Tegneseriens er klar til sit andet mainstream gennembrud, lyder det fra Danmarks nyeste tegneserieforlag, Forlaget Umpff. Nummer 9 har talt med folkene bag.
Danmark har fået endnu et tegneserieforlag: Forlaget Umpff. Der ifølge deres nyligt udsendte pressemeddelelse ikke har til måls at blive de største, men blot tror på, det er muligt at udgive tegneserier af gedigen kvalitet og finde fodfæste på det danske marked.
Den 26. februar med udsender forlaget således sine tre første tre albumudgivelse. Bartleby der er skrevet og tegnet af José-Luis Munuera efter en novelle af Herman Melville. Første bind af Carlota skrevet af Fabien Nury og tegnet af Matthieu Bonhomme. Og endelig World War X skrevet af Jerry Frissen og tegnet af danske Peter Snejbjerg.
Bag Forlaget Umpff står tegneserieformidler og bibliotekar Morten Langkilde i selskab med grafikeren og musikeren Jon Anderson samt journalisten og kulturarrangøren Anders Jørgensen.
Nummer 9 hev fat i Morten Langkilde, for at høre nærmere om forlagsplanerne.
Hvad får dig til at tage skridtet og starte eget forlag efter dine mange år som bibliotekar og formidler?
De sidste 4-5 år er jeg kommet en del tættere på branchen, og de søde mennesker, der udgør den. Først som medlem af Dansk Tegneserieråds bestyrelse, sideløbende via formidling af og arrangementer om tegneserier i mit bibliotekarjob. Blandt tegneserienørderne oplevede jeg en rar stemning og energi, på biblioteket gav formidling og fysisk placering stor interesse og stigende udlån af tegneserier.
Og så lå det efterhånden lige til en helflugter selv at hoppe ind i branchen.
Forlaget Umpff er Anders Jørgensen, Jon Anderson og jeg. Jon har jeg i +10 år drevet digitalt pladeselskab med, og vi har udgivet fotobøger som print-on-demand. Vi har også lavet en håndfuld plader sammen.
Anders, der er journalist, arbejdede jeg sammen med på Roskilde Bibliotekerne. To mennesker jeg holder meget af og arbejder fortrinligt sammen med. Pludselig var der et hold, der måske kunne finde fælles fodslag om et forlagsprojekt.
Konkret havde jeg en retro-titel i tankerne, samlebind, men dén endte til hjørne efter utallige benspænd. Undervejs formede en masse samtaler vores fokus, ideer blev undersøgt, ændret, konkretiseret. Mængder at nye spændende udgivelser væltede ud af rettighedshavernes skabe, og det endte med at blive en stor opgave at koge det ned til tre titler i første omgang. Sikke mange fede nye ting der er at vælge imellem.
Det hele endte med at give så meget mening, at vi valgte at turde satse nogen sparepenge, fordi det var alt for spændende til at lade være.
Hvad bringer Forlaget Umpff til bordet, som ikke allerede er rigeligt dækket ind af andre tegneserieforlag? Kunne de udgivelserne, I starter med, ikke fint passe ind hos konkurrenterne.
For os handler det både om udgivelsen, men også hvad vi vil med den.
Konkret om vores tre første titler, så spurgte jeg Christopher Ouzman fra Faraos Cigarer, om de havde planer med Carlota, nu de har udsendt en masse af Fabien Nury på dansk. Men den var ikke i hans planer. World War X foreslog jeg faktisk til E-voke, lige da de var startet. Mens Zoom har kommenteret, at de også havde kig på på Bartleby. Så det korte svar på dit spørgsmål er ’jo’.
Men i forhold til hvad vi vil med udgivelsen, så handler det om – som opfølgning på koblingen til mine bibliotekserfaringer – at den umiddelbare udgivelsesform for Carlota ville være to bind à 70 sider i grand format. Men vi tror ikke det format appellerer til folk, der normalt mest læser bøger, inden de slukker natlampen, og som ikke har læst en tegneserie siden de faldt over en stak Anders And & Co i et sommerhus, da de var 13 år gamle.
Sådan nogen som dem vil vi gerne ramme, og der er Carlota et godt bud. Vores format er mindre og nemmere at håndtere, der er mindre hvidt omkring plancherne, og trykt på mat papir, der giver mulighed for at dykke ind i tegninger, uden at lampen skinner i siderne.
World War X har vi samlet i ét bind, hvor tendensen måske peger på, at andre forlag ville udsende den i tre enkeltbind. Vi ser det som et værk. Dyrere at producere, og dermed en større satsning for os, men med en lavere udsalgspris for køberne, og muligheden for at lave en udgivelse, der også grafisk arbejder med, at det er et samlet værk.
Men helt generelt er vores mål at sælge tegneserier til dem, der endnu ikke har opdaget kunstformens fantastiske evne til at formidle en god historie. Kun at satse på at gøre de 2-300 hardcore tegneserienørder endnu gladere, synes vi ikke helt er nok til at risikere surt optjente småsparepenge.
Men at fange ’de andre’ er en megaspændende udfordring, og med den indstilling mener vi afgjort at der er plads til os. Der er brug for nogen flere, der tænker sådan. Markedet og opmærksomheden er større end den har været i 30-35 år. De store aviser anmelder oftere tegneserier, og tegneserier bliver nomineret til litteraturpriser. Det må kunne bruges til noget.
Det er en spændende udfordring, det med “at fange ‘de andre’”. Men hvordan vil I helt konkret gøre det?
Vi har tænkt meget over alternative salgskanaler. Hvis folk derude ikke har tegneserier i deres bevidsthed, skal de lære dem at kende. Vi har etableret kontakter, der underbygger den strategi og er spændte på, hvor det vil føre hen.
Vi vil også være stærkt til stede på Instagram, med en topskarp ung virksomhedspraktikant som primus motor på den. Vi mener, at vi først og fremmest udgiver gode historier, der tilfældigvis er udført som tegneserier. Der er et kæmpe litteraturelskende marked derude, der helt sikkert vil kunne finde glæde i tegneserier. De ved det bare ikke endnu.
Boghandlerne har vi heller ikke givet op overfor på forhånd. Igen er der noget med et mindre format, der (måske) er nemmere for boghandlere at sælge, end det traditionelle grand format, der (igen måske) minder mere om en billedbog, set gennem en boghandlers briller.
Vi søger også de spændende samarbejder, der kan give tegneserien fokus uden for vante rammer. F.eks. en eksklusiv begrænset-oplag World War X-øl, brygget af Stevns Bryghus, som vi tager med på næste festival. Der dukker hele tiden nye spændende muligheder op, som vi er åbne for at forfølge.
Hvad har overrasket dig mest ved at at tage springet til at være forlægger – nu hvor du så at sige kan se, hvordan pølserne bliver lavet?
Hmm, ikke en decideret overraskelse, men en behagelig bekræftelse af en formodning; vores forlagskolleger har været så ualmindeligt søde og hjælpsomme under vores opstart.
Jeg har haft lange telefonsamtaler og brevvekslinger med en håndfuld af ”de andre forlag” og fået gode råd, hjælp og kontakter, der har sparet os for en masse besvær og bestemt også en masse af de mulige fejl som rookien kan lave. Det har været alt fra grafikerens smarteste workflows, til papirtyper og trykkerier brugt til konkrete udgivelser. Smarte lagerløsninger, hvordan er det lige med det der distribution, logo, hjemmeside, samt ikke mindst økonomi.
Vi vil gøre gøre tingene på en velfunderet måde, og er meget taknemmelige for folks søde tilgang overfor de nye i klassen.
Overraskelsen er mest HVOR MEGET, der skal tages stilling til og være styr på. Men det er drønsjovt arbejde, og vi er godt dækket ind med vores interne kompetencer. Det vi ikke ved noget om beder/søger vi om hjælp til.
Du udtaler i den pressemeddelse I har udsendt: “Vi kender de andre danske tegneserieforlag og har den største respekt for de fleste.” Hvem er det du ikke har respekt for og hvorfor?
Forlaget Umpff foretrækker så afgjort at fokusere på det positive, og under alle omstændigheder kun navngive dét. Problematisk kommunikation og den manglende respekt det afføder, roder vi kun med i baglokalet.
Pointen i pressemeddelelsen er, at den danske tegneseriebranche står mere samlet end man umiddelbart får indtryk af. Det er i hvert fald vores oplevelse. Det glæder os og det vil vi gerne være en del af. For os handler det at udgive tegneserier ikke kun om det færdige produkt, men også om vejen derhen. Processen skal være sjov, kommunikativ, og allerhelst befolket med rare mennesker.
Forlaget Umpff debuterer lige midt i det, der kaldes den største papirkrise bogbranchen nogensinde har oplevet. Hvad har det givet jer af udfordringer?
Vi var ude i rigtig god tid med vores kontakt med trykkerierne, så vi havde forhåndsaftaler på plads. I oktober fik jeg heads-ups fra flere af forlagskollegerne om, at det var nu, der skulle laves de endelige bookinger opgaver, hvis vi skulle være sikre på at få vores tryk klar til Copenhagen Comics, som hele tiden har været vores deadline for debut.
Vi oplevede en prisstigning på 10-15% fra vores første forespørgsler i april/maj, til den pris opgaverne landede på ved kontraktindgåelse i oktober.
Kan du allerede nu løfte sløret en smule for, hvilke projekter der er på bedding efter de tre første udgivelser her sidst i februar?
Vi udgiver Queenie – dronningen af Harlem af Elisabeth Colomba og Amélie Levy til maj.
Albummet er bygget over den virkelige historie om Stephanie Saint-Clair, en plantagepige fra Martinique, som rejste sig som dronningen af undergrundsspil i gangstertidens Harlem og blev en indædt fortaler for det sorte samfunds rettigheder og kvinders muligheder.
Saint-Clair var en ubarmhjertig mafiaboss, smart immigrant, modeikon og pioner inden for afroamerikansk feminisme i én og samme person. Amélie Levy har tidligere skrevet bøger og manuskripter og instrueret film. Elisabeth Colomba er en feteret kunstmaler, der selv er fra Martinique og lever i Harlem i dag. Det er et ret interessant makkerpar, vi har fat i. Og et ret godt eksempel på en fortælling, der har potentiale til at bryde boblerne.
Vi udgiver albummet, i forbindelse med at Copenhagen Comics forhåbentlig bliver afholdt. Og så forventer vi at udgive 3 eller 4 titler til oktober. Men hvad det bliver, ved vi ikke konkret endnu.