Søren Mosdal (tv.) sammen med sin Tennessee-bedstemor, Dot.
Forfatter Henrik List udsendte i 2001 sin novellesamling “Pussyland – Historier fra Amerika”. Sammen med tegnere Søren Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch har List nu skabt “Pussyland Express”, hvor tre af novellerne er blevet til tegneserie. Vi har interviewet List og de tre tegnere om bogen. I denne tredje del snakker vi med Søren Mosdal.
Søren Glosimodt Mosdal leverede tegninger til den afsindigt morsomme rock’n’roll-satire ”Rockworld” og har skrevet og tegnet både ”Lost Highway” om countrylegenden Hank Williams samt vikingeeposset ”Filmbulvinter”. Derudover har han bidraget i en lang række antologier i både ind og udland. Både ”Rockworld” og ”Fimbulvinter” førte til nomineringer til PING-prisen, og sandelig om han ikke også er nomineret i år. Denne gang for den digitale tegneserie ”Nastrand”. Man kunne fristes til at tro, at Mosdal er en hård nyser, men vi vovede alligevel pelsen og stillede ham nogle spørgsmål om ”Pussyland Express”.
Du plejer jo at skrive dine egne tegneserier. Hvordan var det pludselig at skulle rette sig efter en forfatters manus og ønsker?
Nu har jeg jo flere gange tidligere lavet tegneserier i samarbejde med Jacob Ørsted, så det er langtfra første gang jeg arbejder efter en andens manuskript. Jeg synes altid det er sjovt, men lige i det her tilfælde var det en noget mere krævende forfatter, end jeg har været vant til. Henrik ved præcis, hvad han forventer, og det førte til mange, mange mails frem og tilbage før alle detaljer var på plads. Når det er sagt, så er Henrik krævende på alles vegne, og i sidste ende til alles fordel, så resultatet er også blevet bedre for det.
Hvordan var redaktørens rolle i projektet? Kørte I det helt selv, eller var han ind over?
Nej, Paw (fra Forlaget Fahrenheit, red) var hele tiden inde over. Jeg prøvede flere gange at skære Henrik ud af loopet, så alting gik udelukkende igennem redaktøren, men til ingen nytte, haha. Her var Henrik simpelthen for involveret i forløbet til ikke at sende mig sine kommentarer direkte. Altså, det var mere fordi det hurtigt blev noget rod med tre mennesker på én gang, der sidder og sender rettelser og forslag til hinanden. Men det var som nævnt ovenfor også fint i den sidste ende.
Din stil i Pussyland ser lidt mindre ekspressionistisk ud end normalt, hvilket Henrik List da også nævnte, da vi talte med ham. Hvordan tilpassede du din stil til historien?
Jeg prøvede at trække min stil lidt hen i det mere pulpagtige, da jeg syntes det var det historien bad om.
Din historie foregår i New York i en anden tid og indeholder alt fra store sorte tissemænd til peep-shows og lurvede hotelværelser. Hvor fandt du den visuelle inspiration? (det er vel næsten for meget at håbe på et Ekstra Bladet-agtigt svar her?)
Nu er jeg ikke sikker på jeg ved hvad du håber på med et EB-agtigt svar. Men jeg er en stor b-films fan, og da mange af mine yndlings exploitation film foregår netop i New York i firserne, var det egentlig bare at dykke ned i mine filmarkiver og hente inspiration. “Exterminator 1 og 2” skal lige nævnes her.
På mange måder føles USA i Pussyland Express jo nærmest hyper-amerikansk og mere amerikansk end Amerika. Jeg ved, at du selv har opholdt dig en del i USA. Hvor tæt på List-land har du været? Og brugte du dine egne oplevelser i kombination med inspirationerne fra filmen og fiktion?
Jeg har været i NYC mange gange, men først efter 2001. Jeg har mest opholdt mig i sydstaterne, som jo nok er det sted i USA der mest adskiller sig fra New York. Men her fik jeg et godt indblik i Amerikas bagside, om man så må sige, den er aldrig langt væk dernede. Og for mig handler ”Pussyland” på mange måder ligeså meget om skyggesiden af USA, som den handler om liderlighed, prostitution og alt mulig andet. Så det var en hjælp til at ramme stemningen i tegneserien. Ok, jeg ved godt, det ikke er særligt saftigt, men hvad skal jeg gøre?
Del på
