bare lavet. Der er tegneseriestande som på de fleste arrangementer af den art, men så har vi også små levende indslag, der passer i ånden + rocknroll DJ.
Link til Billedblot 2022: https://www.facebook.com/events/316410830683876
Gymnotens tegneserier kan købes fra gymnoten.dk og Stribeladen i Aarhus.
