At være på tegneseriemesse er bedre end juleaften
Da jeg var mindre, var fødselsdag og juleaften, som for ganske givet hovedparten af andre børn, årets lysende højdepunkter. Dage og begivenheder at se frem til med en sådan glæde og utålmodighed, at det mere end en gang resulterede i et direkte influenzalignende sygdomsnedbrud af ren og skær spænding. Som voksen har jeg det lidt på samme måde med Copenhagen Comics – omend jeg ikke længere bliver fysisk syg af forventning.
Komiks.dk, eller Copenhagen Comics som det med stor fornuft og sans for international profilering er blevet omdøbt til, er noget af det bedste der er sket for tegneserien i Danmark de sidste ti år. Og der er rigtig mange gode grunde til at begynde at glæde sig allerede nu længe inden, der foreligger noget, der bare ligner en gæsteliste eller program for begivenheden. Ikke udover at festivalen afvikles i Øksnehallen den 1-2. juni 2013.
Det er positivt, at festivalen i den grad har kunnet hæve sig over de første par omganges efterdønninger af forslåede egoer og manglende intern som ekstern kommunikation. Der blev betalt nogle lærepenge ved kasse et, og givet fundet en balance mellem ambitioner og budgetter. Og med Mads Bluhm ved festivalskibets ror og en helt igennem fantastisk besætning af frivillige, var resultatet en vellykket festival i 2010, som samtidig formåede at pege fremad.
Det er værd at bemærke, at når jeg klapper mandskabet på ryggen, og roser deres indsats, så er det ikke det samme som en hovedløs og ukritisk opbakning til den københavnske festival. Når en tegneseriefestival skal lykkes, gælder det ikke om at stå samlet, lade som om vi alle i branchen er hjerteveninder og synge lange klamme lejrbålssange. En tegneseriefestival som Copenhagen Comics udvikler sig kun, hvis branche og publikum forholder sig til den konstruktivt og kritisk.
Det varer ikke længe, inden festivalarrangørerne for alvor skal i gang med at sikre sig internationale gæster til Copenhagen Comics, og det er den gæsteliste, der er mest interessant. For med al respekt for samtlige herboende danske tegneserieskabere, som i sidste ende fylder godt ud på den endelige gæsteliste, så er I langt mere og oftere tilgængelige for danske tegneseriefans, end de folk der skal flyves ind.
Jeg ser frem til de lange og sikkert mange diskussioner om, hvem der er de rigtige gæster, og hvor meget gæstelisten svigter den ene eller anden niche af tegneserier. I mine øjne er det vigtigste, at der på gæstelisten er i hvert fald et enkelt fyrtårn af et navn, som kan tiltrække en bred skare af interesserede. Så kan det godt være, at det er virkelig noller, set med tegneseriekunstneriske og højhellige briller, at jeg ønsker at se navne som Jim Davis, Mort Walker, Ibáñez eller lignende øverst på plakaten. Men hvis det kan trække gæster til, så kan vi altid forføre dem til noget bedre, når først de er kommet indenfor festivalens døre.
Og det er måske end af de mest positive effekter ved Copenhagen Comics: At forlagene virkelig varmer op til festivalen med en række spændende udgivelser lige fra de fanzines som donadistforeningen dækker deres standborde med, til de luksuriøse udgivelsestiltag som specielt Fahrenheit og Aben Maler har udgivet op til de seneste par festivaler. Ikke kun understreger udgivelserne, at der er et, omend meget lille, marked, for kvalitetstegneserier i Danmark. Men også at den vellykkede festival har en inspirerende effekt, der rækker langt ud over blot de to dage, hvor dørene er åbne.
Men selvfølgelig er der også en masse ting, der kan, og sikkert bliver bedre i 2013. Lyd ved foredragene var meget kritisk eller ligefrem fraværende, Joe & The Juice som automatisk fulgte med i “pakken” Øksnehallen var rædsom, cafeområdet alt andet end hyggeligt og der var ikke rigtig noget at foretage sig for børn. Endelig var PR en kæmpe udfordring, og guderne skal vide, at avis- og magasinredaktører og TV-folk er umådelig tunge at danse med. Nogle af disse ting vil blive løst af arrangørerne, mens andre som fx. PR kræver en mere målrettet og hjælpende hånd fra forlæggerne.
Det var en rigtig beslutning at lægge Copenhagen Comics ind under Dansk Tegneserieråd. Det er det første skridt på vej mod en mere professionel festival, der altid vil kræve et stort korps af frivillige, men som fortjener at være ankret i et sekretariat med lønnede medarbejdere. Tankerne omkring et sådan sekretariat indeholder langt mere vidtrækkende visioner end blot håndteringen af festivalen, og er en af de mere spændende arbejdsopgaver i Dansk Tegneserieråd. Og en diskussion der hører hjemme i et fremtidigt blogindlæg.