Tegneserieskaber, festivalarrangør og nu også forlægger; Anders Fjølvar har mange jobtitler. Vi har fanget den travle, 30-årige ildsjæl til en snak om outsider-art, DIY og at bruge utilfredshed som en drivkraft for at skabe den forandring man ønsker.
Hvis man er del af det Københavnske tegneseriemiljø er det nærmest som om der er en tid før og efter Anders Fjølvar. Den kun 30-årige tegneserieskaber har ikke bare selvudgivet sine egne hæfter, Acid bath, Sweet Danger og Freak menu m.fl., men også stablet tegneserie-festivalen Cph Small Press på benene, og tidligere i år startede han sit eget forlag, Afkom, som udgiver horror og “outsider-kunst” fra hele verden i form af zines og antologier.
Man kan mene hvad man vil om Anders Fjølvars anti-intellektuelle og uskolede tegnestil, men han er umulig at komme udenom hvis man er interesseret i dansk tegneserie anno 2019. Derfor satte jeg mig ned med Anders for at finde ud af hvad der driver en ung mand til at pumpe så meget blod, sved og kærlighed ind i det danske tegneseriemiljø.
Den første gang jeg rigtig blev opmærksom på din eksistens var i 2015 da du sammen med Tue Sørensen udgav den første Urkraft-antologi og holdt reception på Underwerket i Valby. Havde du også beskæftiget dig med tegneserier før det, eller var det “ground zero”?
Ja, det var min første tegneserie som kom med i den første Urkraft antologi. Det var en super hyggelig dag med mange mennesker, og på mange måder min intro til tegneserie-Danmark.
Min gyserhistorie i Volt, Huset af lig, kom med fordi der manglede historier til hæftet. Den var tiltænkt et andet projekt.
Den første Urkraft-antologi fik ret hård kritik her på Nummer 9, men betød det overhovedet noget for jer? Det virkede på mig som om at det, det handlede om for jer var, at skabe en platform til alle der havde lyst til at lave tegneserier, desuagtet deres talent eller mangel på samme. Kan du ikke fortælle lidt om tankerne bag Urkraft og de beslutninger I traf?
Nej det påvirkede os slet ikke, da den antologi solgte super godt – så noget havde vi gjort rigtigt. Jeg var så heldig at anmelderen, Felix, slet ikke nævnte min historie, så jeg kunne ånde lettet op, haha. For os gik det bare ud på at have det sjovt med at lave tegneserier, derfor har du ret i, at vi var ligeglade med om folk ”kunne lave tegneserier”, så længe de ville lave tegneserier.
Jeg fik ideen til at starte Urkraft, fordi at jeg godt vidste, at jeg ikke var i stand til at lave en hel tegneserie selv. Så jeg måtte finde nogen at lave en antologi sammen med. Flere mente at jeg skulle melde mig ind i OFV ( Ondskabens Flydende Vatikan), men jeg er ikke så vild med optagelseskrav og at spørge om lov, så jeg startede bare mit eget. Det med at starte mit eget, er noget jeg altid har gjort i alle dele af mit liv.
Det med at starte mit eget, er noget jeg altid har gjort
Urkraft var bare starten på det hele. Efterfølgende udgav du selv det ene zine efter det andet, blev medlem af Danske Tegneserieskabere og sad en overgang på tegnestuen Gimle. Kan du prøve at fortælle om den periode?
Jeg har været så heldig at kunne sidde på Gimle i fire fantastiske år. Det at sidde blandt ældre tegnere som har oplevet alting, har virkelig gavnet mig. F.eks. da Urkraft fik den der dårlige anmeldelse, så var de gode til at fortælle mig hvor ligegyldigt det var.
Jeg startede på Gimle i starten af min tegneseriekarriere, mens jeg prøvede at finde ud af hvor jeg skulle hen med min stil. Dengang var jeg dybt forelsket i den danske tegneserie I tusmørkets tid, af Asbjørn Skou. Jeg troede at jeg skulle lave det samme som Asbjørn, men et medlem på Gimle forklarede mig, at ens stil var lidt ligesom at have en dialekt, man havde den bare.
Kopi-maskinen har spyttet mange af mine zines ud igennem tiden, så vi jokede lidt med at det var mig som holdt blæk regningen nede, haha.
Jeg blev medlem af Danske Tegneserieskabere, fordi at jeg troede det kunne tage mig videre i min karriere, eftersom at de har et medlemskab som hedder ” Semi-pro”, men jeg tog fejl. Aktiviteterne hos Danske Tegneserieskabere er målrettet en meget mere professionel gruppe, som jeg ikke tilhører, så jeg meldte mig ud igen. Det kan være ensomt at være en bette punker med en håndfuld zines, haha. Så på den måde kunne jeg jo havde sagt mig selv, at jeg ikke passede ind.
Dog vil jeg sige at jeg nåede to generalforsamlinger, som begge var mega hyggelige, da der i den grad er skønne mennesker i Danske Tegneserieskabere, som jeg er så glad for at jeg have mødt.
I 2018 arrangerede du den første Copenhagen Small Press festival. Hvad motiverede dig til det og hvilke tanker gjorde du om pludselig at starte endnu en dansk tegneseriefestival?
Small Press CPH er mit hjertebarn, og måske det projekt jeg er mest stolt af. Motivationen for mig er at have flere zines og small press events over hele året, så man som skaber kan komme ud med sine ting. Det kan man faktisk godt sige er sket, nu hvor vi både har moderskibet CPH Zine fest, Nørrebronx, Small Press CPH, Billedblót og ABZ.
For mig er alle disse events forskellige, da det er forskellige mennesker med forskellige værdiger som står bag. For mig er det vigtigt at alt er gratis, både for mig som arrangør, for standholderne og publikum, ellers gider jeg ikke lægge energi i det. På den måde var det ret let at beslutte hvor Small Press skulle høre til, nemlig i kulturhuset Osramhuset. Jeg har i en del år været aktiv som booker på spillestedet Underwerket, kælderen til Kraftwerket i Valby, så jeg vidste at kommunale kulturhuse skulle stille gratis lokaler til rådighed for gratis kultur tilbud.
Man kan godt sige, at Small Press CPH er en form for kommentar, eller symbol på, hvor meget man kan gøre for ingen penge, når de større festivaler påpeger deres valg udfra fra økonomiske grunde, selvom de får støtte fra Danske Tegneserieskabere, fonde, osv.
Motivationen for mig er at have flere zines og small press events over hele året, så man som skaber kan komme ud med sine ting.
Du fortalte mig på et tidspunkt, at du havde et helt konkret kriterium for hvornår noget var small press, og hvorfor et forlag som Fahrenheit f.eks. ikke hørte til på Small Press CPH. Kan du ikke uddybe det for læserne?
Nu er der ikke enighed om hvornår noget er small press i Danmark, så jeg måtte kigge på USA, hvor at et oplag på under 500 var small press. Det kan man jo ikke oversætte til danske standarter, så måtte skyde et tal af fra hoften, som blev et oplag på under 300 styks. Faktisk synes jeg selv at det er for højt sat, men det fungerer ganske fint lige nu.
Personligt trykker jeg højst et oplag på 150 styk, men det er fordi at jeg ikke kan få solgt mere her i Danmark. Der skal helst også være et flow i udgivelserne, så jeg kan få plads til nye ting i min bette kælder.
Og hvorfor høre Fahrenheit ikke til på Small Press CPH? Hmm, Paw (Mathiasen, Fahrenheit-forlægger, red.) har ikke gidet udgive mine ting, så derfor, haha. Ej, grundlæggende mener jeg, at de større forlag har festivaler nok, så jeg vil hellere give plads til dem som ikke har råd til en stand andre steder. Hvis vi få med zines kan tjene nok på de små festivaler, til at kan få råd til et bord på en større, vil det være fedt.
Nu har du startet dit eget forlag, Afkom. Når man går ind på forlagets hjemmeside, mødes man bl.a. af en tegning af Mickey Mouse der er blevet hængt af en flok kutteklædte satanister. Det får mig med det samme til at tænke på Wally Woods klassiske “Disneyland memorial orgy” tegning fra Mad Magazine. I det hele taget virker både Afkoms katalog og dine egne værker meget inspirererede af amerikansk undergrund, heavy metal og horrorfilm. Er det at være “undergrund” vigtigt for dig og Afkom som forlag – og hvad betyder begrebet i det hele taget for dig?
Fedt spørgsmål. Jeg kender ikke den tegning du snakker om, så det kan jeg blankt afvise har være i mine tanker. Nu vil jeg være så fræk at påstå, at min stil er meget LowBrow, så du kan have ret i at den smager af amerikansk undergrund, både den gamle og noget nyere. Jeg er dybt insprieret af Jason Karns (Fukitor), Sean Äaberg (Pork), Mike Diana (Boiled Angel) og Benjamin Marra.
Heavy metal ligger i mit blod, så det slipper jeg ikke udenom. Faktisk er min tegneserie, Sweet Danger, opkaldt efter en Angel Witch sang af samme navn. Pisse fedt band, som jeg dyrker sammen med Saxon og thrash metal. Horror er en ny ting for mig, som startede da jeg læste det geniale blad Radbrækket. Tue Sprogø og Zven Balslev vækkede noget i mig, som jeg ikke var klar over jeg holdt af. Da de fortalte til Copenhagen Comics, at Radbrækket fremover vil være en antologi med blandede genrer, vidste jeg, at jeg måtte starte et gyserblad.
Nu er begrebet ”undergrund” blevet brugt i så mange sammenhæng, at det har mistet sin betydning. Det er det sammen med ordet ” kult”, som bliver brugt i flæng. Derfor vil jeg mene at betegnelsen, ”outsider art”, passer bedre til der hvor jeg er. Men nej, det er ikke vigtigt for mig hvad folk kalder mig eller det jeg laver, men derimod at jeg er tro mod mine værdier som jeg helt klart har fået af at være en del af punkmiljøet i 16 år.
Formålet med mit forlag er at kunne præsentere forskellige skabere fra udlandet, som heller ikke er etablerede endnu. Derfor lavede jeg zinet GalgenHumor, som har Mickey på forsiden, med en række udenlandske skabere fra fem forskellige lande. Jeg håber på at kunne lave mere af den slags udgivelser, specielt nu hvor at jeg har forelsket mig lidt i det polske tegneseriemiljø.
Jeg ved du har nogle idealer omkring forlaget, som at tegnerne og forfatterne skal have en fair betaling. Prøv at fortælle om de værdier du som forlægger står for.
Jeg tror ikke at der er nogen som mener, at skaberne får en fair betaling hos mig, men jeg giver halvdelen af det forventede overskud væk på forhånd. Det gælder kun for udgivelser hvor jeg hiver fat i skaberen med en ide, men ikke for antologierne. På sigt vil jeg gerne kunne lønne alle økonomisk, på den ene eller anden måde, men lige nu er der ingen penge. Jeg solgte min gameboy og hele min tegneserie samling for at få råd til at starte projektet op.
Jeg solgte min gameboy og hele min tegneserie samling, for at få råd til at starte projektet op.
Ellers vil jeg bare lave så billige udgivelser som muligt, så flest kan have råd til dem. Desuden er jeg et politisk menneske, så jeg bestræber mig på ikke at promovere sexisme, racisme eller heterosexisme i mit forlag.
Jeg prøver at gøre forlaget til en del af zinemiljøet, både her i Danmark, men også i resten af verden. Heldigvis er zinemiljøet udsprunget af punkens filosofi om at gøre alting selv, så det er let for mig at få samarbejde i gang med forskellige mennesker. Men rent egoistisk, så lavede jeg også forlaget fordi jeg havde brug for en salgsplatform og distributions mulighed for mig selv.
Kan man godt drive sit eget forlag og stadig være undergrund? Jeg går ud fra at der er en økonomisk side af det som skal hænge sammen. Du har også klippet dine dreadlocks af. Er det nu du har solgt ud?
Jeg vil sige ja til at man kan have et forlag uden af havde solgt ud. Det kommer an på hvordan man driver det. Der er ingen som bliver udnyttet for at jeg kan tjene penge, udover mig selv, haha. Mine dreads røg, fordi at det var surt at få dem i hovedet hele tiden, da min søn skulle lære at gå, så det var af mere praktiske årsager. At jeg så fik et job efter jeg gjorde det, det er en anden historie, haha.
Du er ved at starte en kombineret tegnestue/butik på benene. Hvem sidder du sammen med foreløbig, og hvad er jeres vision for stedet?
Efter jeg var i Spanien og besøge zinebutikken, Fatbottom, har jeg ville have mit eget sted. Det lykkes at finde et super fedt og billigt lokale i københavn, som nu bliver til tegnestuen og zine-butikken Mothership. Jeg synes helt klart at vi manglede et fysisk sted som samlede zinemiljøet, udover de små festivaler hvor vi mødes. Jeg sidder sammen med Kim Heyst, som er illustrator og Sofie Raphael, der er grafisk designer. Jeg er virkelig spændt på fremtiden.
Hvordan finder du energien til bare at blive ved med at starte nye ting op, hvad end det er forlag, tegnestue eller festival? Hvad er din hemmelighed? Er det den sunde, veganske kost?
Den veganske kost har helt sikkert gjort noget godt for mig, men det er nu ikke det som er min hemmelighed. Utilfredshed er min drivkraft. Hvis der er noget som jeg mangler, og det ikke findes, så skal jeg nok skabe det. Om det er tag over hovedet, et forlag eller et gyserhæfte.
Jeg har tit hørt dig brokke dig over dit og dat i det danske tegneseriemiljø. Sådan helt afslutningsvis, hvis du skulle sige noget til “miljøet” derude, hvad skulle det så være?
Igen, jeg finder min styrke i de ting jeg er utilfreds med og vil ændre, så derfor brokker jeg mig tit. Dog er det en ting jeg prøver at ændre på, for jeg hader selv når andre brokker sig, haha.
I min tid som kommunal medarbejder, har jeg lært en egenskab som jeg vil foreslå tegneseriemiljøet: at være omstillingsparrat. Hvis vi skal brainstome lidt, så vil jeg mene at tegneserienprisen PING burde have en small press pris, nu hvor der er en pris for bedste avistegner. En tegneserie er en tegneserie, om den er trykt på fancy papir eller en toiletrulle.
I min tid som kommunal medarbejder, har jeg læst en egenskab som jeg vil foreslå tegneseriemiljøet: at være omstillingsparat.
Hmm, Danske Tegneserieskabere kunne stille lidt krav bag de støttekroner de donere til festivalerne. En tegneserie-interesseorganisation burde vel arbejde for skaberens fremme, så det vil vel ikke være urimeligt at de større festivaler tilgodeser nye skabere. ALLE nye skabere og ikke kun dem som kommer ud fra en uddannelse.
Til sidst kan jeg opfodre Nummer 9’s anmeldere til at prøve at tage en chance med ukendte skabere, og ikke kun de sikre Tintin albums. Jeg kan huske at jeg tit er blevet overrasket positivt til musik festivaler, hvor jeg så et ukendt band som ikke stod på min liste. Så prøv noget nyt, måske bliver I overraskede, haha.
Læs mere: Forlag og festival
Forlaget Afkoms hjemmeside: www.Forlaget-Afkom.dk