Thomas Berger kaster et blik tilbage på dette års Art-Bubble – en tegneseriefestival med gode anslag og plads til forbedringer.
Weekendens tegneseriefestival Art-Bubble i Horsens er vel overstået. Standene er pakket ned, gæsterne draget videre og arrangørerne får nu lejlighed til lige at få vejret, inden de skal i gang med næste års to Art-Bubble-arrangementer på henholdsvis DOKK1 i Aarhus ( 22. april) og Rundetårn i København (18.-19. november).
Det er således kun rimeligt at træde et skridt tilbage og evaluere årets festival – for kun gennem efterkritik og dialog med gæster, standholdere, besøgende og branchen kan festivalen udvikle sig.
Fem ting Art-Bubble gør rigtig godt
Mere end bare tegneserier
Der skal være mere på en tegneseriefestival end blot forlag og butikker, der gerne vil sælge varer til gæster, som har betalt for at komme ind. Det er derfor forfriskende, når der i Industrimuseets gård står to rigtige biler modeleret over hovedpersonerne fra tegnefilmen Biler. Det giver god mening, at den utrolig dygtige Henrik Dannevang, også kendt som Filtkongen, viser hvad han kan udrette med et barberet får. Og selvfølgelig skal der være workshops, hvor børn kan lære at tegne monstre og ponyer. Det hører alt sammen naturligt hjemme på netop Art-Bubble.
Rammerne
Danmarks Industrimuseum er et flot og spændende museum, og specielt museets store maskinhal danner en atmosfærefyldt og hyggelig ramme om Art-Bubbles deltagende standholdere. Der er god fornuft i at alliere sig med museet, og dermed trække på nogle af dets logistiske muskler.
På samme måde er Horsens som provinsby også en god ramme om en tegneseriefestival, fordi der er mulighed for at gøre arrangementet til noget særligt, som hele byen kan involvere sig i.
My Little Pony
Det er et interessant og ligefrem moddigt træk at invitere serieskaberne Agnes Garbowska og Sara Richard, som begge blandt andet har arbejdet på serier som My Little Pony og Jem and the Holograms – tegneserier der har rod i legetøjsverdenen. Et nicheområde, der har mange dedikerede fans, som de Blueberry-elskende og til dels forstokkede tegneseriefans måske ikke helt forstår.
Det er rigtigt set, at tegneseriefestivalen kan gøres interessant overfor hele denne legetøjsglade, pastelfarvede fangruppe, som netop har meget tilfælles med tegneseriefans – ikke mindst i deres entusiasme og købelyst.
Basserne
Tegneserier er både den eksperimenterede kunsttegneserie med et usælgeligt oplag på 100 eksemplarer, som det er en mastodont af en tegneseriedagstribe med 66 år på bagen – begge dele hører på lige fod hjemme på en tegneseriefestival. Når nu Bassernes skaber Mort Walker, i en alder af 93 ikke længere har mulighed for at kigge forbi, så er søn Brian Walker et godt navn på gæstelisten. Han er netop i udpræget grad sin fars søn, og kan blandt andet trække de gæster til, for hvem tegneserier er noget der læses men ikke samles på eller dyrkes.
Hanne Hansen
Hanne Hansen prisen er et godt alternativ til Ping Prisen, fordi selve dens fundats er er interessant – årets modtagere vælger næste års modtagere, som de mener har gjort noget særligt for den danske tegneserie. Prisen har mulighed for at pege både tilbage og frem, specielt når den uundgåeligt lander udenfor den måske indspiste kerne af branchen.
Og så er det helt rigtigt at koble prisuddelingen sammen med en regulær gallamiddag – en prisuddeling bør netop være festlig.
Fem ting Art-Bubble kunne gøre rigtig meget bedre
Websiden
Art-Bubbles webside er designet med en skovl. Visuelt er der på festivalens forside ikke meget, der indikerer, at det handler om tegneserier – det er et billedbåret medie, og det formidles ikke i designet. Festivalen kunne også have stor gavn af et grafisk mere gennemtænkt udtryk, som kunne binde kommunikation og den fysiske festival bedre sammen.
Heller ikke brugeroplevelsen er specielt gennemtænkt. Det er for eksempel noget nær umuligt at finde programmet over paneler, workshops og signeringer på festivalen. En af websidens primære kommunikationsmæssige funktioner er, at den er mulig at finde via organiske søgninger på Google – og de besøgende ankommer ikke nødvendigvis gennem forsiden, hvorfor det er endnu vigtige at de mødes af en webside, som hjælper dem til “et køb” af festivalbillet.
Rammerne
Efter en tur gennem gågaden i Horsens i weekenden var du ikke i tvivl om, at der er Helsemesse i byen ugen efter – det gør store, tydelige skilte opmærksom på. Det var et større lykketræf, hvis du opdagede, at der var en tegneseriemesse lige i nærheden. Byen synes slet ikke involveret i festivalen i den grad, som den burde.
For 15 år siden i Angouleme kunne jeg hverken gå på apoteket eller handle hos bageren, uden at opdage der var tegneseriefestival – for der var serier overalt. I Horsens står et lille, bitte forkølet udvalg af serier i boghandlerens vindue, og ser ud som om de er faret vild.
Få nu byen i spil – der er omkring 57.000 potentielle gæster lige om hjørnet.
Kommunikation
Kommunikationen omkring Art-Bubble er ikke stærk og professionel nok. Det er en god idé at sætte i hvert fald en mand m/k til at lave kommunikation og så kun lave det. For det er tidskrævende at lave god kommunikation – såvel i tekst som i det rent praktiske med at sikre sig, at en deling af indhold fra websiden på Facebook ser korrekt ud og linker rigtigt.
Og stærk kommunikation kan lokke flere besøgende til end et ekstra navn på gæstelisten.
My Little Pony
Når Art-Bubble beslutter sig for at ville have et publikum i tale, som synes at My Little Pony er fantastisk og fedt (og det er det), så skal det også kommunikeres ud til netop dette publikum, som tænder på lækre Instagram kampagner, veltilrettelagte Facebook opslag, Snapchat og YouTube. Det skal være cool, sjovt og lyserødt.
Men et kig i fire forskellige og aktive danske Facebook grupper for legetøjsfans afslører, at der intet er blevet slået op om Art-Bubble. Og festivalens YouTube-kanal har kun en, eneste video relateret til årets festival.
Hanne Hansen
Selve Hanne Hansen prisen er umådelig flot, og den fortjener opmærksomhed. Men en Google-søgning på prisuddelingen tirsdag aften viser kun to omtaler på henholdsvis Nummer 9 og Serieland. Ikke engang festivalens egen webside har offentliggjort årets modtagere eller begrundelserne for tildelingerne.
Når du som arrangør har en prisuddeling, så skal pressemeddelelsen være skrevet på forhånd og ligge klar, så den det øjeblik den sidste modtager blot rører ved sin statuette, kan blive sendt direkte til samtlige landets kulturredaktioner og alle andre, der kunne tænkes at ville skrive om prisuddelingen.
For får en pris ikke nogen presseomtale, så er den i bund og grund værdiløs.
